Dato: 2. december 1837
Fra: H.C. Andersen   Til: Kirstine Marie Iversen
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn 2 December 1837 .

Men jeg hører jo slet intet fra Dem! intet fra Deres Augusta; det er ikke smukt, jeg tænker virkeligt saa tidt og meget paa Dem, jeg har jo ogsaa skrevet sidst og skrevet et langt Brev. Nu har De rimeligviis begyndt paa at læse: "Kun en Spillemand", den behager meget; Thiele siger om den dadlende at det er mens han læser den, som om han vilde hen til sin Kjæreste, men Veien til Stedet gjennem en deilig Have hvor han saae de prægtigste Blomster og de herligste Udsigter, saa han ordentlig blev ærgerlig, og maatte sige, det er deiligt, men jeg vil til Kjæreste. Saaledes i Romanen var ham saa mange poetiske Tanker, der standsede ham i at følge hvad der virkeligt interesserede ham. Overskou har i Dagen sagt en lignende Daddel, men sagt den lidt mere plump. Imidlertid ansees Bogen for min meest poetiske og jeg længes efter at høre hvad De og Deres Augusta sige. lad det nu ikke vare for længe! Gjennem Reitzel har jeg igaar, i hans Bogpakke til Odense sendt to Exemplarer af mit Portræt efter Professor Jensens Malerie. Det ene Exemplar er til Dem, min kjære odenseiske Moder, det andet til den gode søster Jette; de vil jo begge to besørge det i Ramme, saa jeg kan have den Fornøielse at see mig selv naar jeg kommer. Fru Bügel har beriget mig med 12 Exemplarer og de fleste ere gaaede til Damer, især unge Veninder, der alle, paa Eduard Collins Kone nær, finder det mindre smukt end Originalen; men ligne gjør det; lidt stykladende ere de stærke Træk, men for Resten er det dog ikke saa ilde, den smukke Frøken Ørsted, har faaet et, jeg skal hænge i Sovegemakket, mange unge Herrer vil misunde mig det, men jeg - hun er jo hemmelig forlovet siger Byen og jeg - jeg har ingen Formue og en lykkelig Kulde. Jeg fænger ikke der! ak, jeg er jo ogsaa et høist bedaget Menneske! Louise Collin lader mig det dagligt høre; ja selv Sophie Ørsted fortæller at hun var et Barn da jeg var en ældre Herre! men det var ikke det vi skulde tale om; Portraittet vil Hempel sende Dem, eller De kunde afhente. Det morer mig, som om jeg var et Barn; det var dog et lille Tegn paa et Skridt fremad, at man faaer sit Portrait ud, det vilde ogsaa have fornøiet Deres salig Mand at see mig saaledes. Nu kommer jeg vel i Hempels Vindue eller Skab og mangen gammel Bekjendt vil sige: "Herre Gud, er det ikke Maria Skomagers Søn?" ja nogle vil vel sige, "Den unge Tras" eller hvad det var de kaldte min Bedstefader. Det er sandelig ikke Forfængelighed hos mig, men sikkert et barnligt Gemyts Glæde, idet jeg i Kamp og Liden fra den største Armod, de laveste Forhold har bragt det til, at mange af Landets ædleste og bedste Mennesker holde af mig, at mit Navn er kjendt i Danmark, Norge, Sverrig og Tydskland, mine Arbeider oversatte og mit Portrait stukket, det er jo dog virkeligt noget, og jeg er Gud taknemlig af min hele Sjæl! De, min moderlige Veninde, misforstaaer mig heller ikke i min Udtalelse. I revus des deux mondes staaer mit Ungdomsliv, naar Journalen kommer her til, vil det udentvivl blive oversat i Dagen, da skal De see hvorledes Odense ved mig bliver bemærket i det larmende Paris, ja hvem veed, maaskee driver jeg det nok saa vidt at der kommer i Geographien: "Odense, her er Digteren Andersen født! - Lee nu af mig! - Iøvrig maa De endelig ved at læse dette Epistel betone det rigtigt, læse det med Naivitet, thi ellers tage alle mine Udtalelser sig forfærdelige ud; Himmelen vaage over at dette Brev aldrig bliver trykt.

I Onsdags saae jeg Caroline i Theatret, vi fik ikke talt et Ord sammen, jeg maa snart besøge hende, men hun boer jo, som om det var i Bolbroe, naar man er i Odense, og jeg gaaer saa lidt ud; dagligt seer jeg Collins, thi det er Nabolaget; Jette Wulff og Fru Læssøe have mig engang om Ugen, Ørsteds ogsaa kun engang, skjøndt jeg jo, efter Byens Sigende, er forelsket i den (forlovede) smukke Sophie, andre af mine Venner seer jeg maanedsvis og eengang aarligt. Skriv mig nu til, eller lad Deres Augusta skrive, De kan jo den Dag spise Øllebrød og Bankekjød, som jo Pigen kan lave uden hendes Passenpaa; lad mig vide hvad de begge synes om Romanen og om Portraitet. En ny Roman spøger i mit Hovede, en Tragedie er i sin Fødsel; en svensk Reise vil gjerne frem, et Bind Børne-Eventyr komme bestemt, en komisk Novelle piner mig og et erotisk Digt bliver skrevet imedens jeg ikke veed hvilket Arbeide jeg skal kaste mig over. Forøvrigt arbeider jeg paa et Stykke til Studenterforeningen, det foregaar halv i Vandet halv paa Landet, første Act er færdig! – I Dag skal jeg i behageligt Middags Selskab hos Wulffs, det bestaaer af Weyse, Oehlenschlæger, Kock, Marmier, Adler og Følge. Folk døe her, som i Pestens Tid, Himlen veed naar jeg bliver raabt op! - hils alle!!

Deres inderligt hengivne

Kjøbenh 2 December 1837

H. C. Andersen.

[Udskrift:] velædle Madam K. M. Iversen

Enke efter Hr Boghandler Iversen

frit

Odense

Tekst fra: Solveig Brunholm