Dato: 21. december 1862
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

415. Til Henriette Collin.

Burgos den 21de December 1862.

Kjære Fru Collin.

Efter et Ophold af omtrent 18 Dage i Madrid, reiste vi i forgaars der fra; flere Dage havde jeg maatte holde mig paa mit Værelse for Hovedpine og Hals Smerte, der ganske vist kom fra den gjennemtrængende Luft, der som et spansk Ordsprog siger, »ikke kan blæse et Lys ud, men strax dræbe et Menneske«. Den svenske Minister Bergmann har været utrættelig i at vise Jonas og mig Opmærksomhed, ja den gamle Mand kom selv ved Afreisen og stod paa Gaden til Deligensen foer afsted. Den spanske Minister i China, det vil sige han der havde været der, gjorde en stor Middag for mig; mange Poeter vare indbudne og om kort Tid kommer mit Portræt, min Biographie og Historien om en Moder i den illustrerede Tidende i Madrid. Det er iøvrigt slet ingen spansk By, Udbyttet derfra er ubetydeligt og der er utroligt dyrt; vi have idet mindste daglig udgivet 12 Rdlr Dansk, iøvrigt er Opholdet i hele Italien omtrent det Halve imod i Spanien[;] Jeg er vis paa at De, Deres Mand og Louise have Alt billigere end vi to; men Reisen i sin Heelhed er særdeles interessant og uagtet vi nu ere komne midt ind i Vinteren, lide af Kulde og stormende Veir, ønsker jeg det ikke anderledes. Nu have vi snart været her i fire Maaneder; om tre Dage ere vi inde i Frankerige, hvor vi i Bayonne vente et mildere Climat; her i Burgos styrter Sneen ned; i vore tre Stuer, der forlænges i een, er ingen Kamin, vi have en Brasero, et Ildfad, iaftes satte vi den udenfor men lidt efter 12 vaagnede jeg med en Hovedpine som om Hovedet skulde gaae itu; jeg raabte ind til Jonas, »hvorledes har Du det?«–»jeg kan ikke røre mig!« sagde han, »mit Hoved gaaer itu!«–»Lad os faae Vinduerne op!« skreeg jeg. »Det er mig umueligt at bevæge mig«, sagde han. Jeg tog alleKræftersammen foer ud af Sengen, rev to Altandøre op, isnende var Luften, Sneen faldt. Jeg var betaget i Hovedet, som var det kløvet; nu kom Jonas op, vi drak Vand, vi vare aldeles søesyge, og først en Time efter kom vi til Ro; nu op ad Dagen have vi det bedre, men maa dog have en Brasero i Stuen for at holde Kulden ud; iaften skal den betids komme udenfor. I Bayonne, vil Gud, holde vi Juleaften med Bayonne Skinke og Champagne. Glæd mig med Brev poste restante i Bordeaux. Glædelig Juul og Nytaar! hils Deres Mand og Louise. Hjerteligst

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost