H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Jonna Stampe, f. Drewsen 3. maj 1863

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 3. maj 1863
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonna Stampe, f. Drewsen
Sprog: dansk.

Holsteinborg den 3 mai 1863

Kjære Jonna!

Min hjerteligste Tak for de hyggelige gode Dage jeg tilbragte hos Dig og din Mand, jeg havde saa deiligt Fornemmelsen af at være velkommen, der kom hos Stampe saa store varme Fornøyelser om gammel Tid, om vor første ?? iens id; Børnene ere jo velsignede og Frøken Anker gjør strax Indtryk af en god og begavet Pige. Jeg havde i dit Hjem en festlig Fornemmelse, Blæst og Regn mærkede jeg ogsaa kun lidt til, mine Tanker levede i Spanien, idet varme Solland, i det jeg i dit Hjem nedskrev derom. Skoven skyndte sig med at blive grøn mens jeg var paa Christinelund og din Svigerfader skyndte sig dog saledes med at komme, at jeg i det jeg steeg i Vognen kunde trykke hans Haand. Det var iøvrig venligt af ham at han kom; gjentag for ham, endnu engang, min Tak. I Præstø besøgte jeg Apotheker Aarslef og hans Kone de vare saa venlige og naturlige; / han saa varm i hele sin Udtalelse. Han talte særdeles smukt om Dig, din mand og din Moder, hvem han især skatter. Da jeg kjørte, bragte han mig en Flaske "Esprit de Waldemar. I Deligensen var jeg eneste Pasageer. Henimod Bisserup blev Egnen smuk, den strækker sig under høie Banker tæt ved den aabne Strand. Klokken var lidt over sex da jeg naaede Holsteinborg, Grevens sad ved Bordet, men de løbe Alle derfra, Børnene først og Modtagelsen var hjertelig! jeg fik min gamle Stue op til Kirken; i Dag gik jeg fra den ud til Menigheden, da Orgeleet klang, en Broder til Finantsministeren Fenger blev indsat til Præst; Provst Brasen fra Skjælskjør indviede ham. Der var en særdeles stor Menighed samlet. Grev Holstein er hjemme, man tage rind i Dag til Rigsraadet, foruden mig er Frøken Bartholin, jeg bliver til Lørdagmorgen, kjører saa over til Basnæs, glæd mig der eller endnu i Ugen her, med et lille Brev det gaaer over Skjelskjør saa vel til Holsteinborg, som til / Basnæs. Paa Christinelund skrev jeg meget paa min Reise, her paa Holsteinborg benytter jeg det store Bibliothek, hvor der findes mange gode Bøger over Spanien, fra disse faaer jeg en Deel historiske Oplysninger. Hils nu hjertelig din mand, Rigmor, Astrid, Christian og den Lille som kan hvine, men forresten er sød nok. Bring mig i Erindring hos din Svigermoder og Elise. Dine Forældre, Brødre, og min Reisekammerat Jonas Collin! Solen skinner, Havet udenfor er blankt og blaat, mine Tanker er paa Christinelund!

hjerteligst

H. C. Andersen

mandag morgen[4.5.]. Grevinden bad mig iaftes at sende hendes Hilsen til Dig; hun er i Dag ikke rask og ligger tilsengs.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 6, 147-49)