Dato: 24. juni 1863
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

434. Til Henriette Collin.

Glorup ved Nyborg den 24 Juni 1863.

Kjære Fru Collin!

Saalænge jeg ikke skriver er De da fri derfor, det er da altid en Behagelighed, ikke sandt? Imorgen har jeg været otte Dage borte, og i den Tid utroligt flittig, jeg har et Skriveri, som aldrig før, gid det nu maa bringe mig Ære og Penge, begge Dele ere mig lige nødvendige, uagtet det jeg helst vilde eie, »Ungdom«, uforandret livsfrisk Ungdom, den er ikke at gribe, man løber hver Dag længer fra den og til sidst ligger man der. Jeg tænker saa ofte paa Hjemmet i Bredgaden, »Hjemmets Hjem«, som det i Sympati er blevet mig. Tak for Deres Hjertelighed og Godhed. Deres Mand har aldrig før været saa elskværdig, og ret som jeg ønsker ham, som efter denne sidste Reise. Han er i sin hele Optræden, saa ganske Vennen, som han altid har viist sig det, naar det ret kom an derpaa. Jeg længes efter Jonas, det er mig et Savn at være længe fra ham, jeg tænker paa hans Fremgang og Fremtid, som paa en yngere uendelig kjær Broders, gid at vi om et Par Aar, naar han har vundet videnskabelig Titel og Værdighed, maa kunne igjen besøge sammen det skjønne Spanien, see det i Foraarstid, vi kjende alt, saa temmeligt, de tre andre Aarstider der. Paa Reisen over til Fyen, blev jeg en halv Dag i Sorø hos Fru Ingemann[;] hun var uendelig elskværdig og god; aldrig har jeg seet hende saa rask som nu; alvor Tale knøttede sig til Ingemann, og ved Middagsbordet tog hun sit tomme Glas, men med fuldt Hjerte, bragte den sædvanlige Hilsen, Ingemann altid hilsede mig med. Jeg laae om Natten i Corsøer, tog allerede om Eftermiddagen derhen, jeg vilde have tilbragt Aftenen hos Grooths, men uhældigviis vare de samme Dag ruste til Kiel; jeg saae et Par nette Smaapiger, dem spurgte jeg om de kjendte Andersen, men de kjendte hverken ham eller hans Eventyr. Jeg spurgte saa om de kjendte Jonas Collin, men de kjendte heller ikke det Navn, det trøstede mig. Birckners Monument besøgte jeg og tænkte paa Marie Boye, hils hende! I Nyborg ventede Grev Moltke?Hvitfeldts Vogn paa mig, i to Timer naaede jeg Glorup hvor jeg er godt indkvarteret, jeg har Grev Leons Værelser; her er slet ingen Fremmede. Om Forn?iddagen gjør jeg Greven en Vesit, lidt senere gjør han Gjenvisit. Min Kaffe, og senere Frokosten, har jeg paa mit Værelse, efter Middagsbordet kjøre vi en Tour, al den øvrige Tid benytter jeg til Arbeide. Jeg har nu snart »Ravnen« reenskrevet og er i min spanske Reise henimod Halvdelen.–Glorup har vundet særdeles ved Havens Udvidelse, en Deel af Skoven er lagt ind i den, store Canaler ere gravne, prægtige Græsplainer anlagte; her er som sagt kun Greven og jeg, derimod en Mængde Tjenere, saa Opvartningen er fortræffelig; jeg bliver her til sidst i næste Uge. Hils Deres Mand, Louise og min kjære Jonas! lad mig ved Leilighed høre hvorledes det staaer til i Familien. Viggo reiser vel snart.

–Mig er det lidt tungt slet ikke at flyve ud i Sommer, jeg veed jo ikke hvor mange Sommere jeg har at flyve i!

Deres trofast hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost