H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til I. P. E. Hartmann 14. februar 1863

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 14. februar 1863
Fra: H.C. Andersen   Til: I. P. E. Hartmann
Sprog: dansk.

Kjære Ven!

At jeg aldeles ikke høre fra Dig bedrover mig, jeg veed at Du holder af mig, tænker smukt paa mig, men Du maa dog vide at jeg sætter stor Priis paa at see et levende Tegn derpaa, faae et Par Ord fra Dig og dertil er der Tid, naar man kun ret vil! Du kan ikke skjule Dig under Vingerne af "Ravnen", den jeg er vis paa ikke i denne Saisson flyver op paa Scenen. Der er Forlovelse i dit Huus, Jeg har hørt det af Fremmede, jeg har skrevet til Dig om min naturlige hjertelige Deeltagelse deri, men heller ikke derved er tilskyndet en Skrivelse til mig. Du er en underlig Een! dog Venner maa jo ogsaa bedrøve hinanden, det er en Erfaring jeg har gjort. Dog nu nok derom, nu veed Du at det har smertet mig, og saa lad min Smerte ved denne Udtalelse, være fordunstet. Nu maa jeg til en anden Sag som har, mellem os, ærgret mig. Forleden fik jeg et Brev fra Christian Winther hvori han opgiver Navnene paa de Poeter som iaar søge det Ankerske Legat; der var Vinde lagt i det Brev, Winther siger mig at stemmer jeg ikke iaar sammen med ham for Carl Andersen da mælder han sig ud, osv. - Jeg har svaret at jeg vil ikke stilles i et uvenligt forhold til ham, men at jeg ikke kan ved nogen Slags Trodsel forandre min Overbeviisning at jeg handler Ret i at stemme for Paludan Müller, men at jeg da hellere før Afstemningen skeer, træder ud af Komiteen. Om nu Winther gaaer ind paa dette veed jeg ikke; men Eet er mig senere faldet ind, det hæver synes mig Striden, og denne ligger jo i, hvilket er det {det} eneste Rette, og dette kun vil jeg. Da vi første Gang Alle vare samlede og udtalte os, hørte Du mig erklære at jeg altid vilde stemme for den fra hvem jeg ventede det bedste Resultat af Reisen, kom selv en Ældre, hvem jeg antog Reisen blevet Foryngelsens Bad, da stemte jeg for ham, naar ingen Yngere, kunde gjøre ham det forventede Resultat stridigt. Jeg nævnede da just Paludan-Müller, at mældte denne Digter sig, stemte jeg ubetinget for ham. Professor Winther var af en ganske modsat Mening, og denne vil saaledes gjennem alle Aaringer meget ofte, stille os imod hverandre. Sagen maa derfor klares og jeg ønsker derfor at Du som Formand for Komiteen, vil erfare Ministeriets Opfattelse af Testamentet, at jeg kan vide og støtte mig paa den Erklæring jeg da faaer. Kunne Forfattere som Paludan-Møller og Brosbøll ikke tages i Betragtning fordi de ere komne til en ældre Alder og hvilket Leveaar gjør Grændsen? Ere Paludan Müller og Brosbøll for gamle, da kommer der neppe Forskjellighed i at give Stemme, thi da stemmer jeg iaar for Carl Andersen. Dette mit Brev ønsker jeg ikke oplæst i Komiteen eller omtalt; dette Brev er privat til Dig, for at Du kan vide hvorledes Sagerne staae, og dersom Christian Winther i Komiteen oplæser det Brev jeg har sendt til ham, da vil Du derved som Formand maatte give mig en Slags Underretning, paa denne skal jeg da sætte mit Spørgsmaal i Stiil, eller forlange min Fritagelse for at være i en Komitee, hvor jeg troer at have handlet efter Ret og Samvittighed. Det hele ærgrer mig og lover en behagelig Hjemkomst. - Paris tiltaler mig heller ikke denne Gang, jeg føler mig træt, jeg driver som paa en Strøm, seer og seer og gjemmer dog Ingenting. Gounods Faust har imidlertid opfyldt mig, det er en mærkelig Musik, hver Gang jeg hører den fornemmer jeg hvor rigere den bliver mig. Lalla Roukh af Felicien Davids har ogsaa en dyb Klang af god tydsk Musik. Den Stumme gjør her umaadelig Lykke, men for mig er Nyrups Massaniello uendeligt over den beklappede Sangers her i den store Opera. Hils nu din Frue, som nok ogsaa har glemt mig, siig hende at jeg boede engang hos Madam Anholm, boede under Emils Fødder, og kom imellem ind til Hartmanns, jeg har skrevet Eventyr, der engang læstes. Hils Døttrene og Svigersønnerne, hils Emil, Karl og Fritz, alle tre ere vel nu forlovede? Hils da Brudene! Lev vel! Din H.C. Andersen

dersom jeg iaar skal stemme, uagtet jeg er Fraværende ligesom Bissen ifjor.

Brev til mig adresseres til vor danske Legation i Paris.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus