H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Mimi Holstein-Holsteinborg til H.C. Andersen 14. januar 1863

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: kjærlighed

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 14. januar 1863
Fra: Mimi Holstein-Holsteinborg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Grevinde Mimi Holstein til H. C. Andersen.

Holsteinborg d. 14 Januar 1863.

Kjære Professor Andersen!

Det er imod mit eget Ønske at jeg har vented til ind i det nye Aar med at sende Dem min Tak for deres kjære spanske Brev og for Alt Andet- Godt og Trofast i det forløbne Aar. Men der var en Tid i Efteraaret hvor jeg var ret upasselig, maaskee som Følge endnu af Föhr hvis Bade jeg ikke kunde taale og hvor jeg da tillige følte mig saa uskikked til at skrive! Saaledes og senere ved at have Huset fuldt af Gjæster gled Tiden ubemærket den Datum forbi, til hvilken De havde givet mig Adressen. Nu var jeg raadvild: hvorhen jeg skulde sende mit Brev og bad da Emil Hornemann90 skaffe mig dette at vide fra hans Kone eller Collins. Jeg saae den gode Mand et Par Gange, men enten havde han glemt Svaret, eller det lod endnu vente paa sig. Imidlertid tillod jeg mig at lade Prindsesse Louise (og Pr. Alexandra ogsaa efter sin Hjemkomst) læse Deres kjære Brev, da jeg ikke vovede at gjøre mig til Deres gode Ønskers Tolk; og som Svar eller Tak modtog jeg da af vor unge skjønne Prindsesses egen Haand vedlagte Photographie med Anmodning om at sende Dem det hvilket jeg med største Glæde efterkommer, da jeg veed at De vil sætte stor Priis paa dette elskværdige lille Billede hvorunder den lykkelige Prindsesse selv har skrevet Brudeparrets Navne. Da Wanda overraskede os Jule-Aften ved at forlove sig med Grev Christian Danneskjold (Overpost Directeurens ældste Søn)91 – saa kaldte dette glade Budskab os pludselig atter til Kjøbenhavn og jeg maatte endnu engang forlade Hovedstaden uden at faa at vide hvorhen jeg dog skulde adressere mit Brev. Men saa kom vores gode Nabo Fru Scavenius forleden Aften og sendte rnig næste Dag den allerbedste Besvarelse i Deres eget kjære Julebrev fra Bayonne som hun glædede mig ved at tillade mig at læse. Jeg iler derfor nu at opsøge Dem i Paris, hvor jeg allerede igaar har meldt Dem til min kjære Søster: ViComtesse Roboredo, Aux coin de la rue circulaire et de la place de l'arc de l'Etoile. Det er lidt langt afveien: heelt ned forbi Champs elyses, bagved l'arc de l'Etoile. Men de boe yndigt og jeg lover Dem den allerhjerteligste Modtagelse, forudsadt at min elskede Søsters Befindende har det lidt godt . . .Det har rigtig været en Glæde for alle Deres mange Danske Venner heele Vinteren, snart ved Breve til os directe, og saa ved Udtogene i Aviserne at høre om Deres l iv i Syden. Naar undtages Climatet der jo ikke har conveneret Dem. saa synes De jo dog forresten med megen Tilfredsstildelse at tænke tilbage paa Opholdet i Spanien og Besøget i Afrika92 er vist en af Bouquettens kjæreste Blomster ! ikke sandt?–vi glæde os Alle usigelig til naar De atter kommer i vor Nærhed og at modtage Ecco fra Deres rige Aands Udbytte. Med Guds Hjelp vil De saa ogsaa igjen være heelt rask, thi jeg veed jo saa godt hvormeget det forstyrrer Enhvers, end sige Digterens Nydelse at føle »dette Legeme« var det ikke saaledes De engang sagde?) Jule Aften tænkte jeg ogsaa meget paa vores kjære Ven og Julegjæst fra if jor.–Vi havde hellerikke i Aar mange Gjæster–undtagen mine Fattige (og for dem takker jeg Vor Herre særligt) men det var en yndig Juul–en rigtig Juul med Juleglæde som Øieblikkets og Fremtidens Allerbedste Gjæst! – og førend Juleklokken kaldte og samlede om Træet – saa holdt vores gode Hr Bay (Læreren) en rigtig velsignet Gudstjeneste i vor oplyste Kirke og det var en paa vor Egn ny, men herlig Jule-Indledning! . . .

»Den lille Madamme« og hendes 3 Sødskende istemte alle som med een Mund ! »o hils ham, hils ham mange Gange!« da de hørte til hvem jeg skrev. Jeg overhører imellem Christian Christoff og Elisabeth (lille Else som hendes Papa kalder hende) naar de lege »Rudi og Babette«93.

Der træffes jo mange Forberedelser for ved Brudegaver at bevidne Pr: Alexandra Alles Hengivenhed ! og Jeg troer at Jerichaus Adam og Eva (førend Syndefaldet)94 bliver Noget af det Smukkeste. Desværre at det naturligviis ikke kan fremstilde sig i Ma[r]mor!, Jeg haaber man foreløbig lader Gruppen repræsenteres ved et Photographie, som jeg foretrækker langt for en Gibs-Form!–Fru Jerichau sagde mig at besynderlig nok hverken Billedhugger eller Maler nogensinde har benytted dette poetiske Moment af Skabelsens Historie og jeg finder Jerichaus Fremstilling af Eva som Udtrykket af den meest ubevidste Uskyldighed – i det Moment Adam er vaagnet og med beundrende Forbauselse seer Qvinden knæle ved hans Side – ganske overordentlig skjøn og talende. Men jeg finder det kjedsommeligt at Bladene udbasune Alt hvad man saaledes veed om disse Brudegaver, da Prindsessen derved jo faaer Alt at vide førend Tiden!–Hun er fuldkommen lykkelig i sin Kjærlighed–og De kan ikke tro hvor hun nu er deilig og yndig. Thi ved Siden af det yndige Smiil og Glæden og Lykken i Øiet, saa hviler der dog en saa ædel Ro over denne jomfruelig kongelige Skikkelse–som man gjerne vilde erstatte med et blidere Ord end »Alvor<(,– eller hvad skal det kaldes hvilket hun har hjembragt som et forædlet Præg siden hun i England har seet Alt–ja hvormeget–der tynger paa en saadan Dronnings Skuldre, og har faaet derved et Indblik i de lignende Pligter der nærme sig hende og hendes Prinds hendes Elskede! –De maa dog endelig komme herhjem inden hun forlader os! og det bliver vel allerførst i Marts95. Tilgiv at jeg altsaa ikke før har takket Dem for Deres~Mære Brev: Deres Løfters tro Opfyldelse–men nu veed De jo Aarsagerne der bleve min Hemsko paa Veien til Spanien!. . .

Men jeg maa næsten bede Dem undskylde mit Brevs Længde vidste jeg ikke at De gjerne hører fra Hjemmet og at De i Hjerte og Tanke rummer mange Venner! og da jeg smigrer mig med Mand og Børn at høre til disses Tal saa haaber jeg ogsaa at De naar De er kommet over Landets Grændse reiser i smaa Dagsreiser og da ogsaa banker paa paa Holsteinborg naar Touren naar os! I dette Haab og Ønsket for at Guds bedste Velsignelse maa hvile over Dem kjære Professor–hilses De af min Holstein og hans lykkelige Hustro

~ Mimi Holstein-Holsteinborg.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus