Dato: 1. januar 1864
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

446. Til Henriette Collin.

Basnæs den 1ste Jan 1863. [C: 1864]

Kjære Fru Collin!

Det er Nytaarsmorgen, min Tanke er hos Dem og Deres, det har den daglig været siden jeg reiste fra Byen, Gud velsigne og glæde Dem for Deres Velvillie mod mig; Deres Huus er mig nu Hjemmets Hjem, og altid vil jeg huske den Inderlighed, det milde Sind hvormed De der nylig talte til mig da jeg kom dybt og inderlig bedrøvet, det virkede saa velgiørende beroligende ind paa mig. Forleden Aften blev jeg overrasket ved at faae Brev fra Jonas, jeg gik ikke glad til det, men da jeg havde læst det takkede jeg ham ret i mit Hjerte, det var, efter hans Personlighed, et godt, hjerteligt Brev, jeg svarede ham derpaa, ud af mit fulde Hjerte, men sagde ogsaa hvad jeg maatte sige, thi man kan ikke slaae øieblikkelig over i de samme glatte Folder, naar en heel Verden har trykket Sindet, men han maa see hvor stor en Plads der staaer aaben for ham i mit Hjerte og at det er mig en Smerte skal jeg ikke see ham groe fast der. Og ret beseet, hvad er saa det Kjævleri i en Tid saa alvorsfuld, saa tung som denne. Hvad vil der skee for Danmark, for os? Det er ikke en Krig mod en Regent, det er en Krig mod et Folk, en brusende Flod der strømmer ind over os. Hvad er nu Sandhed, hvad er nu Ret? Jules Jürgensen sendte mig Brev forleden Dag og bad mig klare for ham det holstenske og slesvigske Spørgsmaal, han vilde da besørge min Forklaring optaget i nogle franske Aviser. I flere af disse, ligesom i de engelske er Sagen jo tydelig drøftet; jeg lægger imidlertid hans Brev ved, om Deres Mand skulde føle sig opfordret til at skrive, han vil ogsaa rigtigere og klarere end jeg, der ikke er inde iTingene, kunde sætte det fra hinanden; men hvad hjelper det til! Man vil ikke høre, man vil ikke forstaae.

I Dag fryser det tilmorgen 10 Grader; vore stakkels Soldater ligger i Barakker i denne Kulde og Vandene fryse til, Frosten slaaer Bro for Fjenden, det er som skulde og maatte vi overvældes. Endnu vide vi her Intet om et nyt Ministerie er sat; jeg gaaer som i Feber; et Par Dage endnu maa jeg blive her, jeg har lovet det; Mandag eller Tirsdag tænker jeg at være i Byen. Hils Deres Mand, Louise og Jonas. Gud glæde og velsigne Dem Alle. H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost