Dato: 26. april 1863
Fra: H.C. Andersen   Til: Therese Henriques, f. Abrahamson
Sprog: dansk.

Christinelund ved Præstø den 26 April 1863.

Kjære Fru Henriques!

I Torsdagsaftes var jeg endnu uvis om jeg den næste tidlige Morgen reiste, eller den Dag endnu skulde aflægge et Besøg hos Dem. Jeg sagde til Portneren: "er det meget daarligt Veir da bliver jeg, men er det godt da reiser jeg. Finder De det blikstille i den tidlige Morgen da kald paa mig Klokken fire og jeg reiser med Dampskibet som gaaer Klokken sex, er det derimod graat og blæsende, da væk mig først en Time før Banetoget gaaer!" Der blev kaldt paa mig Klokken fire med Forsikkring om at det var saa stille saa at det var en Lyst; jeg kjørte derfor ned til Dampskibet, og det pilede afsted, men Blæst var det og værre blev den; før vi vare om tre Kroner susede Vinden i Tougværket og Søen vendte det Hvide udad, men nu var der ikke Noget at sige, jeg maatte finde mig i Veiret som det var og da vi naaede Stevns blæste en formelig Storm, med store væltende Bølger; Landingen ved Bøget var i høi Grad ubehagelig; Roerkarlene maatte springe i den stærke Strøm og skyde Baaden der ideligt stødte imod og det var en heel Kunst at balancere paa den uendelige lange Bro der førte ind i Skoven. Paa aaben Vogn, i Regn og Rusk, pidsket af Hagel, naaede jeg Christinelund hvor den unge Baron Stampes boe og hvor jeg i Glæde blev modtaget af dem Allesammen. Jeg føler mig særdeles oplagt til at arbeide, næsten alle Dagene har jeg, paa Spisetiden nær og Aftentimerne, siddet i min Stue og skrevet paa "I Spanien"; jeg er allerede over Barcelona og Valencia, tænker i Dag at avancere i Bogen til Alicante, saa at jeg, om Gud vil, naar jeg naaer Kjøbenhavn hjembringer den halve Reise-Skildring. Jeg bliver her hos Stampes indtil Løverdag Morgen skulde De derfor i denne Uge glæde mig med Brev, da lad samme gaae til "Christinelund ved Præstø", skriver De senere, da er det bedst at det sendes til Basnæs ved Skjelskjør. Hils kjærligt Deres Mand og Børnene,- det var en smuk og behagelig Middag, den seneste jeg tilbragte i Deres Kreds; de tre unge Mænd, De lode mig samles med, vare alle saa elskværdige og behagelige. Skoven herude er endnu ikke grøn, kun hist og her staaer et Bøgetræ med sit grønne Løv og fryser, jeg har Ild i Kakkelovnen, Vinden tuder vesterfra, men jeg har Solskin i mig, Spaniens varme Solskin, jeg gjenreiser i det skjønne Land, der dykker med sine Herligheder frem fra Tankerne; gid at jeg nu ret tydeligt maa daguerretypere det paa Papiret. Seer De Deres Svigerinde Fru Melchior, da bring min hjertelige Hilsen; jeg fik Dagen før min Afreise, fra hendes Mand, en venlig Indbydelse til næste Dag at spise hos dem, dersom jeg blev, men De veed jeg blev ikke, men døiede haardt Veir paa Søen. Nu lev vel! Gud glæde og velsigne Dem!

Deres inderlig hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: H. C. Andersens Breve til Therese og Martin R. Henriques 1860-75. (microfilmscan 91, 57-60)