H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Conrad Rantzau-Breitenburg December 1837

Hop forbi menu og nyheder

Dato: December 1837
Fra: H.C. Andersen   Til: Conrad Rantzau-Breitenburg
Sprog: dansk.

Deres Excellence er kommet mig så kærligt i møde, har ytret deltagelse for mit vel, hvorfor en god Gud vil lønne Dem; af hele mit hjerte er De mig kær, og jeg føler trang til at nærme mig Dem, og, hvad jeg alt en gang har sagt Dem, det, at jeg trænger til Deres interesse, det, at De må gøre noget for mig, gør afstanden mellem os dobbelt stor. Gid et lykkeligere tidspunkt i mit liv var indtrådt! Det er om dette, jeg må tale med Dem; De har jo tilladt mig det; mundtligt ville det vistnok være mere passende; men jeg kan ikke, og De vil tilgive mig det. Jeg har i dette øjeblik megen glæde af mine arbejder, jeg bliver i udlandet mere erkendt, end jeg turde håbe; en fransk oversættelse af "Improvisatoren" er under arbejde i Paris og vil udkomme der i begyndelsen af næste år; det er mig en stor ære, og jeg er Gud taknemmelig derfor; den første indvirkning af den erkendelse, verden giver mit talent, er taknemmelighed, men dernæst angst for ikke at vise en større udvikling, en bestandig fremskriden. Jeg føler ungdomskraft hos mig, jeg kan levere noget endnu bedre, end jeg har gjort; men min skole er livet, - deri må jeg tumle mig; komme til at rejse igen, var det bedste for mig, og, med Guds bistand: jeg skulle vise frugter deraf; men det lader sig nok ikke gøre nu! - I "Blatter fur literarische Unterhaltung" har stået, at det var rosværdigt og kongeligt af Frederik den Sjette, at han lod talentfulde mænd rejse, og man tilføjer smigrende for mig, at jeg har vist frugter deraf! En ny rejse, tør jeg tro, ville gøre endnu mere; men en sådan tør jeg ikke håbe. Kongen kender mig ikke, har ikke ide om min art af virksomhed. I bøgerne ligger også skatte; jeg trænger til en art hvile for min produktivitet for med fornyet kraft at fremtræde til ære for mig selv og mit fædreland; men - jeg nødes til at skrive for at leve. De ved det; vi har talt derom; De var deltagende nok til at lede samtalen derhen. - Jeg føler det: der kan blive meget af mig; men jeg går til grunde, gøres der ikke noget for mig. Med fire hundrede daler om året, til jeg kommer i en slags vej, er jeg reddet; jeg er overbevist om, at kongen ville give mig dem, dersom han kendte mig, dersom han ret begreb mig, som De gør det. Mine venner har sagt mig, at jeg må gribe dette øjeblik; min trang er også stor! Digteren, professor Hauch i Sorø, har skrevet en ansøgning for mig, bedt mig blot renskrive den og overrække den til kongen; men jeg kan ikke, jeg kan ikke sige ham det, og den eneste, jeg ved og tror har hjerte og forstand dertil, er De. Mit hele livs lykke, al min fremtids virksomhed lægger jeg i Deres hånd; sig blot til kongen, hvad jeg ved, De kærligt har sagt til andre om mig! Afslå mig ikke denne bøn! Tror De, der rører sig noget i mig, da tag Dem af mig. Kun denne ene gang kan jeg betle om Deres godhed. De skal få ære af mig, med Guds hjælp skal De! Jeg kan ikke overrække kongen min ansøgning, fortælle ham, hvem jeg er, - og hvad vil også det nytte? Nej, må jeg give Dem den? Vil De lade den komme i kongens hænder, sige et godt ord for mig, - da er jeg hjulpet; afslå mig det ikke! Et afslag, selv under den smukkeste form, vil udslette enhver forhåbning i denne retning; da kan jeg intet gøre, og min virken er således forbi. Jeg ved nok, hvor meget jeg beder Dem om; men det er mit livs lykke, det gælder; overræk kongen min ansøgning, og, med Guds hjælp, De skal ikke få skam af mig! - Med angst og uro venter jeg Deres svar, om jeg tør bringe Dem ansøgningen! Vorherre var mig altid god; det, som var bedst for mig, skete altid; han vil tale til Deres hjerte, bedre end jeg kan det.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Deres Excellence

er kommet mig saa kjærligt i møde, har yttret Deeltagelse for mit vel, hvorfor en god Gud vil lønne Dem; af hele mit hjerte er De mig kjær, og jeg føler Trang til at nærme mig Dem, om hvad jeg alt en Gang har sagt Dem, det at jeg trænger til Deres Interesse, det, at De maa gjøre noget for mig, gjør Afstanden mellem os dobbelt stor. Gid et lykkeligere tidspunkt i mit Liv var indtraadt! det er om dette jeg maa tale med Dem, De har tilladt mig det, mundtligt ville det vist være mere passende, men jeg kan det ikke, og De vil tilgive mig det. Jeg har i dette Øieblik megen Glæde af mine Arbeider, jeg bliver i Udlandet mere erkjendt, end jeg turde haabe; [overstr: til min] en fransk Oversættelse af Improvisatoren er under Arbeide i Paris og vil der udkomme der i Begyndelsen af næste Aar, det er mig en stor Ære og jeg er Gud taknemlig derfor; den første Indvirkning af den Erkjendelse Verden giver mit Talent, er Taknemlighed, men dernæst Angest for ei at vise en større Udvikling, en bestandig Fremskriden. Jeg føler Ungdomskraft hos mig, jeg kan levere noget endnu bedre end jeg har gjort det, men min Skole er Livet, deri maa jeg tumle mig; komme til at reise igjen var det Bedste for mig og med Guds Bistand, jeg skulde vise Frugter deraf; men det lader sig nok ikke gjøre nu! - I Blatter fur literarische Unterhaltung har staaet / at det var roesværdigt og kongeligt af [overstr: den danske Konge] Frederik den Sjette at han lod talentfulde Mænd Reise og man tilføier smigrende for mig, at jeg har viist Frugter deraf! En ny Reise tør jeg tro vilde gøre endnu mere, men en saadan tør jeg ikke haabe. Kongen kjender mig ikke, har ikke Idee om min Art af Virksomhed. [Overstr: Ved] I Bøgerne ligge ogsaa skatte; jeg trænger til en Art Hvil fra min Productivitet for med fornyet Kraft at fremtræde til Ære for mig selv og mit Fædreland; men - jeg nødes til at skrive for at leve. De ved det, vi har talt derom, De var deeltagende nok til at lede Samtalen derhen. - Jeg føler det, der kan blive noget af mig, men jeg gaaer til Grunde gjøres der ikke noget nu for mig. Med fire hundred Daler Aarligt, til jeg kommer i et Slags Vei, er jeg ræddet; jeg er overbeviist om at Kongen vil give mig dem, dersom han kjendte mig, dersom han ret begreb mig som De gjør det. Mine Venner have sagt mig [overstr: det], at jeg maa gribe dette Øieblik, min Trang er ogsaa stor, [overstr: men jeg kun Hauch} Digteren, Professor / Hauch i Sorø, har skrevet en Ansøgning for mig, bedet mig blot reenskrive den og overrække den til Kongen; men jeg kan ikke, jeg kan ikke sige til ham min Trang, og hvorledes skulde han vide om jeg fortjente hans Naade. [overstr: Det har jeg] En anden maa sige ham det og den eneste jeg veed og troer har Hjerte og Forstand der til, er De. Mit hele Livs Lykke, al min Fremtids Virksomhed lægger jeg Deres Haand; siig blot til Kongen, hvad jeg veed De [overstr: har] kjærligt har sagt til Andre om mig, afslaae mig ikke denne Bøn, troer De, der rører sig noget i mig, [overstr: da vær den, som Gud virker igjennem for at] da tag Dem af mig, kun denne ene gang kan jeg betle om Deres Godhed, De skal faae Ære af mig, med Guds Hjælp skal De! Jeg kan ikke overrække Kongen min Ansøgning, fortælle ham hvem jeg og hvad vil ogsaa det nytte til? Nei, maa jeg give Dem den, vil De [overstr: være] lade den komme i Kongens Hænder, sige et [overstr: kjærligt] godt Ord for mig, da er jeg hjulpet, afslaae mig det ikke! et Afslag selv under den smukkeste / form, vil [overstr: og] udslette enhver Forhaabning i denne Retning, da kan jeg intet gjøre, og min Virken er saaledes forbi. [overstr: O stød mig ikke] Jeg ved nok hvormeget jeg beder Dem om, men det er mit Livslykke det gjælder; [overstr: jeg har kun] overræk Kongen min Ansøgning! og med Guds Hjælp, De skal ikke faae Skam af mig! - Med Uro og Angest venter jeg Deres Svar, om jeg tør bringe Dem Ansøgningen! [overstr: Vor Herre] Vor Herre var mig altid god! det, som var bedst for mig skete altid, han vil tale til Deres Hjerte, bedre end jeg kan det.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 880-83)