H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Henriette Oline Collin, f. Thyberg til H.C. Andersen 24. februar 1863

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 24. februar 1863
Fra: Henriette Oline Collin, f. Thyberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

422. Fra Henriette Collin.

Florentz 24 Febmar 1863.

Til Andersen

Kjere Andersen

Jeg modtog Deres Brev den sidste Dag i Rom og skulle have besvaret det før hvis det havde været mig muligt at finde et ledigt Øieblik.–Nu sidder jeg og fryser her i den yndige Stad Florentz som vi ere komne en Maaned for tidlig til, men det kunne nu engang ikke være anderledens, og Gud veed naar jeg var kommet fra Rom hvis jeg skulde have blevet der til jeg selv ønskede at reise.–Af Louises Brev til Jonas vil De have hørt hvor liden eller rettere sagt slet ingen Sandsynlighed der er for at vi kunne naa Paris til den 15de og det ville af flere Grunde være en daarlig Beregning at forjage Reisen dertil'ndash;Vi ses altsaa om Gud vil Hjemmet kjere Andersen Gid det maa blive til Glæde for os Alle!–

Det er jo en kjedelig og barnagtig Maade C. Winter bærer sig ad paa i Sagen om det Ankerske Legat, jeg synes at De har handlet fuldkommen rigtigt og besindigt, og jeg længes efter at høre resultatet. Jeg er ganske overbevist om at Anker hvis han levede ville være ganske af Deres Mening og Carl Andersen'ndash;ham Gud kjender'ndash;kan vist ikke have ondt af at vænte.–Chr. Arentsen har spillet en underlig Rolle i Rom og trak sig i den sidste Tid meget tilbage fra Skandinaverne. Nu er Goldschmidt Foreningens Skjønaand og den sidste Onsdag læste han og Docent Dietrichson fra Upsala skiftevis G's sidste Drama »Svedenborgs Ungdom« høit til stor Fornøielse for Alle'ndash;G: træder op med megen Stilfærdighed og har en behagelig Maade at være paa.–Nu gaar de 3 store Billeder af det gamle Testament hjem til Udstillingen og til concurrence for det Eibeschütske Legat, jeg længes meget efter at høre hvorledes de optages i Publicum og Critikken'ndash;Blochs Samson er storartet interessant og Olriks Kain er en skjøn idealistisk Skikkelse. Lunds Judith er et Emne som man næsten er kjed Af.–Siig Jonas at jeg i dag har bragt hans Hilsen saavel til Domkirken som til den medicæiske Venus'ndash;den første forbausede mig meer end den Sidste!–

Louise takker meget for Deres Brev, hun var ligesom jeg øm om Hjertet ved at forlade Rom og her i Florentz fryser hun en Deel, vi glæde os begge til Nizza med sit varme Solskin.–Fra Hjemmet hører De vist meer end jeg og er det jo ogsaa en heel Deel nærmere, Alt var ved det Gamle da jeg sidst fik Brev.–Hverken De eller Jonas skriver om Landsmændene i Paris, vi gad dog nok vide hvem vi kunne vænte at træffe naar vi komme'ndash; Om der er nogen vi kan glæde os til? Lev vel kjere Andersen. Edvard hilser'ndash; Deres

Jette C.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost