Dato: 17. maj 1863
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

430. Til Henriette Collin.

Basnæs den 17 Mai 1863.

Kjære Fru Collin!

Inderlig har jeg længtes efter et Brev fra Dem, høre hvorledes De og Deres have det, hvilket Indtryk Hjemmet gjør, ja ikke sandt: »Hjemkomstens første Øieblik er Bouquetten af den hele Reise«? Brev fra Dem fik jeg ikke og kan nu ikke faae; Onsdag Aften eller Torsdag?Morgen er jeg i Kjøbenhavn; man holder paa mig herude, finder det underligt at jeg vil ind til Pindsen, men tilvisse jeg længes efter at see Dem og Deres; De maa nu tillade det, eller ikke, Deres Huus er nu mit Tanke?Hjem efter at det i Amaliegaden er luftet bort. Gid at jeg var riig, gid at en Formue faldt ned fra Himlen til mig, da skulde jeg kunde vise Jonas at han havde en virkelig Ven i mig! jeg længes efter ham, jeg skrev ham til og var blevet glad om han havde skrevet et Par Ord, men jeg ventede det ikke, jeg kjender ham. Siden jeg kom paa Landet, saa vel hos Jonna, som hos Holsteins og her paa Basnæs, har jeg daglig igjen levet med ham i min Reise, opstemt og nedstemt, som Reiselivet fører med; jeg har nedskrevet min spanske Reise, arbeidet i den Grad at min høiere Haand er øm og nerveus; fra den tidlige Morgen til Aften har jeg skrevet og er nu næsten aldeles færdig med det hele Værk, fortæl Jonas at jeg er naaet til Toledo, efter at have skildret vort Ophold i Madrid. Det var mig ved Afreisen utænkeligt at jeg paa Landet skulde bringe det saa vidt; det skal naturligviis senere endnu engang omskrives, en Deel lægges ind deri, men hele den egentlige Grund er lagt[,] jeg har nu kun tilbage, Opholdet i Burgos og Reisen over Pyrenæerne til Biaritz. Godt og nødvendigt har denne Beskjæftigelse været, thi ellers troer jeg ikke jeg havde ret fundet mig i det eensformige Landliv, men som sagt, jeg har pløiet og saaet, en heel Sæd staaer allerede paa Papiret og vil snart være modnet. Humeuret har, i det mindste her paa Basnæs ikke været let; jeg kom saa glad hjem, men følte mig her snart saa ene, ja mere ene end paa Reisen, der havde jeg Jonas hos mig. A[l]drig noget Foraar kom jeg til Basnæs uden at dette Komme var Ouverturen til et Reise?Drama, iaar er det til en Liggenstille, en Venten paa at Sommeren gaaer, Vinteren gaaer og et nyt Foraar vil komme, men mit eget Foraar er forlængst borte, og ligesom man i Byen, naar man boer paa Skyggesiden, kan fra Gjenboens solbestraalede Vinduer faae et Skjær ind i sin Stue, har jeg faaet et fra min Ungdom ind i min ældre Alder, saa jeg tidt kan bilde mig ind jeg har Ungdom, men jeg veed dog nok, det ikke er saa, jeg skal snart stilles i de Gamles Geled til Afmarsch. Det er galt at være ene i Verden! De og Deres ere vel nu i roligt lykkeligt Hjemliv; gid at Deres Mand maa være rask, maa i sin Travlhed og Arbeidsdygtighed finde og vinde Kræfter, som ikke Italiens Luft har givet ham. De kom da neppe til Dysseldorf? Det var kjedeligt! Fru Roth glædede sig særdeles der til og De vilde have fundet Fornøielse i Besøget. Hils Deres Mand, Louise og Jonas. Deres trofaste

H. C. Andersen.

[I Margen: ] Hos Madam Anholm kan jeg kun faae to Værelser, jeg vil ikke være tjent med dem skriver hun og en Klokke fra Holmen forstyrrer, jeg tager nu for en Tid kun Værelserne. Det er kjedsommelig!

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost