Dato: 16. februar 1864
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonna Stampe, f. Drewsen
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn 16 Februar 1864.

Kjære Jonna!

Vi to have længe ikke talt med hinanden! Saa meget ligger mellem den Tid vi sidst mødtes.
Kongens Død, Krigens Udbrud kom saa uventet, jeg var som Du og Alle grebet derved; dog i Gud svulmede Fortrøstning og den har jeg udsjunget men siden efter neppe selv kunnet holde fast; kjender Du mine Ord.

Ei Nogen veed, hvad imorgen skeer,
Alene Gud Herren det veed og seer,
Men naar det for Danmark saae mørkest ud,
Kom altid Frelsen og Hjælp fra Gud.

Da Landet laae splittet og reent faldet hen,
Opmuntret det blev ved Niels Ebbesen;
Gud Herren ledte vor Velfærds Sag,
Og hele Danmark saae Atterdag,

Det er en Storm-Nat, høit Søen slaaer,
Vort lille Fartøi paa Dybet gaaer,
Men Gud, Vorherre ved Roret staaer,
Han raader, hvad ogsaa end Mennesket spaaer.

Ei Nogen veed, hvad imorgen skeer,
Alene Gud Herren det veed og seer,
Men naar det for Danmark saa mørkest ud,
Kom altid Frelse og Hjælp fra Gud.

Disse Ord maae gjort Mange godt har jeg fornummet; en Præst paa Landet fremsagde dem endogsaa i sin Prædiken i Kirken. Jeg tænkte meget paa Dig og Dit Hjem, men skrev ikke, kunde ikke, mere end een Sorg laae paa mit Hjerte mere end selv den dybe tunge, mit Fædrelands Nød; jeg følte mig skuffet i et Menneske jeg holdt af, krænket, som jeg aldrig troede at han eller Nogen stillet som han kunde krænke og inderligt bedrøve mig. At rive ud af sit Hjerte den der er groet fast der, vide at der ikke er Sympati eller kan blive, er en Skuffelse, var mig en Hjertesorg, der gjorde mig det umuligt at skrive til Nogen, derfor fik Du længe intet Brev. Hvert Saar heles om det vel ikke holder op at smerte, jeg er fra den Side nu i en Slags Ligevægt og der skal ikke tales mere om den; Du vil heller ikke nævne det i Dine Breve til Andre hjemme. Revet itu, nedtrykt, uvirksom til at bestille - Noget, kom nu den forfærdelige overraskende Efterretning om Opgivelse af Dannevirke. Det var en Sorg til, jeg ikke kunde bære. Jeg veed hvor overvældet af Smerte Du har været! men nu begynder hos mig Sindet atter at løfte sig, jeg er glad ved at Hæren er frelst, jeg er stolt ar vore Soldater, hvad have De ikke holdt ud, og hvor heltemodigt have De stridt. Det er som lyste der fra første Regiment Solskin ind i vort Hjerte, som disse Soldater have kjæmpet, ville De Alle stride!

Vor Stormagt er Gud, han slipper os ikke. Danmark er for sundt og friskt til at kunde henveires, dets Roes og Magt skal endnu længe lyde, fra Sværd og fra Pen, fra Meisel og Toneverdnen. Der er kommet Foraars Luftning i Veiret, der er ogsaa Foraar i Stemningen. Gid at Du var lidt paa Rosenvænget hos Dine der, det vilde gjøre Dig godt; tænker Du og Din Mand ikke paa at komme lidt herind. Din Svigermoder har jeg endnu slet ikke set; jeg har saa ringe Lyst til at gaae ud; Løverdag Aften da al den vilde Tummel var her, tilbragte jeg Middagen hos Fru Neergaard, hun boer i Amaliegade i Thomsens Gaard; idet vi kom fra Middagsbordet ind i Stuen til Gaden, kom den skrigende Vrimmel, det var høist uhyggeligt og jeg havde det svært med at slippe gjennem Trængselen og komme hjem; om Søndagaften var endnu noget Røre paa Christianshavn, senere, har Gud skee lov, Alt været stille og roligt; det klares i Gemytterne. Din Broder Viggo, seer usædvanlig glad og vel ud, der er kommet Liv i Fyren han taler ikke indad, men med Kommando-Stemme, saa det gyser i Tjeneren Peter. - Med Lind er det meget bedre, jeg tænker han kan snart gaae ud, men det var jo en stor Forskrækkelse for Louise, da de bragte ham hjem, Du veed han faldt paa Kongens Nytorv og slog sit Baghovede saa at han fik en Slags Hjernerystelse. - Hos Eduards kommer jeg meget, Jette er en god velsignet Veninde, der i megen Sorg har været mig til Trøst; jeg føler mig saa ene, den sidste Tid har gjort mig et Aar ældre troer jeg; det er som mit Livs Eventyr nu var naaet til det sidste Blad. Det vil glæde mig om jeg fik Brev fra Dig, men det er ingen Opfordring, det er ingen Forpligtelse fordi jeg her sender Brev. Gud glæde og styrke Dig og alle dine Kjære. I eet af dine første Breve til Din Fader eller Moder faaer jeg vel en Hilsen, som Tegn paa at Du med gammelt godt Sindelag har læst dette lille Epistel

Hils Din Mand, Børnene og Frøken Anker!
Din trofast hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus