Basnæs den 17 Juni 1864.
Kjære Hr Etatsraad Drevsen!
Inderligt længes jeg efter et Par Ord fra Dem eller Andre i Familien, som siger mig hvorledes Viggo har det, hvorledes Deres Kone og Jonna færdes derovre. Jeg har forgjæves ventet paa Efterretning da jeg gjerne vilde skrive derover, nu bliver det mig forlænge, men da jeg er uvis om Brevet er rigtigt adresseret lægger jeg det her indeni, og beder Dem, om Adressen er som den skal være, da strax, efter Modtagelsen, at lægge det i en Brevkasse; det kommer da en Dag senere til Stedet end om det afgik directe derhen fra Basnæs; men det gaaer mere sikkert. Igaar fik vi herud fra Lazarettet 6 af vore flinke / Soldater, alle gaae de ved Stok, men her ville de blive godt forpleiede, Fru Scavenius gjør Alt for dem og jeg er saa opmærksom troer jeg, som om Viggo eller Jonas kunde være mellem Dem. De ere særdeles glade og opholde sig næsten stadigt i den smukke Have der her gaaer lige ned til Havet. Hils Sønnerne, Fru Bøytner og alle Kjære.
Deres hjerteligt hengivne
H. C. Andersen.E.S: Om mit Digt i Dagbladet: "Danmark"«, skriver Bjørnstjerne-Bjørnsen smukt:
"Jeg maa altid græde naar jeg læser Digte af Dem i denne Tid, thi en saadan Evne til at optage i sig hele Landets Sorg og Haab, har jeg aldrig seet Mage til. Det er kun et naturligt Udbrud, som hvert eneste Menneske selv har gjort sig hundrede Gange, og som her faaer Harmoniens Vinger op til den Algode. Og saavist som De har denne Evne, saa vist har Folket Senekraft, saavist som den Enkelte kan finde Smertens og Haabets ædleste Udtryk, saa vist skal det Hele ikke forgaae i Smerte eller forspilde sit Haab«.
--
N.B. dette har jeg skrevet ind i Brevet til Deres Kone, deri er jo intet Politisk, som man jo skal undgaae i Breve derover.
