H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Oline Collin, f. Thyberg 1. maj 1863

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 1. maj 1863
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

429. Til Henriette Collin.

Christinelund den 1ste Mai 1863.

Kjære Fru Collin!

Velkommen hjem! det er velsignet for Jonas, der nu i en heel Maaned har siddet i et forældreløs Hjem, velsignet for alle Deres Venner, gid at nu det ogsaa ret maa være det for Dem. Tak for Indbydelsen paa Oxesteeg Søndag-Middag den 3die Mai, De faaer rimeligviis paa den Dag dette Brev, jeg er, som De vil have erfaret, paa Landet. Medens jeg skriver dette Brev er De og Deres nok i Hamborg eller Kiel; imorgen naar De indtræffer i Kjøbenhavn lader jeg min Skrivelse flyve afsted, idet jeg selv, over Præstø begiver mig til Holsteinborg, hvor jeg bliver nogle Dage og da tager til Basnæs; Breve til mig, sendes for begge Steder over Skjelskjør, og jeg haa­ber, tilvisse, at faae Brev fra Dem i Ugens Løb høre hvorledes De, Deres Mand og Louise have det i Hjemmet og hvorledes De finde det der; Sen­gene, kan jeg tænke, vare endnu varme fra Buttenschöns? Siig mig hvor­ledes De finder Jonas? Jeg synes at han paa denne Reise har betydeligt udviklet sig baade aandeligt og legemligt. Vi have nu paa niende Maaned leved med hinanden, da kommer man til at see lidt mere end ellers ind i Folk, jeg troer at jeg ret i hans Udviklings Dage har levet med ham, kjender hans Natur, som han min og uagtet Forskjelligheden flere Gange har tryk­ket mig maaskee ogsaa ham, er og bliver Resultatet, at jeg holder af ham som en kjær Broder, jeg venter uendelig megen Glæde af. Jenny Lind sagde engang til mig og da klang det mig som en Paradox, »man kan elske saa stærkt at man hader den samme!« og der er noget i det, den jeg ret holder af, kan jeg blive meest vred paa, men det er en Opblussen kun; i Dybden af sit Hjerte har man da den Ild der ikke døer. Jeg savner Jonas, jeg længes efter ham, De vil forstaae jeg holder af ham, og han er, hvad De jo veed ligesaa godt som jeg, en tro Sjæl, en Sjæl som vil det Sande og Gode; han har Dygtighed mere end Verden veed, og maa han kun forstaae at tage rigtig fat og vor Herre vil forunde ham det, da hævder han Navnet Collin mere end nogen Anden i Familien. Jeg længes efter at see og tale med Dem, men før den 20de Mai kommer jeg ikke til Byen, jeg arbeider her ude paa min Reise i Spanien og har her paa Christinelund arbeidet mig træt, siddet inde den meeste Deel af Dagen og virkeligt allerede bragt en Trediedeel af det Hele paa Papiret, saa flittig bliver jeg aldeles ikke paa Holsteinborg, ja neppe selv paa Basnæs, hvor jeg dog ellers har skrevet meest. Jeg kom her ud for en Ugestid siden, kom tilsøes i et hæsligt stormende Veir og havde en høist ubehagelig Landsætning ved Bøget. Skoven var endnu sort, kun et eneste Bøgetræ fandt jeg udsprunget, hele Naturen stod her paa det Punkt jeg saae den i for en Maaned siden da jeg reiste gjennem Belgien, nu i de sidste to Dage har Skoven skyndt sig, det er som om Træerne vidste at det er første Mai, at det er Skiftetid, de have ihast faaet Grønhed for at træde i Sommerens Tjeneste. Jonna er en prægtig Kone, Børnene meget elskværdige, Stampe meget flink og Frøken Anker, som er her i Huset gjør et godt Indtryk.–Tak for Indbydelsen501 til Middag, jeg tager med megen Glæde derimod, det er saa kjedsomt at løbe paa Restauration, uagtet jeg tidt kun kommer der to Gange i Maaneden, Vennerne hente mig jo derfra saa tidt og omhyggeligt, at det næsten er mærkeligt. Den første Dag jeg er i Kjøbenhavn, tillader De jo altsaa at jeg er om Mid­dagen hos Dem, nu er Hjemmets Hjem, efter at det slukkedes i Amalie­gaden for mig fløttet hen i Tvergaden, Rosenvænget hører ikke til Byen, der søger jeg det paa Landet; Deres Mand, som den ældre og Jonas som den yngere er for mig to store Udraabs Tegn i Venskabet.–Siig mig hvad Oluf sagde ved Gjenkomsten, kjendte han Louise? Hvorledes var iøvrigt Modtagelsen? Min Tanke udmaler sig den. Nu Lev vel, kjære Fru Collin, hils Eduard, Louise og Jonas, han sendte mig strax Deres Brev fra Gent­-Amsterdam. Deres hjerteligt hengivne

H. C. Andersen.

E. S.

Det er Skade De ikke kom til Dysseldorf, det vil bedrøve Fru Roth, som holder af Dem.

[I Margen: ] Den 2den Mai: Overfarts Veiret i Nat har jo været stille og smukt!

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost