H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Jonas Collin 17. august 1864

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 17. august 1864
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin
Sprog: dansk.

Conradine-Lyst 2 ved Slagelse den 17 August 1864.

Kjære Ven!

Mit forrige Brev 3, sendt med "Feldtpost", har Du vel modtaget, deri laae Portrætkortet til Frøken Ostermann 4. Jeg havde glædet mig til nu ved min Hjemkomst at have fundet Dig i Kjøbenhavn, men Du holdes endnu med dit Korps i Fyen, Noget jeg ikke kan forstaae, da jeg troede at I just vare "flyvende" 5 og ikke "liggende". Efter at jeg fra Kjøbenhavn havde sendt Dig mit Brev, blev jeg der endnu nogle Dage, de hørte til de hedeste i denne Sommer og mine smaae Stuer i Nyhavn vare som gloende Ovne, Sindet var trykket, faae Bekjendter vare i Byen og saa gik jeg med Dampskib til "Bøget" for at besøge Jonna 6, det var en rygende Blæst, de fleste Medreisende søesyge, Regnen skyllede ned, de ventede mig derfor slet ikke paa Christinelund, her blev jeg i 8 Dage, i Regn, Blæst og Kulde, jeg frøs, gjøs og nøs. Det var mig kjært og behageligt at være sammen med din Søster, hun synes at trives der. Med Delegensen kom jeg derfra til Ringsted 7 og fik underveis en Medreisende af din Slægt, en Fru Beck 8, som boer i Sorø, hendes Jomfru Navn var Claudia Valenkam. Du og din Familie var naturligviis Centrum i vor Samtale. Jeg blev to Dage i Sorø hos Fru Ingemann, der har jeg ikke boet siden Ingemann levede 9 og det var med en veemodig Følelse jeg her modtog, saa mange gamle Indtryk, mødte den samme Deeltagelse og Opmærksomhed. Den gamle Kone var saa glad ved at see mig, hun gjorte Alt for at jeg maatte føle mig der som i gammel Tid og næsten kunde jeg sidde og vente paa at Døren maatte aabnes og Ingemann træde ind til os igjen. Fra min Stue saae jeg om Aftenen over til Kirkegaarden, der stod i Maaneskinnet hans Monument. Medens jeg var i Sorø kom en Deel af Soldaterne tilbage, Fru Ingemann fik to i Indqvartering. Forrige Gang, efter Krigen, kom Soldaterne hjem med Sang og Jubel, Æreporte havde vi reist[;] der vare Flag og Faner, nu derimod Alt saa stille, og dog have Soldaterne maaskee i denne Krig, meer end i den forrige, holdt ud, lidt og stridt; Gud glæde og velsigne dem Alle for hvad de døiede. - Længe bliver Du vel nu ikke paa min fyenske Ø, Du veed at jeg har sjunget om den 10:

"See Navnet Fyen Betyder fiin Og vil saa meget sige, At Fyen det er en Have fiin, For hele Danmarks Rige."

Du er nok af samme Mening i det mindste om Thorseng 11, (som ikke er Fyen). Nu da Vaabnene hvile har Du vel ikke meget at bestille, kan endogsaa samle "Snegle", see paa de fyenske Piger, Du veed vel at ned af din Kant er der spansk Blod i Mange, naar Mødre, og Bedstemødre ere fra Aaret 1808 12. Forelsk Dig, lad det drive over igjen, men kom frisk i Sind og Hjerte hjem til os og til aandelig Virksomhed! Du har en Fremtid, gid den blive riig og lys, for mig er det som om disse Danmarks store Begivenheder afsluttede det Hele, jeg fornemmer mig i Geleed til Afmarsch og dog at have udrettet saa lidet. Det sidste Aar, saagodtsom har kun ligget tungt paa mig, ikke frugtbringende, jeg har af det kun Virkelighedens tunge Bundfald. Gud veed om nye Ideer kunne løfte sig fra disse, om jeg faaer noget Mere bestilt. Jeg er tung og træt, som efter en Dag-Vandring over Sand-Mark i Solhede. - Glæd mig, naar Du føler Lyst der til, med et ikke altfor kort Brev, send det til Kjøbenhavn, der er jeg, om Gud vil, i næste Uge; for Øieblikket opholder jeg mig, men kun til Overmorgen, paa Conradine Lyst, hos Komtesserne Moltke, det er en smukt beliggende Gaard, omtrent midt imellem Slagelse og Kallundborg. Du veed da at Tillisch er gaaet af og at Kranold er Theaterdirecteur [13, H.P. Holst Scene-Instructeur 14, Jomfru Lange fra Folketheatret blevet Fru Heiberg 15, nu faae vi det at see. Viggo er nok endnu i Fangenskab 16. Seer Du i og ved Svendborg Venner af mig og mine Digtninger, saa hils; - naar Du kommer til Kjøbenhavn og "Faust" 17 opføres høre vi den sammen og forny gamle Minder fra Frankerige. Nu Lev vel kjære Ven!

