Dato: 13. januar 1838
Fra: Lucie Marie Ingemann, f. Mandix   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

D 13 jan 1838

Veed De vel Andersen! at jeg er [jeg er] ret vred paa Dem. Jeg har ikke hørt noget om Deres Juule-Comoedie, uden af Deres eeget Brev. Man kan have adskilligt mod Svend Dyrings Huus; jeg har aldrig sat det ved Siden af en rigtig gedigen Tragoedie; men derfor mangler den dog ikke poetisk Værd. Jeg kiender slet ikke Hertz personlig; men saameget kan jeg see af hans litteraire Arbejder, at han har en Følelse, som kan saares. Med Deres Parodie har De nu forstyrret Virkningen af Svend Dyrings Huus, for dem, Deres Parodie har giort den mindste Virkning paa; thi naar de høre den samme Musique, kommer det parodiske Billede for Sielen, og det maae naturligviis saare Hertz. De kan svare mig, at der var en Tiid, da han heller ej brød sig om at saare Dem; men da var jeg ogsaa vred paa ham; skiøndt ikke saa meget; thi jeg vidste den Gang ikke, at der var noget Gemyt i ham; men De, som jeg veed har en riig og dyb Følelse, hvor kan De giøre Dem skyldig i en Synd, som man har ondt ved at tilgive en Recensent der i alt lægger for Dagen at han ingen Følelse har, og altsaa umueligt kan ahne det halve af det Onde han giør. Kun som Forsvars-Vaaben kan jeg tilgive den Slags Angreb; men skiøndt vel ikke Digteren døer som Bien, naar den har brugt sin Braad til at stikke, saa troer jeg dog, at han aldrig stikker, uden for een Deel, at saare sit poetiske Væsen, og det fordi, at han derved dog egentlig har misbrugt Poesien, som vi har faaet, for at den med sin Blomster-Duft skal lade Sielen ahne det Højeste; men ikke, for at Digteren skal knække den af og bruge den til en Fluesmække. Det var nu den Historie, den anden er, at jeg holder meget af Dem for den smukke forsonlige Maade, De optog Meislings ærlige Afbigt for den Uret, han havde giort Dem og jeg har ret glædet mig med Dem over, at det Punct i Deres Erindring har afkastet sin dæmoniske Skikkelse. Og nu god Lykke til Romanen! Jeg troer fuldt og fast, at De ikke bliver vred paa mig for hvad jeg heri har skrevet, og det fordi, at jeg meener Dem det saa godt dybt inde i Sielen.

Lucie Marie Ingemann født Mandix.

Tekst fra: Det Kongelige Biblioteks Brevbiografi ved Kirsten Dreyer (206)