Dato: 5. december 1862
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

411. Til Henriette Collin.

Toledo den 5 December 1862.

Kjære Fru Collin!

Uagtet jeg saa godt som aldrig faaer Brev fra Dem eller Deres Halvdeel, skal De dog høre fra mig, jeg fornemmer jo ogsaa at Deres eget Kjød og Blod, som De i Daaben gav Navnet Jonas, meget sjældent glæder med en Skrivelse, om det er Deres eller det italienske og spanske Postvæsens Skyld at Breve ikke indtræffe, kan jeg ikke afgjøre, men det har en meget nedtrykkende Indvirken paa Reisen her i Spanien; Jonas er alfor tidt i kjedeligt Humeur, Alt dreier sig om »il Correo«, det vil sige om Posthuset; vi maa indrette os efter at komme paa Posthuset og saa er der dog aldrig Brev til ham, jeg er heldigere, ikke et Brev til mig synes at gaae feil, men jeg tør jo heller ikke vente fra Italien. See det var nu en Stikpille, dog uden Vrede, om end med lidt Bedrøvelse. Jonas gjør iøvrig grandiose Indsamlinger og jeg troer han har imanciperet sig saa meget det er tænkeligt og altsaa føler sig saa fri og glad, som han var mig qvit. De vil vist have Glæde af ham naar han kommer hjem, han har udviklet sig aandelig og legemlig, har Characteer og Bestemthed, Villie og Personlighed, som en Mand skal have det; jeg haaber han skal hævde Navnet »Jonas Collin«. Glands­punktet af vor Reise var Opholdet ovre i Africa hos Drumond-Hay; der­ fra gik vi til Cadiz og løb om Natten paa Grund i Atlanterhavet. Cadiz var pyntelig og kjedelig, Sevilla derimod en livlig spansk By, med herlige mauriske Minder og en mageløs Kirke; i Cordova saae vi den gamle tyr-kiske Moskee, kjørte saa 28 Timer i Deligensen og 12 Timer paa Jernbanen, som jeg godt holdt ud og kom til Madrid hvor det sneede, var koldt og rædsomt dyrt; nu ere vi i det malerisk-prægtige Toledo, en rigtig gammel spansk By, men overmorgen tage vi igjen til Madrid og blive der omtrent 14 Dage. Der er ikke hyggeligt, og Climatet er aldeles som i Kjøbenhavn, men vi have en udmærket italiensk Opera og den svenske Minister Bergman er utrættelig i Opmærksomhed mod os. Jeg kjender ham fra Neapel, og det er et Held, thi vor danske Minister er i Kjøbenhavn, vi have i Madrid ikke nogen dansk Autoritet, som jeg finder besynderligt. Spørg Louise om jeg faaer et Brev om Herkulanum og Pompeji; hils hende, Deres Mand og Landsmændene og »inderne« med. Jonas og jeg holde Juleaften i Madrid, Burgos486, eller Bajonne.–

Deres trofaste

H. C. Andersen.

[I Margen: ] Spørger jeg Jonas, er der Hilsen i Brevene til mig svarer han

ja, men siger det: aldrig af sig selv[;] han siger det er jo latterligt at sende Folk Hilsener! underlig er han.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost