Dato: 8. august 1863
Fra: Edvard Collin   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

443. Fra E. Collin.

Men du hellige Cathrine, hvor er Andersen dog henne? Dette var i længere Tid det hver Dag gjentagne Spørgsmaal, indtil Deres Brev til Jette arriverede igaar. Da De kommer paa Mandag, er der egenlig ingen Grund til nu at skrive; men deels har jeg nu en til anden Beskæftigelse ubrugelig Pause, deels vil jeg lade Dem vide, at jeg i denne Tid er noget ubehagelig paa Grund af et mod de gjeldende Hegnsanordninger stridende Hul i mit Tandgjerde. Dette er det godt at De veed, for at De ikke skal troe, at De ved Deres Hjemkomst finder mig elskværdig, og for at De skal skjønne paa, hvor godt De selv har det, skal De høre meer derom. Jeg maa nu erkjende, at Gummer ikke kunne erstatte Tænder, som der staaer i den gamle svenske Vise: »nei, jag på gumman mig ei kan förlåta«. Dersom De skulde have en Tvivl om, at dette Citat er ægte, vil jeg henvise Dem til Jean Pauls bekendte: Vergessene Gedichte sind neue. Min Tanke dvæler snart ved den af Lind i sin Tid foreslaaede Invention: maskintygget Rugesbrød for gamle Folk, snart ved de gamle Heste, der skydes naar de ikke kunne tygge deres Foder længere; og alle de smaa Billeder de vende sig omkring.

I Løbet af næste Uge reiser Louise til Christinelund og jeg har lovet Jonna at følge hende og blive der et Par Dage. Au revoir. Hils Hartmann.

8/8 63

Deres E. C.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost