Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 13. maj 1864
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Scavenius, f. Moltke
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 13 Mai 1864

Kjære Fru Scavenius!

Som en Solstraale i Mørket kom iforgaars Efterretningen om vor Seier til Søes, det var en forfriskende Luftning fra Stranden, den har gjort os Alle godt; det var som Vorherre i det vi bøiede os bedrøvede for Overmagten, vilde lade os fornemme, jeg slipper Eder ikke! O hvor tung og lang har ikke den sidste Tid været; Intet har jeg kunnet bestille, læse Aviser og i Uro drive om var Dagenes Maal. Fru Drewsen reiste da over til Broager hvor Sønnen Viggo ligger haardt saaret i Benet men haabe vi beholder det. Paa Dybbel faldt han under Kampen og blev liggende der fra Klokken elleve til Solnedgang, en Bunke Halm han havde slæbt sig hen paa tændtes, men han havde ikke kræfter til at fløtte sig, endelig kom Preuserer og fik ham ud fra den brændende Halm, og det var meget smerteligt at føres paa en tung Vogn til det fjendtlige Lazaret; her har han det efter Omstændighederne godt og hans Moder, er som sagt hos ham.

I den tryggende lidende Stemning jeg har gaaet i til nu vi hørte et Bud om Seier, kom det mig slet ikke i Tanke at Pindsen laae saa nær; i denne Morgen hørte jeg tilfældig: overmorgen er det Pindse-Søndag! og paa den havde det været min Tanke, da jo deres Naade forunder mig det, at være paa Basnæs, men nu kommer det saa pludselig, som ikke forud betænkt, at jeg desværre ikke kan komme, i hvor godt og velsignet det vilde være for mig. Jeg skal i næste Uge læse ved en Concert som en Deel unge, meest adelige Damer, give for deres Bekjendtskab, til Indtægt for de Saarede og Faldnes Enker; det er en smuk Idee de unge Damer have, nemlig den at anvende de indkomne Penge til at kjøbe Sy-Maskiner, som skulle foræres til Enker og forladte Hustruer. Ideen troer jeg er gaaet ud fra Kammerherreinde Neergaard; de Concertgivende faae frit Locale og Belysning i Phønix, deres eget Tjenerskab varter op, saa der nok ingen Udgifter blive, den hele Concert bliver imidlertid ikke offentligt gjort, den er aldeles privat. Jeg gav naturligviis strax mit Tilsagn og at virke med, jeg tænkte ikke paa Paaske eller at komme paa Landet, og nu kan jeg saaledes ikke flyve ud, da jeg ikke gjerne bliver korterer Tid end otte Dage fra Byen. Deres Naade vil jo derfor nok, lidt senere, see mig; ingensinde har jeg mere trængt til at aande frit end nu.

Grevinde Tramp hører jeg, agter i Dag, dersom ikke Sønnen kommer herned, at reise op til Christianssand, hvor den Saarede da ligger. Benet er blevet sat af lidt ovenfor Knæet. Af Officererne ere ellers ingen saarede. I tydske Aviser gjøres Tydskernes Tab til en Seier de have vundet, ja de omtale deres Kanonbaades glimrende Hurtighed, og saa har denne viist sig i at trække sig tilbage, det er dog utrolig hvor megen Usandhed der skyder frem derude. Vore fangne Embedsmænd er e nu komne tilbage; jeg talte igaar med Kammerherre Bille-Brahe, han er imorges reist til sin Kone. Mit lille Stykke, der gjør megen Lykke, sendte jeg forleden Deres Naade; De har vistnok modtaget det. Hils Frøken Luzia og min kjære Otto; meget længes jeg efter at se dem Alle. Kommer jeg i Sommer til at gjøre en Reise ud af Landet, da bliver det til Norge, ellers ikke. Nu Gud bevare og glæde Deres Naade og alle Deres. Hjerteligst og ærbødigst H.C. Andersen

Tekst fra: H.C. Andersens Hus