Dato: 19. november 1862
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonna Stampe, f. Drewsen
Sprog: dansk.

Madame
madame la
Baronne de Stampe
nee Drewsen
Christinelund a Præstø
par Copenhague.
Dinamarca

Sevilla den 19 Nov: 1862

Kjære Jonna!
I dette Øieblik fik Jonas Brev fra Dig og til min store Glæde, i dette ogsaa et Par Ord til mig; uendelig Tak derfor, jeg hører saa sjeldent fra Hjemmet og dersom Din Fader ikke imellem forundte mig en lille Skrivelse, maatte jeg næste troe at være glemt af den Collinske Familie. Tak for Alt hvad Du meddeler mig om Dit Hjem. Din Mand og Børn; jeg tænker tidt paa Eder Alle, og vil Gud at jeg skal leve og gjensee Danmark da kommer jeg en Ugestid ud til Eder. Meget Nyt, Smukt og Interessant har jeg seet; som Laterna magica Billeder svæve Erindringerne forbi, dog det Udbytte har man: af jo mere man reiser, des stærkere voxer Hjertet til Hjemmet, des inderligere og forstandigere erkjender man det Gode man der har. Af det meest fremtrædende paa denne Reise, er en frygtelig Oversvømmelse jeg saae i Barcelona; efter et rædsomt Regnskyl / brød een af Bjergstrømmene sit Leie, rev Jernbaneveien bort og trængte ind i Byen; Folk stode i Boutikkerne i Vand op til Brystet, Vandet stod høit op om Altrene i et Par Kirker hvor Præsterne læste Messe; store belæssede Vogne reves med af Strømmen, den brusede frem som foran et Møllehjul. Over Valencia kom jeg til Alicante og herfra med Diligense til Murcia; Veien var som et udtørret gjennemgravet Gadekjær, det var halsbrækkende at kjøre der, men Naturen var den rigeste, den deiligste! Veien førte gjennem en uendelig stor Palmeskov, Dadlerne hang der i store Klasser; som Skov=Krat løftede sig de høie Granattræer med deres store glødende Æbler. Menneskene vare saa smukke, saa maleriske klædte og her saae jeg i Mængde Zigeunere, Pigerne med røde Blomster idet sneglsorte Haar. Fra Chartagena / til Malga var jeg paa Havet i den skjønneste stjerneklare Nat; Vandet lyste, Fiskene skinnede som Sølv og Guld, Delphinerne spraang rundtom Fartøiet. Opholdet i Malaga blev os høist behageligt ved al den Omhue og Velvillie Consul Scholtz viiste os; derimod har jeg mindre glædelige Erindringer fra Granade, vel havde vi det Held at komme her netop da Dronningen var her, og det var høist glædeligt, men ved den Anledning var Priserne i Hotellerne saa opskruede, overalt var opfyldt, at vi i ni Dage maatte betale omtrent hvad vi tør give ud i een Maaned, dernæst blev Jonas syg da vi fløttede op til Alhambra, jeg løb efter Læge nede i Granade og om Aftenen maatte jeg selv lægge mig; nu er han ganske vel, jeg derimod kan ikke ganske komme mig; endelig mistede jeg i Granada min lille Guldkjæde med alle mine ordner og mellem disse var "Nordstjernen", som Øehlenschlæger havde baaret og foræret mig, den kan / slet ikke erstattes og desværre er det et Pengetab af 100 Rdlr; endnu er jeg lidt bedrøvet derover. Dog Alhambra saae vi i Glands og Deilighed, Byen vari flere Nætter illumineret, den var et Billedblad til 1001 Nat. Zigeunerne dandsede i Gaderne, Musiken klang. Der var stor Jubel og Glæde, Alhambra er en vidunderlig Kniplings Bygning, men hver Traad.i Knipl ingen er Steen og Fajance; Udsigten til Sierra Nevada, hvor Sneen laae er storartet. Malaga har en protestantisk Kierkegaard, med en Fred, Skjønhed, saa man faaer Lyst at hvile der, jeg længtes derefter, da jeg følte mig syg i Granada; hvor ganske anderledes eensomt og trykkende er der paa den almindelige Kirkegaard i Malaga, den er bygget som Kirkegaarden i Barcelona, lange Gader, Huse paa 6 Etager, der ligger under den lave Hvælving, Liig ved Liig i deres Kister gjennem hele Gaden, gjennem alle Etager; det er en By hvor kun de Døde boe; en lille Cypresplads danner Torvet i denne de Dødes By / som sagt Side om Side, Række over Række boe de Døde i de Dødes By i Malaga, som i Barcelona; men den protestantiske Kirkegaard er en Række Have=Terasser med Palmer, hængende Pebertræer og store Verandaer af Passionsblomster, lige under Kirkegaarden ruller det uendelige Middelhav. Fra Malaga skulde Jonas og jeg til Gibraltar, hvor Udsigten fra de vidunderlige Festningsværker er henrivende; store; store Søfugle fløi under os ud og ind af Klippehulerne Africa, den deel hvor Ceuta ligger syntes saa nær at vi saae de enkelte Høie og hver Bøining i Klippe-Formationen. Paa Gibraltar fik jeg Brev fra den engelske Minister Raader Sir John Drummond Hay, der er gift med Georg Carstensens Søster, han indbød mig med min Reise Kammerat at boe i hans Huus saa længe vi blev i Tanger; mit Brev til Tak og Svar blev sendt over med en Fiskerbaad men kom ikke der før tre Dage efter vor Ankomst, man vidste saaledes ikke naar vi indtraf, Ingen tog imod os, vi havde lidt / Besvær ved Landsætningen. En Snees marokanske Jøder sprang i Vandet toge os og vort Tøi paa Skuldrene, bare os gjennem Brændingen; gjennem en Vrimmel af Maurer, Araber, Muulæsler og Cameler naaede vi Ministerens Hotel; hele Familien var paa deres Landsted, tre engelske Mile derfra, men Secretairen traf vi, han vidste at vi vare ventede, skaffede øieblikkelig Muuldyr og nu med ham og et par mauriske Tjenere rede vi en mageløs interesant Vei, mellem høie Spanskrør, trætykke, favnehøie Cacter, hen over et Krat af Vifte=Palmer og Laurbær. Landstedet laae mageløst deiligt ud til det aabne Atlanterhav. Paa det allerhjerteligste bleve vi modtagne, havde saa aldeles Fornæmmelsen af at være velkomne; her var den rigeste Comfort og hele Tyendet klædt i mauriske Dragter. Vi tilbragte fire / Dage her ude og senere fire Dage inden i Byen i Ministerens Hotel, og dette Ophold var os begge det Interesanteste endnu af hele Reisen. Jonas var en Dag med paa en stor Jagt; her er iøvrigt udmærket Vildsviinejagt og for 9 Aar siden fandt en Løve Vei herop tæt uden for Haven. Om Natten hørte vi Schakalernes Hyl. Den Dag Jonas var paa Jagt, blev jeg indbudt af Tangers rigeste Jøde, at see hans Huus; uden paa var det lavt og fattigt, indenfor det nydeligste lille Slot med Marmor Søiler og Fajance Gulv. Fruen ung og smuk sad i Høitidsdragt; hun havde en grøn Fløiels guldbroderet Kjole, et rødt Schierf, en Guldtraads Trøie med ægte Perler, kolosale Ørenringe suukkende af Diamanter, om Fingre og Arme store Ringe og paa Hovedet et lyseblaat Klæde hæftet sammen med en straalende Juvel. Ogsaa Paschaen blev Jonas og jeg præsenteret for, han modtog os ved Slotsporten hvor Vagter stod / opstillet; fra Tanger gik vi til Cadiz, Skibet løb paa Grund om Natten, men kom snart løst. Cadiz er en reenlig hvid By med grønne Altaner, eensformig og kjedelig, s_villa hvor vi nu er tiltaler mig i høi Grad, det mauriske Alcazar rivaliserer med Alhambra, Domkirken er den største i Spanien og saa have vi her i Mængde de mageløse Billeder af Murillo. Paa Pladsen uden for vort Vindue er to Aleer med Oranger, Frugten hænger glødende og rigt, Himlen er blaa, i ni Maaneder ikke en Draabe Regn, men det er koldt, vi gaae i Vinterfrakke, Spanierne svøbe sig i store Slængkapper; i næste Uge, vil Gud, besøge vi Cordova og seer den store Moskee, derfra have vi en streng Tour 16 Timer i Diligense og derpaa 9 Timer Jernbane; gid at det var overstaaet, jeg er ikke stærk til denne Tour, føler jeg, men den maa nu gjøres. Jonas skriver / Dig nok jævnlig til, men han fortæller nok ikke Noget om Reisen, i det mindste faaer jeg altid det Svar naar jeg spørger ham om han har fortalt det eller det. Han har meget udviklet sig, legemlig og aandelig; jeg seer ham ellers ikke saameget som jeg ønsker, faaer ikke talt med ham som jeg trænger til. Han er helst paa sit eget Værelse hvor han da altid har travlt med at skrive Breve, dernæst gaaer han paa sine videnskabelige Vandringer; ved Bordet samles vi meest og saa naar vi ere pakkede i en Vogn. Denne Reise bliver min sidste betydelige Reise, jeg nyder den nok, men savner saa uendelig meget Nogen jeg ret kan udtale mig for, Nogen der har Deeltagelse for mig, og Overbærelse hvor denne maaske behøves. Disse Yttringer maa paa ingen Maade overføres paa Samlivet med min Reisefælle, havde jeg ikke ham da var jeg maaske vendt om / paa Halvveien af Reisen. Jeg behøver ikke at fremhæve de gode sider hos vor unge Ven, men Du vil forstaa at den forunderlige Indadvendthed, Ordknaphed, Alt i den respectable Villie at være sand, trykker tidt min mere letbevægede Natur; kun under Opholdet i Tanger saae jeg ham rigtig glad, ret ung som den Unge skal være. Trofast er han mod den han holder af, Du, Viggo og Wanschers have i ham en oprigtig varmtfølende Ven for alle Tider. Alt hvad dette løse Blad har bragt, maa ikke være et løst Blad, det lægges ind i Glemmebogen. I Dag er han hele Dagen borte, ude ved Floden at samle, jeg er lidt febril, jeg har angest for at blive syg, gid jeg var i Madrid, der er jeg Jernbanerne nærmere. Hils Din Mand og Børnene, hils Din Svigermoder og Svigerfader; Elise har vel ikke glemt mig. Fra Collins i Italien hører jeg saa godt som aldrig, Jonas faaer ogsaa sjældent Breve, vi forstaae det ikke. Tilgiv at dette Brev er ufrankeret, men man kan ikke betale Breve hjem.
Lev vel! Hjerteligst. H.C.Andersen.
(I marginen venstre side:)
Glæd mig med et Brev snart, sendt til den danske Minister i Madrid.

(I Marginen side l venstre:)
NB Mine Breve maa ikke trykkes. - Det Grønne er plukket paa Alhambra.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus