Dato: 9. december 1862
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

412. Til Henriette Collin.

Madrid den 9 December 1862.

Kjære Fru Collin!

I forgaars kom Jonas og jeg, for anden Gang her til Madrid; De vil rimeligviis af Brev fra ham vide at vi tidligere fra Cordova kom her til, fandt et ganske kjøbenhavnsk Climat, Snee om Morgenen og Skylregn hele Dagen; vi boede meget dyrt, omtrent 16 Rdlr Dansk om Dagen og frøs dog forfærdeligt, da der ingen Kamin var i vore Værelser! vi reiste derpaa til Toledo, een af Spaniens meest spanske og høist interesante Byer, saa eensom, saa melankolsk, i en vild, nøgen Klippe-Egn; der have vi været Dage i et lille Hospedes, det bedste der var i Byen, men hvor vi i den gamle Riddersal der stødte op til vore to Sovestuer havde det isnende koldt. En Brasero med Kul stod midt paa Gulvet, vi hang over den, men koldt var og blev det. Jonas har to levende Skildpader fra Africa, dem fandt vi altid ligge under Ildfadet hvor de sad saa Skallen paa dem blev glohed. I forgaars Aftes kom vi her tilbage til Madrid, hvor een af mine spanske Venner har skaffet os i Logi i Madrids første Hospedes for 8 Rdlr om Dagen, derfor have vi hver et Værelse med Alkove, Kaffe, Æg og Beuf om Morgenen og en fortreffelig Middags Mad. Fonda dela Viscaina hedder Pensionen og ligger midt i Byen paa dens berømte Plads: Puerta del Sol. Her fik jeg igaar Deres Brev, og dets Kjern[e] til Jonas; det havde kun været 8 Dage om Reisen, alle andre Breve vare 14 til 30 Dage. De glædede mig saa meget, (thi jeg tilstaaer, det laae mig paa Hjertet at jeg aldrig hørte fra Dem), at De nu strax skal have en Skrivelse igjen. Det var et kjedeligt Indtryk paa os ved vor første Ankomst at høre at her ingen dansk Minister var; en skikkelig, men som det synes ringe Person, tog mod Breve som kom til Legationen og der gik tre Dage før vi fandt ham; imidlertid sagde han os at den svenske Minister Bergmann tog sig af de Danske som mueligt kom, jeg søgte ham op og fandt i Excellense Bergmann en ældre Bekjendt fra Neapel, som er isandhed utrættelig i at vise Jonas og mig Opmærksomhed; han besøger os næsten hver Dag, sender os svenske Aviser, laaner os sin Vogn, gjør Middag for os og fører mig til Hertuger og Hertuginder, hvor Jonas ikke vil med.–I Dag have vi været paa Tyrefægtning, jeg haaber for sidste Gang, men Jonas havde stor Lyst der til; vi saa Tarmene hænge ud af Livet paa de stakkels Heste, saae Blodet sprøite for Tyrens Horn, hørte Folket juble, Musiken klinge med Trompeter og Castagnetter. Salonliv og Theater er Alt hvad Madrid har at frembyde, det veier ikke op mod dets Dyrhed og særligt mod dets slette Climat; vi blive her derfor kun 12 Dage, gaae da over Burgos til Bayonne, tæt udenfor Pyrenæerne og holde der vor Juleaften; hvorledes vi derfra lægge Veien til Bordeaux er endnu ikke bestemt, men Nytaarsaften feire vi rimeligviis i Bordeaux hvor hen Breve gaae poste restante, naturligviis spørge vi ogsaa paa Posthuset i Bayonne om Breve. I Februar ere vi ganskevist i Paris, hvor Brevene gaae til den danske Minister Grev Moltke?Hvidtfelt. Lad os nu ogsaa vide om Deres Vinter?Ophold, lad os høre Deres Reiseplan, og om vi mødes i Paris. Hils Ravnkilde hjerteligt fra mig. At han ikke har hørt fra Jenny Lind undrer mig aldeles ikke, hun skriver aldrig til Folk, takker aldrig naar Nogen sender hende Bøger eller Musik, hun erkjender det vist af Hjertet, for hun er en god Natur, men hun er saa forvænt og vist træt af at takke; jeg, som De veed, har ikke faaet Brev fra hende, siden hun blev Fru Goldschmidt, dog tvivler jeg ikke paa hendes venlige Sind for mig. Hils alle Landsmænd, men især min kjære gamle Ven Kückler; bed ham bringe en Hilsen til den unge tydske Munk i samme Kloster, den unge Munk jeg besøgte og syntes saa godt om. Til Jonas og mig kjøbte den unge Bissen nogle Stereoskopbilleder, Jonas gik til Kjøbenhavn til gamle Bissen med de udlagte Penge fra sig og fra mig, men Bissen vilde ikke tage imod dem, bad os en anden Gang selv gjøre det af med Sønnen, det er nogle Paoli for os hver, vil Deres Mand klare for Jonas og for mig, at den Sag kan komme i Orden; hos Bravo skylde vi nok for Breve, efter at vi vare reist, een eller to Paoli, stort mere kan det ikke være, maa der blive spurgt om denne Gjæld, jeg ligger min venligste Hilsen ved. Jonas begynder nu at tale lidt Spansk, jeg blander min Spanske med det Italienske til Forargelse for den kyndig[e] Reisekammerat. Han er imellem lidt Tyran kan De tro! han tager Magten til sig! Snart skal De faae vort Billed paa et Kort, han med Skjæg, jeg med ufriseret Haar. Minét vil gyse ved at see mig saa glathoved. Lad mig nu vide hvad der i Rom har overrasket Dem. Peterskirken og Vatikanets Kunstskatte? Collosseum? St Maria del Angeli? Promenaden paa Monte del Trinitá? Ja jeg nævner mine overraskende Herligheder. Ligger Pepo endnu paa Trappen? Har De besøgt Tivoli og Søen ved Nemi? Louise har da heller ikke følt sig grebet af Herculanum og Pompeji ellers havde jeg faaet Brev fra hende, skrev hun sidst. Hun vil blive sat i Glas og Ramme af Ingeborg Drevsen og Louise Lind for sit danske Sind og det er jo meget. Jeg siger ikke Noget, men det bedrøver mig at det kjære, lille Menneske ikke har Glæde af Reisen, dog legemlig godt har hun bestemt og det er Noget, det er Meget og deri vil jeg være tilfreds. Real Museo her i Madrid er det rigeste Billedgallerie jeg endnu har seet[; ] man overvældes af Raphael, Titian, Coreggio, Velasque og Murillo, den sidste er jeg nu nærved at sætte over Raphael, der er en Uskyld i Udtrykket hos de fleste af hans Madonna, der kun findes i den Dresdner af Raphaels. Jeg var i Dag med Jonas i Real Museo, vi saae kun tre Sale men bleve saa betagne og medtagne at vi søgte hjem til jordisk Føde.–Fra Redacteur Bille fikjeg forleden Brev, han skriver at han ikke vil bebyrde mig med Politik, dog sige det, at det har staaet meget daarligt med vore Sager, men at det nu stiller sig igjen betydeligt bedre. I et Brev fra Scharff fik jeg ogsaa en lille Skrivelse fra Christian Winther, han nævner mange Nyheder der ere udkomne eller ville komme ved Juletid Hauch har udgivet et romantisk Eventyr »Waldemar Seier«, Ingemanns efterladte Skrift: »en Levnets Bog« læses meget.–Paludann Müller kommer med et Drama »Paradiset skabt og tabt«. Hertz har leveret 3die og 4 Bind af »Digte fra forskjellige Perioder«. Hos Reitzel er udkommet: »Ved Nytaars Tid i Nødebo Præstegaard«, Fortælling af Nicolai, 18 Aar gammel, Rygtet siger, tilføier Christian Winther, at denne Nicolai skal være Digteren Hertz. To Digtsamlinger, een af Hedevig og een af Schandorf ere udkomne. Forfatteren til Waldemar Krone har givet en Roman i tre Bind »Familien Nordby«; Goldschmidt et Drama Schwedenborgs Ungdom.– Scharff fortæller hvor brillant Huus der stadigt er i Casino, det drager hele Kjøbenhavn til sig og Priserne ere der forhøiede til 8 U og 1 Rdlr. Christian Schmidt fremkaldes altid efter Fremsigelse af mine Eventyr. See nu har De her en heel Posefuld af Nyt fra Kjøbenhavn, det løber rigtig nok en Omvej, gaaer over Madrid for at naae Rom. Mit Bryst og min Hals er angrebet af Luften her i Madrid,men det har vel Intet at betyde. Jonas har Besøg af og besøger Madrids Lærde, han har fundet en ny Snegl i Toledo, hvorover han er glad, glæd nu ham snart med Brev. Hils Deres Mand, Louise alle Venner.

Deres trofast hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost