435. Fra Henriette Collin.
Lørdag Formiddag [27. Juni 1863]
Kjere Andersen Jeg er desværre ikke af den Slags Mennesker i hvis Lod det falder, ofte at blive gjort Uret da jeg tvertimod i Reglen er udsat for den store Fristelse at blive overvurderet; men i Deres Brev begynder De dog med en Uret imod mig naar De antager at jeg glæder mig ved Deres Taushed forsaavidt at den fritager mig for at skrive til Dem, hvad jeg med Fornøielse gjør og endogsaa havde tænkt paa at gjøre inden jeg hørte fra Dem.–Om denne Tænken-paa var bleven til Virkelighed uden Deres Brev, veed jeg ikke, men lad os antage det, eller lad os i ethvert Tilfælde antage at jeg ganske vist havde skrevet hvis jeg havde havt nogetsomhelst Andet at melde Dem, end det Gamle Velbekjendte men aldrig nok paaskjønnede »Alt Vel!«
–I Morgen reiser Edvard og paa Mandag Theodor til deres Jagtnydelser hos Grev Ferdinant Lerche'ndash;Jonas tager nogle Dage med Louise og mig til Rungsted og derfra faar De Brev fra ham...
Det maa egentlig være et behageligt Liv De fører paa Glorup kjere Andersen, thi denne fuldstændige Frihed midt i en skjøn Natur og omgivet af al denne Verdens Herlighed er jo for en kort Tid et sandt Slaraffenleben, og naar man saa kan være sammen med den Qvinde man elsker høiest'ndash;og det er jo De som meer end nogen anden Forfatter har Besøg af Deres Musa'ndash;saa'ndash;ja saa er man et lykkeligt Menneske og saa skal man med Taknemlighed erkjende det selv om man ikke længer eier den legemlige Ungdom som De jo unægtelig i Aar har passeret, men hvis Forsvinden De knap kan føle fordi De hverken physisk eller moralsk lider noget derved.–
Den Følelse af Eensomhed som De i Deres Hjem i Kjøbenhavn føler kan jeg godt forstaa kjere Andersen og den er i enhver Henseende saa naturlig, men jeg kan dog ikke rigtig see hvorledes den skulle kunne afhjelpes saalænge De endnu er en saadan stor Trækfugl, lad os vente til De bliver gammel saa staar det jo til Dem selv at indrette Deres Liv paa en heel anden Maade.–
Søndag.
I Gaar fortalte Marie Nutzhorn mig at hendes Broder sad og oversatte503 nogle af Deres Eventyr paa Nygræsk! det bliver altsaa det første af den danske litteratur som Grækerne skal kjende
Nu skal jeg lidt ud med Oluf om hvis poetiske Aare De dog maa høre at hans kjereste Leg er at agere Spillemand som han da ledsager med Sang –Ord og Melodie af ham selv'ndash;Igaar sang han »Naar man ikke vil bise sin Øllebø orgentli, saa faar man Pryl af mans Moer«!–
Jeg skammer mig over min slette Skrift kjere Andersen det er paa Reisen at min Haand er blevet fordærvet ved de uendelig mange Brev[e] jeg skrev.
Lev vel!
Deres
Jette C.
