460 Til Henriette Collin.
Søllerød den 9 Juli 1864.
Kjære Fru Collin!
Det var venligt og deeltagende at De skrev saa snart til mig; her ude faaer jeg slet ingen Breve og jeg trænger til disse, især savner jeg Efterretninger om Fru Drevsen, gid at jeg snart maa høre at hun er i Hjemmet. Vil De takke Deres Mand for hans reneste Brev, det jeg netop modtog en halv Time efter at min Skrivelse var sendt til ham; egenligt maa jeg takke Dem for Brevet, De var jo, »den ledende Tanke«. I Dag har jeg været her paa ottende Dag, saalænge var det ikke Bestemmelsen, dog bliver jeg her endnu nogle Dage, thi hele Tiden herude, har jeg, som De veed, været syg og det paa Legem og Sjæl. I forgaars blev min Tandbyld skaaret, igaar var jeg derfor saa vel at jeg kunde kjøre en lille Tour og tog da over at besøge Linds. Moder og Døttre vare gaaet Lind imøde, men Pigen fik dem kaldt tilbage, jeg blev der en god halv Time; de havde det godt og ganske hyggeligt; da jeg kom hjem fik jeg atter Besøg af Lægen, jeg maatte paa ny skjæres i Munden, det var tredie Gang, og jeg tænker det er forbi512 der med, uagtet det at skjæres er Intet mod Qvalerne forud. Hovedet er nu lett[e]re, maatte Sindet ogsaa snart blive det. Igaar kom Efterretningen om Ministerskiftet, jeg holder ikke af at skifte, men her var tilvisse intet Andet for, tænker jeg; gid nu de nye Ledere maa kunde frelse Fartøiet; det er underligt at være ombord og selv slet Intet at kunne gjøre. Aviserne vi faae ere 24 Timer gamle, det er utaaleligt i Dage som disse. Jeg har Gru for at komme til Byen og længes dog der efter; lad mig vide hvorledes det staaer til, lad mig høre Noget om Jonas; gjerne skrev jeg til ham, De kan være roligfor at min Stemning ikke skal udtale sig saaledes at den kaster Skygge ind i hans gode Humeur; hvor hen sender man Brev? Hvor er Louise? Bliver her Vaabenhvile ind til næste Foraar, som man fortæller, da troer jeg at det vil være mig ganske godt at reise en Tid til Norge (og maaskee Sverrig), Deres Mand slog paa den Stræng, og jeg har besvaret den efter Øieblikkets Forhold. Siig mig Noget, men ikke Rygter;513 ved disse forstaaer jeg det Upaalidelige. Fru Neergaards Svigersøn Grev Ahlefeldt er nu, som Frivillig, afreist til Fyen; hele Huset er besat, det er meget lille men nydeligt, dog indseer jeg at her ikke kan optages en eneste ny Gjest saalænge jeg er her; hver lille Krog er optaget, dette driver mig ogsaa afsted uagtet de synes nødigt at slippe mig; før Tirsdag eller Onsdag kommer jeg neppe til Byen. Hils nu Deres Mand, Louise og hele Familiekredsen, fra Nørrevold til Rosenvænget; lad Einar og Harald vide at jeg længes efter at tale lidt med dem, vi saae slet ikke hinanden de faae Dage jeg var i Byen. Breve til mig sendes over »Nyholte«. (Søllerød pr Nyholte).
Deres hjerteligt hengivne
H. C. Andersen.
