Dato: 11. juli 1864
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

461. Til E. Collin.

Søllerød ved Holte den 11te juli 1864.

Kjære Ven!

Herude overvides man af ængstende Rygter, snart siges Fjenden der, snart der, saa har man hørt Skud under Skagen; saa frygter man Landgang paa Møen; jeg veed nu nok hvorledes Phantasien raader i denne Tid, men det er virkeligt som gik der over Bondens Mark »en Sludder-Traad«, dog hvor er man fri for den, neppe inde i Byen; derhen længes jeg dog, herude er ikke Ro, ikke Hvile. Naturen er saa smuk, Veiret deiligt, jeg har det saa rigt og godt inden Døre, at der Intet er at ønske og dog'ndash;maa jeg afsted'ndash;! før Torsdag kommer jeg imidlertid ikke, men før den Tid hører jeg vel fra Dem, siig mig om De har nogle »Forhaabninger«; er der Tanke om Vaabenhvile eller Fred, og i hvilken Skikkelse ligger Virkeligheden for os?–Det er mig doppelt piinlig at drive om, jeg er halv Vrag! raader De mig til at reise op til Norge? Jeg har sagt Dem hvad der særligt holdt mig derfra; skal jeg imidlertid ud, for ikke at gaae istykker, og dette har noget [at] betyde i en Tid som denne, da maa jeg afsted meget snart ellers bliver jeg hernede. Naar jeg paa Torsdag eller Fredag kommer til Byen, maa jeg bede Dem at have til mig 100 Rdlr fra Sparekassen, da jeg naturligviis nu ikke har mange Rigsdaler paa Haanden; gaaer jeg til Norge, da vil jeg desforuden endnu have 300 Rdlr med, ikke mindre; uagtet jeg kan jo altid faae Anviisning til Christiania eller Sverrig. Imidlertid tænker jeg det ender med at jeg bliver her.–Er Deres Søster Ingeborg kommet hjem! lad mig dog vide derom. Fra Jonas har De nok Brev i Løverdags; det sagde Professor Otto mig i Dag da jeg talte med ham nede ved Vedbek hvor hen jeg kjørte en Tour med Fru Neergaard. Med mine Tænder er det nu godt; dog endnu i Løverdags maatte jeg for tredie Gang skjæres i Anledning af en slem Tandbyld'ndash;Deres andet Brev fik jeg efter at jeg havde sendt Dem min anden Skrivelse, der var nok endnu i den »en Tanke« af hvad De vistnok betegnende og jeg haaber rigtigt benævner »Galemathias«, den var ikke kommet paa Papiret havde jeg forud nydt Deres Brev. Hils nu Deres Kone; skriver De ikke, da er hun vist saa hjertens god at skrive. Louise er vel nu i Besøg hos Jonna. Hartmann var forleden nogle Timer herude, jeg bad ham bringe Dem og Deres Kone min Hilsen, det har han vel besørget. Igaar talte jeg her paa Søllerød Kirkegaard med Eduard With, han hilste mig fra Dem og fortalte om det Løb der var til Sparekassen for at faae pengene ud, men sagde tillige hvor taabeligt det var. Jeg forstod at næsten en Million var krævet ud. Ja det seer ud til at man i Meget nok hver Enkelt maa begynde forfra igjen, er man kun ung, har jeg kun Ungdoms Sind saa gaaer det nok.–

Dagen er tung og piinlig, Natten har fæle Drømme, Ventetid'ndash;selv paa hvad ikke Godt er'ndash;er lang, piinlig lang; saaledes have vi det Alle. Hils Jonas!

Deres

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost