Dato: 4. august 1864
Fra: H.C. Andersen   Til: Lucie Marie Ingemann, f. Mandix
Sprog: dansk.

Christinelund ved Præstø den 4 August 1864.

Kjære Fru Ingemann!

Det er en bitterlig tung Tid! som en fæl Drøm ligger den paa mit Hjerte! jeg kan ikke arbeide, jeg har ikke Ro. Tidligere fløi jeg altid ud, langt bort hver Sommer, iaar kan jeg ikke! noget over fjorten Dage tilbragte jeg i Søllerød hos Kammerherreinde Neergaard, men flere Dage der laae jeg syg; da jeg kom til Kjøbenhavn, følte jeg mig som i en Ovn, der hvor jeg boer paa den solhede Side af Nyhavn, de fleste Bekjendter vare borte, jeg kunde ikke holde det ud og bestemte mig til at reise op til Norge, men da jeg skulde afsted, kunde jeg ikke bringe det i Samklang med min Stemning, jeg fløttede da ud paa Bade-Anstalten / ved Helsingør, der er smukt, der er vel indrettet, men Humeuret maa man selv bringe med. Jeg vedlægger her i Brevet en lille Psalme, et Aftryk af "Dansk Kirketidende" hvori den stod, den siger Dem bedre end min Fortælling hvorledes jeg driver under disse tunge Tider. I det jeg kommer til Byen fandt jeg Deres Skrivelse hæftet paa hele den Mængde Breve jeg i en Række af Aar har skrevet til Deres Mand, det rørte mig at han havde opbevaret disse, jeg troer ogsaa at eie alle Breve fra ham og gaaer aldeles ind paa Deres Idee at de - efter Deres Død - trykkes, men maaskee er jeg selv død før den Tid, og skal derfor, om De ønsker det, i / Vinterens Løb sende Dem alle Ingemanns Breve til mig at De kan gjennemlæse disse og selv see hvilke da vil benyttes eller om Eet og Andet i disse skal udelades. - Men tilgiv - saalænge jeg lever, laaner jeg Dem kun hans Breve, jeg vil ikke miste dem; døer jeg derimod skal de ligge efter mig med Paaskrift at de tilhører Dem kjære Fru Ingemann. Af hans Breve til mig har jeg øieblikkeligt kun kunde læse et Par Stykker, de interesserede mig særdeles og ere et ypperligt Tillæg til: "Mit Livs Eventyr", saa Meget staae i de faae Breve jeg læste, saa Meget jeg havde ganske glemt. Inderlig Tak fordi De betroede mig disse, men jeg kan ikke i mit levende Live udgive / samme, de kunde kun enkeltviis benyttes, udgives af Dem med Deres Mands eller kun naar ogsaa jeg er død, og det var min Tanke-Bestemmelse. - Fra Christinelund tager jeg til Basnæs ved Skjelskjør og derfra til Kjøbenhavn, da kommer jeg forbi Sorø og glæder mig meget til at sige Dem god Dag og om jeg ikke er til for stor Uleilighed at blive en Dag eller to i det kjære gamle Hjem, der erindrer mig om saa mange lykkelige Timer gjennem meer end en halv Leve-Alder. Vil De hilse Deres Sophie fra mig.

Hjerteligst H.C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (LP 275, billed 6746-49)