Dato: 12. januar 1863
Fra: H.C. Andersen   Til: Adolph Drewsen
Sprog: dansk.

Bordeaux den 12 Januar 1863.

Kjære Ven!

Det er smukt og hjerteligt af Dem at De saaledes glæder mig med Brev, uden Dem vidste jeg ikke det Mindste om Familien, Sønnerne skrive jo ikke, Theodor ikke heller og kun ved Deres Brevdue faar jeg stundum en lille Sæddel fra Deres Kone; tak hende imidlertid meget for hvad hun giver. Jonna, der hører til de Skrivende, er ubetinget i Brev-gjæld til mig. Sidst hørte De fra mig da Jonas og jeg endnu vare i Madrid, hvor jeg havde tænkt at tilbringe Julen, men Luften var alfor angribende, jeg blev af den komplet tør i Halsen, saa at jeg hvert Øieblik maatte tage Vand i Munden og gurgle. Nu skulde da Juleaften feires i Burgos der laae paa den anden Side Høisletten, men her var et saadant Sneeveir at vi gik i alenhøi Snee paa Gaden og kunde ikke, uagtet vi bleve i Burgos tre Dage, naae ud til det gamle Kloster i hvis Kirke Helten Cid og Ximene lig[g]er begravet, Reisen havde været besværlig her til, da Jernbanen ikke er fuldført, jeg frygtede for, slet ikke at komme over Pyrenæerne og ilede altsaa der med, medens man sagde det endnu kunde skee og det var en svær Kjørsel i høi Snee. Juleaften naaede vi Bajonne og fik første Gang os ret opvarmet, / det havde vi længe ikke været. I Toledo, Madrid og Burgos maatte vi nøies i Stuen med en "Brasero" c: et Ildfad med Trægløder, over hvilket vi varmede Hænder og Fødder; et saadant havde mcr taget Livet af Jonas og mig og det i Cids By Burgos. Vi fløttede Ildfadet udenfor før vi lagde os, men Stuen var allerede saa befængt af Træglødernes Dunst, at et Par Timer efter vaagnedejeg med en saa pyramidal Hovedpine og Qvalme, at jeg raabte paa Jonas. - "Jeg kan ikke røre mig!" sagde han, "jeg troer vi blive qvalt!« Saa maatte jeg ud af Sengen, da han ikke kunde; jeg rev Altandørene op, Sneen fygede ind; senere kom Jonas paa Benene, men hele Formiddagen vare vi lidende af voldsom Smerte i Hovedet. Nu vare vi da i Bajonne, Kamin Ilden knittrede, den var vort juleblus. Jeg satte en Voxkjerte over en Champagne Flaske, den var vort juletræ og saa drak vi Familiens Skaal i Roma og paa Nørrebroe! Anden juledag tog vi ned til Badestedet Biarrits, ved den biskaiske Havbugt; her var aldeles Foraar, men Spaniens Bjerge, heelt ud i de baskiske Provindser laae med Snee, Havet væltede voldsomme Brændinger over den vilde, sønderrevne Kyst; vi bleve her i tre Dage og reiste saa til / Bordeaux hvor vi i morgen have været hele 14 Dage og meest fordi her er ganske foraarsmildt; paa Gaden sælger man Violer, Solen skinner varmt, men paa den anden Side Tours, op mod Paris, skal der være vinterligt, derfor have vi ikke ilet; vi have ogsaa begge Kamin, een i hvert Værelse og møde stor Velvillie hos vor Landsmand Jurgensen, der har et stort Viin-Oplag, ligesom ogsaa hos vor danske Consul Kirstein; Operaen er Fortræffelig og der er i disse 13 Dage vi vare her givet Rigoletto, Luzia, Lucrezia Borgia, Jødinden, Favoritten og endelig Faust, denne har Jonas og jeg hørt to Gange; Musiken er af Gounod, et mærkelig Arbeide, det er mere en tydsk Musik, end en fransk. Jeg kunde unde dem hjemme at høre dette storartede Værk. - Jonas og jeg have ladet os Photographere paa eet Kort, jeg sender Dem et Exemplar, vi eie kun 6 Exemplarer hver og de flyve jo hen, imidlertid skal Jonna ogsaa faae fra mig, jeg har endnu to tilbage. Siig mig hvad De synes derom, jeg holder ikke af den Stilling Jonas indtager, men den er ham nok characteristisk, jeg vil haabe at Deres Kone finder, at han denne Gang ikke seer mager ud, i det mindste spiser han en Beufsteeg hver Formiddag og vor Middag er ikke saa ringe; / De seer han har faaet Skjæg, jeg vil ønske at Billedet, der vel kommer i Samlingen, maa behage. Det gjør mig ondt for vor kjære Viggo, gid at jeg snart maatte høre at det gik godt frem med hans Øine, mine ere paa denne Reise blevne svage mærker jeg, ved Lys kan jeg ikke taale at læse, da faaer jeg strax Hovedpine. Denne lndqvartering i den høiere Etage har jeg ogsaa lagt mig til i Spanien. De skrev at mit lille Eventyr "Sommergjækken" stod vel omtalt i en Avis, klip det Stykke ud til mig. Hvad synes man om mine Digte i Winthers Bog, der overstraales vi nok alle af Aarestrup hører jeg. Overmorgen reiser Collin og jeg, om Gud vil til Poitiers, derfra til Blois, begge skulle være mærkelige gamle Byer og da til Paris, hvor vi da ere sikkert den første Februar; lad mig da, i Paris, hos vor danske Legation, til den Tid finde et godt riigholdigt Brev fra Dem, der belyser Hjemmet og alle Kjære der. Jonas sender mange Hilsener; her fra Bordeaux sender han den tredie store Kasse hjem af Dyr han har samlet; i hans Stue gaae to levende Skildpader fra Africa, de have ikke spiist eller drukket siden de forlod deres Hjem, de Stakler! ellers synes de glade og fornøie[de]! Hils dem Alle,

Deres hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 650-53)