Dato: 12. juni 1864
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

450. Til Henriette Collin.

Basnæs ved Skjelskjør den 12 Juni 1864.

Kjære Fru Collin!

Tak fordi De skrev; De er den eneste af Familien, der synes at tænke lidt paa mig; uden Deres Brev vidste jeg slet Intet om Jonas, om Viggo og Fru Drevsen; til hende vilde jeg nu gjerne igjen sende Brev, men jeg veed ikke Adressen; det er fornøieligt at Jonas er tilfreds, gid han maa vedblive at være det; giv mig hans fuldstændige Adresse. Nu have vi altsaa forlænget Vaabenhvilen; jeg vil haabe at vi faae noget Godt ud heraf; den 25de, vide vi altsaa nu om det vil briste eller bære, til den Tid vil jeg tage Bestemmelse om jeg bliver hjemme, eller reiser op til Norge. Brevet De sendte mig kom derfra; Bjørnstjerne Bjørnsen gjentager Indbydelsen. Hans Brev er saa glødende og hjertefuldt i den danske Sag, han er saa varm i sin Udtalelse for mig som Digter; »Paa Langebro« behager ham og om. »Han er ikke født«, skriver han: »Jeg er ganske overrasket over den Elegance hvormed det er skrevet, den psykologiske lette Fiinhed, de sikkre Carakteertegnin­ger« osv[.] Om mit lille Digt »Danmark«, der stod i Dagbladet, siger han: »jeg maa altid græde, naar jeg læser Digte af Dem i denne Tid, thi en saadan Evne til at optage i sig hele Folkets Sorg og Haab, har jeg aldrig seet Mage til. Det er kun et naturligt Udbrud, som hvert enkelt Menneske selv har gjort sig hundrede Gange, og som her faaer Harmoniens Vinger op til den Algode. Og saa509 vist som De har denne Evne, saa vist har Folket Senekraft, saavist som den Enkelte kan finde Smertens og Haabets ædleste Udtryk, saa vist skal det Hele ikke forgaae i Smerte eller forspilde sit Haab!«–

Med al Fremtids Virksomhed troede jeg det forbi for mig, saaledes har jeg de sidste Maaneder følt mig trykket; Landet og Sommerluften har imidlertid bragt mig i en smertefri Tilstand synes jeg, det er det Hele, dog pludsdig igaar skjød Tanken Blomst efter lange trange Tider; om510 Blom­sten skal udfolde sig blive til Frugt, ja det beroer paa Fred og gode Tider og tør vi vente disse? Skal ikke om faae Uger, Tidens Plovjern igjen gaae over os? Imidlertid kom igaar en digterisk Tanke, en Spire der lover et nyt Lystspil; Navn, Tid og Personer har udfoldet sig om en lille dramatisk Handling, hvad jeg endnu har, men som maaskee ikke bliver videre, vil jeg nedlægge her, (men ikke for Offentligheden) i følgende Placat:

Kjærlighed og blind Alarm.

Lystspil i tre Acter.

Scenen er i Fyen og Jylland 1808, under Spaniernes Ophold her i Landet.

Personerne, som jeg endnu kjender dem og tænker mig dem givne ere

Fruen paa Gaarden................ Fru Phister.

Frøkenen................................. Jomf Lange.

Gouvernanten....................... Fru Heiberg.

Anna, en fattig Slægtning... Fru Eckardt.

Vertshuus Madammen....... Jomf Bournonville.

Jomf: Hagenau....................... Mad Sødring.

Jagtjunkeren.......................... Hr M. Wiehe.

-----------------

Nu kan De sætte det sammen, som De selv vil! hils Jonas naar De skriver, hils Deres Mand, Louise og Thybergs. Theodor faaer et meget interesant Brev fra mig, De vil overlevere ham det, han vil vist blive glad!

Deres hjerteligt hengivne

H. C. Andersen.

E. S

Siig mig, ere Linds paa Landet? Hils!

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost