Dato: 6. marts 1864
Fra: Bjørnstjerne Bjørnson   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kristiania, Akersgaden No.1, 6/3 1864.

H. C. Andersen!

Hvorfor jeg ikke har skrevet Dem før til, min kjere Ven, forstaar jeg ikke. Jeg har jo ogsaa en Bog her liggende til Dem (Sigurd Slembe) med et smukt Digt i, om jeg selv skal sige det. Hvorfor denne Bog ikke er sendt, ved jeg derimod: jeg fik den først ivinter. Men hvordan eller hvor faa, de ydre Tegn have været, - her i mig selv blomstrer De trods Vinter, og har jeg Solglands og Varme af Dem trods Afstand. Jeg elsker Dem, ja næsten som en ung Pige, jeg synes om Deres Fejl, Deres Naragtigheder, jeg fryder mig over Deres Arbejder, naar jeg læser Dem højt, jeg fortæller hvad De har fortalt mig og jeg længes til Dem selv i Sommeren heroppe; thi det er dog endnu Sandhed, at De kommer? - Og Deres Digte i Anledning Kong Frederik og Begivenhederne efter hans Død synes mig de bedste blandt alle, som groede paa Eders Ø i de Dage; thi de vare naturlige med Taarer i Øjnene, de stode ogsaa mig i Øjnene, da jeg læste dem. I dette Brev, hvori jeg ret har foresat mig at kjæle for Dem, vilde jeg sige Dem alt det Smukke der længe har lagt og ventet for Dem, men selve Gjensynsglæden, saadan som De nu staar for mit indre Øje, holder ingen ordentlig Bog, og jeg maa derfor blot fortælle Dem, hvad falder mig ind, nemlig at min lille Bjørn kan alle Billeder i Deres Bøger ("Andersen-Bog") - kan dem og forklarer dem, og at her foruden ham ere mange Tusinde, som vente paa Dem, og at De skal blive nervøs af al den Hyldning, som her venter Dem af Store og Smaa. - Og saa skal De glæde Dem over den Symphati her raader for Deres skjønne tappre Land, for Nordens hellige Sag, som I tjene med Eders Blod, og den daglige Angst. De skal faa se, at det er ikke Nordmændenes Skyld, at vi ikke vare med fra den første Dag, saavist som jeg haaber, at vi snart skulle komme med. Kongen skal ogsaa faa føle, høre, se, den Dag han holder sit Indtog her, at han er mellem Nordens Mænd og selv maa være en nordisk, ordholden Mand, hvis han vil, at vor Kjerlighed og ikke blot Loven skal bygge hans Throne. Selv har jeg i al denne Tid intet kunnet bestille; min daglige Tanke er Danmark, mine bestandige Ærinder ude ere Søgen efter Nyt derifra. Jeg holder Eders Aviser, jeg korresponderer derned og virker herhjemme. For ikke ganske at gaa op i Spænding og Tvivl, er jeg begyndt at beskjæftige mig med prosaiske Theateranliggender; thi Digtning kan der ikke være Tale om. Jeg ser, at De, netop nu, har fuldbragt et større Digterværk, jeg forbauses derover, jeg forstaar det ikke, uden maaske derigjennem, at jeg nu engang er slaaet for Handling, det brænder, det bryder i mig, jeg kan ikke underholde en, Begivenhederne uafhængig, Fantasi. Spørger Nogen efter Noget fra mig, saa fortæl dem Aarsagen til, at Intet kommer ud af mig vistnok i hele dette Aar. Dette Brev har jeg skrevet paa de italienske Farver og Emblemer, forat erindre Dem om vore første Møder og al den Sol de havde, - dels ogsaa forat vi i denne Stund skulle skrive om Nordens Anliggender paa en Grund, der har Forjættelsen i sig, Løftet om en sejrende Nationalitet. Det er for at tilbagetrænge den Følelse af at tilhøre en undergaaende Nationalitet, som i de sidste Dage saa ofte har hjemsøgt mig, det er forat have et sejrende Exempel for Øje. Det er forat sige til os selv: Nordens Forfattere vare ligesom Italiens ikke Aftenrøde, men Morgenrøde, det var Nationens Længsler de besang, ikke kun deres Minder, det var Nationens Skaberevne, hvormed de skabte. Vil De sige Gottfred Rohde (ja gaa til ham for dette ene Ærindes Skyld), at jeg af et Par Digte i den senere Tid slutter med Bestemthed, at han er den betydeligste af Danmarks yngre Digtere, og at Tiden vil vise dette. Der er kommen en Styrke og Klarhed deri, som giver store Løfter. Sig ham, hvor inderlig dette glæder mig. Han er en herlig Natur kan De tro. Hils nu ham, Skattegraveren Collin, hjerteligt, hils A. Smidth, som jeg holder saameget af. Billedhugger Borch kommer netop og beder mig sige, at Landsoldaten i Fredericia maa ned for ikke at skjæmmes af Skud, - men den levende maa staa!

Gud velsigne Eder alle! Bjørnstjerne Bjørnson.

Tekst fra: Bjørnstjerne Bjørnson breve til/fra H.C. Andersen