Din H.C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Conradine-Lyst ved Slagelse den 17 August 1864.

Kjære Ven!

Mit forrige Brev, sendt med "Feldtpost", har Du vel modtaget, deri laae Portrætkortet til Frøken Ostermann. Jeg havde glædet mig til nu ved min Hjemkomst at have fundet Dig i Kjøbenhavn, men Du holdes endnu med dit Korps i Fyen, Noget jeg ikke kan forstaae, da jeg troede at I just vare "flyvende" og ikke "liggende". Efter at jeg fra Kjøbenhavn havde sendt Dig mit Brev, blev jeg der endnu nogle Dage, de hørte til de hedeste i denne Sommer og mine smaae Stuer i Nyhavn vare som gloende Ovne, Sindet var trykket, faae Bekjendter vare i Byen og saa gik jeg med Dampskib til "Bøget" for at besøge Jonna, det var en rygende Blæst, de fleste Medreisende søesyge, Regnen skyllede ned, de ventede mig derfor slet ikke paa Christinelund, her blev jeg i 8 Dage, i Regn, Blæst og Kulde, jeg frøs, gjøs og nøs. Det var mig kjært og behageligt at være sammen med din Søster, hun synes at trives der. Med Dilegensen kom jeg derfra til Ringsted og fik underveis en Medreisende af din Slægt, / en Fru Beck, som boer i Sorø, hendes Jomfru Navn var Claudia Valenkam. Du og din Familie var naturligviis Centrum i vor Samtale. Jeg blev to Dage i Sorø hos Fru Ingemann, der har jeg ikke boet siden Ingemann levede og det var med en veemodig Følelse jeg her modtog saa mange gamle Indtryk, mødte den samme Deeltagelse og Opmærksomhed. Den gamle Kone var saa glad ved at see mig, hun gjorte Alt for at jeg maatte føle mig der som i gammel Tid og næsten kunde jeg sidde og vente paa at Døren maatte aabnes og Ingemann træde ind til os igjen. Fra min Stue saae jeg om Aftenen over til Kirkegaarden, der stod i Maaneskinnet hans Monument. Medens jeg var i Sorø kom en Deel af Soldaterne tilbage, Fru Ingemann fik to i Indqvartering. Forrige Gang, efter Krigen, kom Soldaterne hjem med Sang og Jubel, Æreporte havde vi reist der vare Flag og Faner, nu derimod Alt saa stille, og dog have Soldaterne maaskee i denne Krig, meer end i den forrige, holdt ud, lidt og stridt; / Gud glæde og velsigne dem Alle for hvad de døiede. - Længe bliver Du vel nu ikke paa min fyenske Ø, Du veed at jeg har sjunget om den:

"See Navnet Fyen
Betyder fiin
Og vil saa meget sige,
At Fyen det er en Have fiin,
For hele Danmarks Rige."

Du er nok af samme Mening i det mindste om Thorseng, (som ikke er Fyen). Nu da Vaabnene hvile har Du vel ikke meget at bestille, kan endogsaa samle "Snegle", see paa de fyenske Piger, Du veed vel at ned af din Kant er der spansk Blod i Mange, naar Mødre, og Bedstemødre ere fra Aaret. Forelsk Dig, lad det drive over igjen, men kom frisk i Sind og Hjerte hjem til os og til aandelig Virksomhed! Du har en Fremtid, gid den blive riig og lys, for mig er det som om disse Danmarks store Begivenheder afsluttede det Hele, jeg fornemmer mig i Geleed til Afmarsch og dog at have udrettet saa lidet. Det sidste Aar, saagodtsom har kun ligget tungt paa mig, ikke frugtbringende, jeg har af det / kun Virkelighedens tunge Bundfald.

Gud veed om nye Ideer kunne løfte sig fra disse, om jeg faaer noget Mere bestilt. Jeg er tung og træt, som efter en Dag-Vandring over Sand-Mark i Solhede. - Glæd mig, naar Du føler Lyst der til, med et ikke altfor kort Brev, send det til Kjøbenhavn, der er jeg, om Gud vil, i næste Uge; for Øieblikket opholder jeg mig, men kun til Overmorgen, paa Conradine Lyst, hos Komtesserne Moltke, det er en smukt beliggende Gaard, omtrent midt imellem Slagelse og Kallundborg.

Du veed da at Tillisch er gaaet af og at Kranold er Theaterdirecteur, H.P. Holst Scene-Instructeur, Jomfru Lange fra Folketheatret blevet Fru Heiberg, nu faae vi det at see. Viggo er nok endnu i Fangenskab. Seer Du i og ved Svendborg Venner af mig og mine Digtninger, saa hils; - naar Du kommer til Kjøbenhavn og "Faust" opføres høre vi den sammen og forny gamle Minder fra Frankerige. Nu Lev vel kjære Ven!

Din H.C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 10, 79-82)