Dato: 25. november 1837
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 25 Nov 37.

Nu er da Romanen udkommet; igaar skulde den have været med Pakkeposten til Dem, men der kom Forhindringer og jeg vælger da den mageligere Maade, for at De ei skal vente, at lade Dem faae Bogen fra mig hos Cancellieraad Hempel, vil De behage at forsegle indlagte Billet til Cancellieraaden, da modtager De Bogen; skriv mig imidlertid snarest mueligt til, thi det kunde jo være tænkeligt at han havde udsolgt, da maa jeg vide Beskeed, for at jeg med første Pakkepost kan sende Dem et Exemplar. See, nu er altsaa det istand. Fru Lessøe anseer "Kun en Spillemand" for min bedste Roman! Øehlenschlæger har ogsaa for denne viist mig meest Venlighed, han har foræret mig alle sine Værker 15 Bind, med et lille Digt, som skal hæftes ind i første Deel, han siger at det er at give Bagerbørn Hvedebrød, men nu er det jo snart Juul og det er hans Julekage, gid den maa smage mig, som den har smagt de Andre! - Af en Justitsraad Wilstrup246 , som jeg kun kjender saare lidet til har jeg ogsaa i Anledning af Romanen faaet en smuk Present, nemlig Pignellis247 italienske Skizzer og Fru Bügel har lovet mig ved denne Leilighed en halvsnees Exemplarer af mit Portrait, som udkommer om en 14 Dage; De skal faae et! Siig til den kjære Bedstemoder at jeg sender hende ogsaa eet Portræt, det faaer De vel Lov til at hænge paa Væggen; af Romanen kan jeg ikke ved dette Oplag sende, da jeg har givet saa mange til Hoffet, at det skorter med mine bedste Venner, hverken den gamle Collin eller hans Kone har faaet, og desuagtet har jeg kjøbt Exemplarer foruden de der bleve mig givne af Reitzel. Men nu udbeder jeg mig af Dem, at Bedstemoder og Tante Augusta bliver de første, efter Dem selv, som faae Spillemanden at læse. Jeg længes meget efter at høre hvorledes De synes om den. Prindsesse Christian har jeg første Gang været presenteret for, paa Mandag skal jeg til Prindsen, Molke og Møsting, det er Vesitter jeg slet ikke holder af, skjøndt jeg alt er mældt og jeg altsaa gjør det af i en Snub; man vil have at jeg skal smede med denne Roman, og smede medens Jernet er - lunkent, der maa nu arrangeres noget siger min gode Ven Ørsted; Collin ryster imidlertid paa Hovedet, jeg selv haaber slet intet og er fuldkommen vis paa at Alt hvad Rantzau?Breitenburg har sagt var - Complimenter, han ligner vistnok, som alle slige Folk, Greven jeg har skildret i Romanen. Sæt nu ogsaa at jeg bragte det til det Professor Hoyen og Hertz have, 400 Rdlr aarlig; ja det var jo et glimrende Held! og dog - det er ikke nok til at blive ret lykkelig ved, jeg maa have 1000 aarlig før jeg tør blive forelsket og 1500 før jeg tør gifte mig, og før dette halv umuelige skeer, er den unge Pige borte, kappret af en anden og jeg en gammel, tør Pebersvend; det er sørgelige Udsigter. At jeg skriver dette her, kommer ene af, at Louise Collin i dette Øieblik har drillet mig med en af Kjøbenhavns saakaldte Skjønheder, som de unge Herrer sværme for, og som jeg ogsaa skal være forelsket i, fordi jeg forleden havde hende til Bords og meget underholdt; saaleedes er jeg kommet til at omtale mine daarlige Udsigter og Bestemthed for, aldrig at blive forelsket, og da Samtalen nu ligger mig saa nær, har den uvilkaarlig puttet denne Periode ind i Brevet. Nei, jeg bliver aldrig riig, aldrig tilfreds og aldrig - forelsket! - Fra Fru Lessøe har jeg mange venlige Hilsener; det er kun daarligt med hendes Syn. Thorald248 har kopieret et stort Malerie, det Indre af en Kirke, jeg synes han har været meget heldig. Frederik249 bliver Dag fra Dag et sjældnere Menneske, han har megen Aand og herlige Kundskaber, den Søn vil skaffe Moderen en stor Glæde. I Søndags havde vi en smuk Consert i Musikforeningen, jeg talte der med Haxthausens250 , Deres Søster er desværre ikke i Selskabet. Til Holstes Nytaarsgave har jeg endnu ikke givet mit Bidrag, jeg har kun et lille erotisk Digt og det er saa flaut for et gammelt Menneske, som jeg at paradere med Sligt, faaer jeg ikke snart lavet noget, da kommer der kun min Vise ifjor til Hartmann. Deres Tante anseer jeg for Bedstemoders Secretair, altsaa bør hun skrive et Epistel for det jeg sidst skrev Bedstemoderen til. Læser De "Blätter für litterarische Unterhaltung?"

I et af de sidste Nummere stod et Par venlige Ord om mig i Anledning af Kritikken over mine Romaner, som den fandtes i Maanedskriftet, medens jeg i Tydskland meer og meer vurderedes blev jeg mindre godt behandlet hjemme. Vidste De ret hvormegen Priis jeg sætter paa Deres Breve, da skrev De mig snart til; jeg trænger til Opmuntring, jeg er ikke ret glad, min Phantasie forener sig med Virkeligheden og skaber Griller og Sorger, dersom jeg kun var 10 Aar yngre, da gav jeg min Bevægelse Luft i lyriske Digte, nu kan jeg ikke det, men bliver gammel! Tre Romaner er jo ogsaa et synligt Tegn paa Digterens Alder. O var jeg dog kun fireogtyve Aar! - Hils dem Allesammen,

Deres trofast hengivne H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus