Dato: December 1837
Fra: Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

[Dec. 1837]

Jeg skriver strax kjære Andersen! fordi De synes at ønske det, fordi jeg troer De trænger til nogle venlige Ord, og for at vise Dem, at jeg saa gjerne vil være ret søsterlig god imod Dem. – Deres sidste Brev var saa uhyre veemodigt at det satte mig i en sørgmodig Stemning, nu da jeg ret har tænkt over det og hvad der har nedstemt Dem i saa høj Grad er jeg igjen roligere, thi det forekommer mig at Tingene om Dem ikke ere saa mørke som De tror at see dem. At den gode smukke Pige De føler Dem saa tiltrukken af endnu er meget ung anseer jeg for hældigt, hun vil da kunne vente paa bedre Udsigter, uden Ængstelse for at Tabet af Ungdom og Munterhed skal gjøre hende mindre kjær for Dem, og deler hun deres Følelse, som jeg efter Deres Vens Raad forudsætter, hvor kan De da frygte for at hun skulde binde sig til en Anden. – Viis hende ved nogle smaae Opofrelser at hun er Dem kjær, tal aabent med hende om deres usikkre Forhaabninger, sig hende som De har sagt os, at De ikke vil udsætte et Væsen De holder af for en uvis Fremtid, og derfor ikke tør tænke paa Givtermaal, hun maa da føle Agtelse for Dem, og er De hende saa kjær som jeg ønsker og haaber, da vil hun sikkert med Glæde vente paa bedre Dage, og imidlertid forskjønne DeresSaaledes tænker jeg gode Andersen; men betragt ikke hvad jeg her har skrevet som nogen Raad, jeg vil ikke have paa min Samvittighed at have tilskyndet Dem til Noget De maaskee engang kunne fortryde, jeg kjender jo ogsaa alt for lidt til det Forhold jeg her har omtalt, til med Klarhed at kunne bedømme det. Lov mig kun at De ikke vil forsage, ikke sammenligne Dem med Christian, De veed jo ikke hvormegen Lykke Verden endnu kan gjemme for Dem, o hvem der var riig, hvem der ret kunde gjøre noget for sine Kjære, jeg kan kun bede for Dem, og – det vil jeg ret inderligt ! – De siger at vi ikke ville beholde Dem længe, at De ønsker at dø, o, sig ikke det, jeg har før altid haabet at jeg skulde gaae forud for alle mine Kjære, og jeg kan ikke nægte at jeg tænker mig Dødsøjeblikket som en salig Følelse, som naar man har lagt sig til Hvile og er nær ved at sove ind, da jeg for nogle Aar tilbage var saa svag, havde jeg hvert Foraar den Følelse, naar Du nu satte Dig stille hen, og lukkede Øjnene, saa maatte det være forbi, jeg er jo nu rask; men saaledes haaber jeg engang at dø, og jeg har ogsaa foresat mig, saavidt det staaer i menneskelig Magt, ret at nyde mine Dødsøjeblikke. Jeg hænger ikke ved Livet; men jeg ønsker dog heller ikke at dø, jeg føler godt at jeg endnu ikke er god nok dertil. De maa ikke bilde Dem ind at De er saa meget bedre, det kan jeg ikke taale, og – ikke bære. Fra den gode gamle Bedstemor kan jeg endnu bringe Dem en hjertelig Hilsen, den egentlige Sygdom er næsten hævet sige Lægerne; men hun har ikke mange Kræfter tilbage, – hun sover næsten bestandig og er saa mild og taalmodig i de Øjeblikke hun er vaagen, og klager ikke over Smerter; men i de to sidste Dage har hun næsten været ganske udeeltagende. I forrige Uge sad jeg en Aften ved hendes Seng, hun var dengang noget bedre, jeg gjorde alt for at opmuntre hende, vi talte ogsaa om Dem, jeg maatte hente deres Portrait holde Lyset tæt foran det, hun saae saa mildt paa det, og vilde at det skulde hænges under Speilet mellem Bedstefars og hendes Portraiter. O, gid hun dog maa leve! vi have ikke meget Haab. I Aften er Moder hos hende. Hvor det vilde fornøje mig at læse deres Ungdomsliv i revue des deux mondes; men det er vel ikke til at tænke paa. Jeg har læst et Brudstykke af en Beskrivelse over Norge af Marmier, det er let og smukt fortalt; men der er saa mange Urigtigheder deri, saaledes kalder han f. Ex. Ringerige et Bjerg og siger at Veien til Thronhjem gaaer over det. – Det glæder mig inderligt at Improvisatoren bliver oversat paa fransk, er De dog ikke et lykkeligt Menneske, naar De ret skjønnede derpaa; men det gjør De jo ogsaa, De er jo undertiden saa barnlig glad, og De har Aarsag til at være det. Dennegang maa De tage tiltakke med et daarligt Brev, da Fader og Christian sidde her og læse Latin og tale derom saa jeg er nærved at blive ganske ør i Hovedet, det er slemt nok, thi nu maa De i længere Tid ikke vente at høre noget fra mig, jeg er i Brevgjæld til Søstrene, til Fr. Lessøe, til Betty S– til Fr. Selchier osv. osv ! og jeg skriver igrunden ikke gjerne, det angriber mig, da jeg daglig har saa mange Timer til Hovedarbeide. "Hvert Brev Jette skriver", siger Gusta spøgende, "tager lidt af hendes Livskraft med sig", hun veed ikke at hun igrunden har ret. Paa den sidste Tid har De følgelig faaet endeel af min Livskraft, derfor maa De dog være mig lidt taknemmelig, og til Gjengæld love mig, at De ikke vil dø, at De vil overveie hvad jeg har sagt Dem, og tro at et kjærligt Søsterhjerte har indgivet mig det. Levvel min Ven, giv mig deres Glæder og Sorger, hvis begge blive Dem for tunge at bære ene, jeg er ikke saa snæverhjertet at jeg ikke skulle kunne rumme de første, og til at bære de sidste har jeg idetmindste en god Villie. Levvel og tro at De i enhver Omvexling af Deres Liv skal gjenkende og gjenfinde

Deres trofaste Søster Jette.

Schleppegrell har ikke seet deres Portrait hos os, da hun ikke nylig har været her, til Plums har Gusta havt det en Aften med, de fandt det saa overordentligt liigt det glædede ret Caja, og hun talte om at anskaffe sig det. – Jeg har ikke viist Deres Brev til nogen herhjemme, da jeg ikke vidste om De ønskede det, kun Bedstemor har jeg bragt Deres gode Ønsker for hendes Bedring. Gud give de maatte gaae i Opfyldelse, gjennem Fr. Lessøe skal jeg lade Dem vide naar hun er bedre eller – slettere. –

Skriv ikke før længere hen gode A– jeg har en Grund derfor som jeg i dette Øjeblik ikke kan sige Dem. – De har ikke sagt mig hvad Professor Abrahams siger om Deres Bog! – Jeg vil høre efter hos Hempel om han har Musiken til Deres "Rosenknop" jeg tænker det, maaskee den staar for Gustas Stemme, jeg synger saa sieldent, kun lidt naar jeg er allene, min Stemme har jo tabt sig saa meget paa de senere Aar. – Levvel.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost