H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Henriette Wulff til H.C. Andersen December 1837

Hop forbi menu og nyheder

Dato: December 1837
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 68. Fra Henriette Wulff. [Dec. 1837?].

Da De nu gik ud af Døren, fratello mio. mærkede jeg, at De og Taagen begge havde med Deres graa humeur gjordt mig gandske triste, jeg tog Victor ) i Haanden, for at adsprede mig, og slog just op et Digt, der kunde være meget passende for Dem i flere Henseender i dette Øjeblik. Siden De bestemt skal skrive et erotisk Digt, og ikke selv tør udtale hvad De har paa Hjertet, kan De jo give Victor Hugos Digt et dansk Gevandt paa, Tankerne ere dog de Samme der i dette Øjeblik beskjæftiger Dem, om virkeligt eller indbildt, dog det kommer vel ud paa Eet. Jeg skriver Dem det af her.

Puisqu'ici bas toute âme
Donne à quelqu'un
Sa musique, sa flamme,
Ou son parfum;
Puisq'ici toute chose
Donne toujours
Son épine ou sa rose
A ses amours;
Puisque avril donne aux chênes
Un bruit charmant;
Que la nuit donne aux peines
L'oubli dormant;
Puisque l'air à la branche
Donne l'oiseau,
Que l'aube à la pervenche
Donne un peu d'eau;
Puisque, lorsqu'elle arrive
S'y reposer,
L'onde amère à la rive
Donne un baiser;
Je te donne à cette heure,
Penché sur toi,
La chose la meilleure
Que j'aie en moi!
Reçois donc ma pensée,
Triste d'ailleurs,
Qui, comme une rosée,
T'arrive en pleurs!
Reçois mes voeux sans nombre,
O mes amours!
Reçois la flamme ou l'ombre
De tous mes jours!
Mes transports pleins d'ivresses,
Purs de soupçons!
Et toutes les caresses
De mes chansons!
Mon esprit sans voile
Vogue au hazard,
Et qui n'a pour étoile
Que ton regard!
Ma muse que les heures
Berçent rêvant,
Qui pleurant quand tu pleures,
Pleure souvent!
Reçois, mon bien céleste,
O ma beauté,
Mon coeur dont rien ne reste,
L'amour ôté!

Er det ikke meget smukt? De kan staae ved at have sagt hvært Ord til hende , ikke sandt? Jeg seer Dem snart; men mere fornøjet end i Dag.

La sorella.

[Udskrift] ST

Hr H: C: Andersen. Nyhavn.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost