Dato: 25. juli 1863
Fra: Henriette Oline Collin, f. Thyberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

441. Fra Henriette Collin.

Lørdag Morgen [25. Juli 1863]

Jeg blev meget forundret kjere Andersen ved at see paa Deres Brev at Basnæs nu alt er Deres Hjem medens jeg tænkte mig Dem streifende om mellem Jyllands Heder, Skove og Bakker'ndash;Tak for Photographien som Edvard naturligvis benægtede sig førend jeg ret havde faaet Lov at see paa min lovlige Eiendom, han er næsten ligesaa glubsk efter Anderseniana som Jonas efter Snegle.–For Tiden er han507 og Louise paa Rungsted hvor han naturligvis strax fangede et Pindsvin som endnu gaar levende om i hans Stue, deels fordi de ikke kunne blive enige om Dødsmaaden og deel fordi den har saadan et sødt Ansigt saa han ikke kan beslutte sig til at dræbe den!–Den egentlige Grund til Jonæ Ophold paa Rungsted er Botanikken som han nu begynder at lægge sig efter og Forvalter Feilberg derude er flink i den Retning og veileder ham dermed.–

Det Collinske Familieliv hviler aldeles i denne Tid og de eneste som kunne sees nemlig Gottliebs og vi ere skildte ved en saadan Masse Brosteen at vi egentlig ligesaa gjerne kunde bo hvær paa sin Side af Alperne og saa havde man da i alle Tilfælde en interessantere Vei at passere . . .

Ingeborg er endnu paa Christinelund og Linds nyde Kulde og Regn­veier i Nærum'ndash;Adolp[h] er altid at finde mellem sine Blomster disse hans Sjæls Beslægtede og Einar og Harald dele vistnok trolig hans en­somme Liv . . .

At De gruer noget for at virke sammen med Herts kan jeg godt forstaae med Hensyn til hans Døvhed og'ndash;som De siger'ndash;»skjændes paa Tavle« er jo saare besværligt'ndash;derimod tror jeg ikke at De og han altid ville være saa uoverensstemmende som De mener, han har Smag og er vist, forsaa­vidt et Menneske kan være det, samvittighedsfuld.–

Om Jerichau hørte jeg forleden at han ude paa sit Landsted ved Strandveien, stanger Aal og flytter Køer, det ligner ham jo aldeles og uagtet han har kaldet sit Huus »Kjørforbi«–vil jeg dog handle tvertimod denne Op­fordring og engang besøge ham.–

Idag er Theodor paa Jagt med Ferslew jeg tror nok at det hovedsaglig er beregnet paa at skaffe Vappe en god Motion, men Theodor er selv bysyg og det er mærkværdig i hvad Grad et bevæget Liv paa Landet gjør ham til et andet Menneske, »Stakkels Theodor« sagde altid min Svigermoder med øm Medlidenhed'ndash;nu siger jeg det med mere Sandhed thi hans Liv er egentlig forfeilet i saa meget og hans humeur ofte i høi Grad nedtrykt. Han er dog altid mild og omgjængelig og i ingen Retning fordrende, hvad der jo for mig er et stort Gode'ndash;Han finder det gruelig kjedeligt at

Børnene ere borte og jeg deler hans Følelser.–

Edvard modtog idag Brev fra Dem[;] han hilser og takker saa meget. –Han er noget trykket af det evige triste Regnveier og skulle intet have imod at flyve lidt ud igjen, men dette Ønske kommer kun frem i Form af et lille hemmeligt Suk engang imellem'ndash;

Nu skal jeg op paa Jonas's Værelse og støve ud mellem hans Snegle, det

tør jeg ikke betro nogen Anden, uagtet Arbeidet ikke tiltaler mig.–

Lev vel kjere Andersen lad os snart igjen høre fra Dem.

Deres

Jette Collin.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost