Dato: 5. juli 1864
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

457 Til E. Collin.

Søllerød ved Holte-Stationen den 5 Juli 1864.

Kjære Ven!

Tak for Deres Brev, jeg fik det igaar Middags. Jeg skriver, for dog at gøre Noget. Det er i Dag tredie Dag jeg er syg og sidder paa mit lille Qvistværelse, men har en Pleje som jeg aldrig fik den i Byen, imidlertid generer det mig dog at saaledes hele Huset skal være i Bevægelse for min Skyld, i Dag kan jeg lidt bedre have Tankerne sammen, men lider dog, det er imidlertid neppe saa betydeligt som de her sætter Alt i Bevægelse til. I forgaars havde jeg Suurdeig under Fødderne; i Nat skulde nødvendigviis en Kone vaage over mig, det piinte mig meget og jeg var i evig Uro for at hun sov fra Lyset og imellem havde jeg slemme Kuldegysninger og Phantasier. I Mandags begyndte det med Hovedpine der opad Dagen slog sig til Tænderne; jeg var med Kammerherreinde Neergaard tilsagt at komme om Aftenen til Enkedronningen, det var mig meget piinligt; men Fru Neergaard meente at det nok blev bedre paa Veien derhen, jeg fulgte altsaa med, men var i Smerte og Feber saa at jeg blev paa Frøken Rosens Værelse til Vognen kom der igjen kunde føre mig hjem. Imidlertid indfandt Frøken Rosen sig, bad mig komme nogle Minutter over til Enkedronningen, Hendes Majestat var uendelig bedrøvet og betaget over Danmarks Lidelse; Rasmus Nielsen læste høit for hende mine Digte: »Trøst i Tro, Psalme, og Danmark«, de rørte hende, hun trykkede meget hjerteligt to Gange min Haand og takkede mig for den Trøst der laae i dette Skrevne; jeg maatte imidlertid udbede mig at tage bort, jeg kunde ikke længer udholde Tandsmerten og det Tryk der laae over mit Hoved. Natten hjemme var qvalfuld, jeg sov ikke et Minut. Igaar havde jeg stærk Feber og derfor, som sagt, har de i Nat vaaget over mig, jeg sov dog lidt, men vaagnede engang ganske forstyrret, min fortvivlede Fixidee! De kjender den! jeg syntes jeg var i Fængsel og havde vaagen endnu den Forestilling et Par Minutter. I Morgenstunden sov jeg, nu henimod Middag er jeg oppe; min Kind er stærk opsvulmet, det pulserer derinde, mit Hovede er som itu. Aldrig har jeg prøvet saadanne legemlige Smerter.–De siger til mig at jeg skal blive borte fra Byen, det er mig bedst, maaskee, men ikke under disse Ovaler og hvor jeg dog er en Plage for min Omgivelse. At jeg har opgivet mit Besøg i Norge, finder De vel rigtigt; det som især holder mig derfra, er Tanken om at jeg skal blive hædret og gjort af, det skikker sig aldeles ikke til Øieblikket og det udholder jeg heller ikke.

Mellem de Phantasier som ogsaa komme, uden dog just at pine saa svært, ere mine Penge?Sager; troer De at jeg kan tænke mig sikkert hvad jeg har sparet sammen, eller at Fjenden, naar han kommer her tager disse og Alt hvad han forefinder? Hils Deres Kone og Louise! Om Fru Drevsen veed jeg slet intet, heller ikke om Viggo. Jeg er i Angst for hende! Beed Deres Kone skrive mig et Par Ord til, om De ikke har Tid og Trang; jeg bliver kun et Par Dage, jeg har kun taget Linned med til 5 a 6 Dage.–

Nu er jeg saa uendelig træt, lev vel! Gud glæde og velsigne Dem;

Deres

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost