Dato: 5. august 1864
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

466. Til Henriette Collin.

Christinelund den 5 August 1864.

Kjære Fru Collin!

Kun i Tilfælde af godt Veir vilde jeg i Onsdag tage herud til Søes, Veiret blev slet og jeg tog dog den Vei, idet jeg ikke tænkte mig det saa slemt som det var. Jeg havde skrevet til Christinelund at stormede det, da kom jeg ikke, de sendte altsaa ikke Vogn og jeg maatte tage med Dagbefordringen og anvende min Indflydelse hos de andre Reisende og Drikkepenge hos Kudsken for at kjøre denne Omvei her til og saaledes slippe for at tage til og atter fra Præstø. Paa Seiladsen lede de Fleste af Søsyge, jeg ikke. Louise fandt jeg blomstrende og tilfreds, Børnene meget søde, Henrik flittig med sin Raps, Jonna en opmærksom Huusmoder, men blæsende og meget koldt er her, en stor Forandring fra Opholdet i det solhede »Nyhavn«. Jeg har nu begyndt med at skrive Brev og reenskrive »Saul«; det er nu et Par Dages Arbeide. Louise har i Dag sendt Brev til Jonas, jeg har lagt en lille Skrivelse indeni, men haaber at han nu har faaet min tidligere større, den jeg sendte »pr Feldpost«; naar De høre at han har modtaget samme, da lad mig vide det, thi fra ham venter jeg ikke saa tidligt Brev. Hvad skal jeg fortælle Dem herude fra, hvor Timerne stille glide i hinanden, men hvor Sindet dog ikke befries [for] Tidens Tryk. Glæd mig ret snart med et Brev. Endnu har jeg ikke været paa Nysø, endnu har jeg ikke taget Bestemmelse for hvor hen jeg styrer her fra, det skal De senere erfare. I dette Øieblik seer jeg Deres Louise med Børnene, der have været i Bad ved Præstø, komme paa deres smaae Fødder, vandrende henad Veien tilbage. Lille Janina er en livlig lille Pige, hun har strax kastet sig med Lidenskab over mig, der gaaer til at ville bæres og til at hun hos mig vil udgræde alle sine Prøvelser og Skuffelser. Nu har jeg omtrent fortalt Alt hvad jeg herude oplever og veed, tag til takke, og vær dernæst saa elskværdig at give indlagte Par Ord til Fru Drevsen, det er altid lidt mere end en mundtlig Hilsen. Deres Mand min bedste Hilsen og nu lev hjertelig vel!

Deres hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost