Dato: 30. marts 1863
Fra: Edvard Collin   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

426. Fra E. Collin.

Paris. 30 Marts 1863.

Jeg vil forsøge paa, om jeg har Kræfter til at skrive'ndash;at læse kan jeg ikke udholde'ndash;saa har jeg dog nogen Beskæftigelse medens jeg holder mig inde. Jeg har nemlig gjort en meget slet Entré i Paris. Torsdag (26de) kom vi, Fredag i smukt veir saae vi Boulogneskoven, men saa var Glæden forbi. Min Reumatisme, som jeg igrunden har ført med mig fra Rom, har her slaaet sig paa Brystet; jeg holder mig siden den Tid inde. Naa, med Guds Hjelp gaaer det nok over.–Vi boe da ogsaa i hotel Bergère, ikke egenlig billigt, men jeg kan dog ikke beklage mig, naar hensees til, at vi boe 2 Etager lavere end De; det kan De jo godt bedømme; vi give nemlig for 3 Værelser med 3 Senge, for service og dejeuner ialt 13 1/2 fr. Beliggenheden er unægtelig overordenlig god. Det er mig under disse Omstændigheder en stor Lettelse og Trøst, at H. Scharling daglig kommer her og ledsager mine Damer; i dette Øieblik er han til Middag med dem hos Duval i Nærheden. Vi spiste først hos Jouffroy i Passagen, men sidste Gang er jeg overbeviist om at Rostbeefen var af Hestekjød, og det har givet mig Modbydelighed. Jeg har ikke gjort Visit hos Greve L. Moltke og ikke desto mindre fik jeg idag en Indbydelse til en diner paa Onsdag, som jeg naturligviis maatte afslaae. I Lørdags Aftes vilde jeg saa inderlig gjerne have hørt Wilhelm Tell i den store Opera, men mit Befindende forhindrede det; det er mig kun en daarlig Trøst, at jeg sparede 30 francs. Devil altsaa see, at jeg endnu ikke kan skrive meget om Opholdet i Paris; dog har jeg et Boutik-Indtryk; dette er jo rigtignok en Glimmer, som man ikke har Idee om. Skal jeg, som hidtil, nødes til at blive en overfladisk Beskuer, da vil jeg snart blive træt af al denne forfængelige Verdslighed; jeg føler dog at jeg er noget for gammel til at vinde Interesse for den.

Jeg har ligesaa lidt Lyst til at skrive, som De formodenlig til at læse, en Udvikling af, hvilket af de to Reisecompagnier der har Ret til at beklage sig over Misforstaaelser af Reiseplanen. For os staaer det klart, at vi allerede fra Rom have meldt, at vi ikke kunde komme sammen med Dem. Vi kom til Paris 8 Dage efter at De var reist og det uagtet vi fra Genua have gjort den forcerteste Reise Dag og Nat.

Idag fik vi Breve fra Hjemmet, hvoraf sees, at Jonas ventede i Lørdags d. 28de. Jeg længes nu meget efter at vide ham anbragt der, hvorhen jeg nu ogsaa længes maaskee endeel meer fordi jeg ikke befinder mig vel. Det vilde være haardt at blive ordenlig syg i Udlandet. Jeg fik ogsaa den Efterretning, at Fritz Jürgensen er død; det kunde ikke overraske mig, men jeg havde dog gjerne seet ham forinden.

Tak for de meddeelte Oplysninger, som alle naturligviis have bekræftet sig som rigtige; dog maa der være en Misforstaaelse med de til Gesandtskabet ankommende Breve, da disse efter Kammerjunker Sicks Sigende bringes af Gesandtskabets Bud. Det vil jo forresten snart vise sig, om Sick har Ret.

Jeg antager, at dette Brev træffer Dem paa Basnæs eller et andet sjellandsk Herresæde, og at De nu strækker Dem ligesaa langt som De er, for at bringe Musklerne i Orden efter den megen Kjørsel. Det maa være yderst behageligt. Og hermed, kjære Andersen, min inderlige og hjertelige Tak for al Deres Opoffrelse og Kjærlighed for Jonas. Der er vel neppe noget af de unge Mennesker af Familien, som tidligere har reist med Dem, der vil kunne paavise et saa bestemt Udbytte for Livets senere Arbeider. Han har reist, vistnok ikke udrustet med de ønskelige Forkundskaber, men i en Alder, hvor Øiet seer hurtigt og opfatter let, og det er meget langt fra at disse Reiser kun have været Forlystelse for ham. Ogsaa i en anden Henseende haaber jeg en god Indflydelse af Reisen. Vor Herre har givet os to alvorlige Børn; Gud frie mig fra at beklage mig der, hvor jeg er opfyldt af den inderligste Taknemmelighed; men paa Jonas har, synes mig, en vis speculativ Indflydelse gjort sig gjeldende, som er ualmindelig i hans Alder; jeg haaber at Synet af den store Verden, mod hvilken vi ere et Fnug, vil bringe lidt mere Friskhed i ham. Jeg troer, at han seer enhver Ting lidt for alvorligt; lidt meer Glæde over Livet kunde jeg nok ønske i den Alder. Men jeg glæder mig ubeskriveligt til nu atter at leve sammen med ham.

31. Marts. Idag har jeg været lidt ude og slikke Solskin; det er nu lidt bedre med mig, men da jeg ikke kan spise, kan jeg heller ikke komme til Kræfter. Det vilde hjelpe svært paa mig, om jeg fik et Brev fra Jonas fra Hjemmet. Det var en ubehagelig Overraskelse, da der idag bragtes os to Breve'ndash;fra 2 Modehandlere.

Jeg hører her, at Carl Andersen dog har faaet Stipendiet. Jeg vil parere paa, at af 100 Danske, der læse, ville de 99 spørge: hvem er det? Det er altsaa det Anckerske Legat der skal gjøre en Digters Navn bekjendt. Legatets Sigill kan fremtidig passende benyttes som Skilt paa saadanne Forfatteres Skrifter, ligesom Verdens?Udstillings?Medailler ophænges i Boutiker. Jeg haaber imidlertid [ikke] at dette Udfald skal have til Følge'ndash;som De, synes mig, slog paa i et Brev til Jette'ndash;at De udtræder af Comiteen. Sin personlige Mening kan man jo ikke altid sætte igjennem, og De kan maaskee en anden Gang afværge en lignende Uretfærdighed. Men De kunde jo reservere Dem en Erklæring til Protokollen.

Det gaaer mig yderst maadeligt med mit Franske; det Italienske ligger mig bestandig paa Tungen. I den Alder, jeg nu er i, kan dette være temmelig ligegyldigt; jeg vil haabe at Jonas har havt bedre Udbytte; den herværende facchino, en stor svær Mand, roser hans Sprog.

Skjøndt jeg glæder mig til at tage fat paa mit Arbeide igjen, gyser jeg dog lidt for det Overvældende ved den første Begyndelse, Ordningen af mine Papirer og de mange forskjellige Regnskabers Opgjørelse. Dertil kommer at jeg som Exsecutor testamenti skal ordne Fritz Jürgensens uordenlige Bo.–Naa, man vil da vel ikke forlange, at jeg skal gjøre Alt paa een Gang.

Ja nu vil jeg slutte, da jeg faaer Ondt i Brystet af at sidde og skrive. Altsaa farvel paa et glædeligt Gjensyn. Jette og Louise hilse.–

Afsendt 2den April, i hvilken

Deres hengivne

Anledning vi Alle gratulere.

E. Collin.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost