Dato: 4. juli 1864
Fra: Edvard Collin   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

456 Fra E. Collin.

Det er naturligviis meget rigtigt, at De skriver; det giver den onde Stemning altid noget Afløb. Den Stemning, som har betaget Dem som os, er ikke det af Raseri kogende Blods; det er et stagnerende Vand, der som en raaden Pøl har lagt sig om vort Hjerte. Hos mig betager den mig Mælet og derfor undgaaer jeg at tale om det, der har frembragt dette; jeg er ikke i en Virksomhed, som kan bringe mine Tanker i Flugt, jeg græmmer mig stille'ndash;men jeg opgiver endnu ikke vor Sag. De Mægtige, som ere Forræddere og Feige, kunne i et Øieblik styrtes, og Gud, som dog leder det Hele og har tugtet os, har saamange Veie til at hjelpe, som vi Mennesker ikke kunne see.

Jeg var igaar i Kirke og jeg fandt der som altid noget der ligefrem var sagt til mig, nemlig om Straffen for den, der ønsket Ondt over en Anden. Jeg veed og føler, hvor fuldt mit Hjerte er af Had og Hævnplaner, og jeg føler at man skal tage vare paa sig selv, naar man ikke betragter Tiden og sit eget Forhold til samme som et Punkt, et snart overstaaet Punkt i den store Evigheds?Historie. Derfor trækker jeg mig tilbage i mig selv, for at see om jeg'ndash;hidtil kun med liden Fremgang'ndash;kan bearbeide mit eget Indre, medens jeg ingen Indflydelse kan have paa den ydre Verden; jeg føler at det er min Pligt mod mine Omgivelser, som mod mig selv, at holde Modet opreist; men dette svækker man kun ved Avislæsning, Rygter, falske Forhaabninger, ved Undersøgelser om »dersom vi havde gjort det« eller »dersom vi ikke havde gjort det«, ved den usaglige Kritik, der nu forplanter sig til den enkelte Soldat; den spalter Folkets Enighed og knebler enhver Bestyrelse.

De vil af Foranstaaende see, at jeg, ligesaavel som De, kan betragtes som en Syg, men at jeg arbeider paa min Helbredelse ved at søge at bringe Tankerne i Ro og da nærmest ved at undgaae saavidt muligt hvad der kan bringe Blodet i Kog. Naar Phantasien da vil'ndash;og det vil den mange Gange om Dagen'ndash;løbe af med mig og enten vise mig Fremtidens Rædsler eller foregiøgle mig Forhaabninger, da søger jeg at stoppe den i Farten, og det kan man gjøre.

Saavidt er den dog aldrig gaaet med mig, at den skulde lade mig see det Danske Sprogs Undergang. Jeg er i den Henseende ligesaa rolig nu, som jeg altid har været. Var jeg et ene Menneske og intet kunde virke, da trak jeg mig bestemt tilbage i Eensomhed. De enkelte Begivenheder, der nu kunne forefalde, det være Seir eller Nederlag, ville ikke bestemme den endelige Afgjørelse'ndash;og derfor vilde jeg i Deres Sted foretrække Landet for det herværende Liv mellem Dagblade, Gadesedler, Rygtesmede, Sortseere, Philistre og Halvtydskere.

Efter seneste Efterretning fra Jonas fra i Lørdags har han det godt.

7. [C: 4] Julii 1864

Deres

E. Collin.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost