Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 31. december 1864
Fra: H.C. Andersen   Til: Lucie Marie Ingemann, f. Mandix
Sprog: dansk.

Basnæs ved Skjelskør. Den 31 December 1864.

Kjære Fru Ingemann!
Før Aaret farer hen, maa jeg sende Dem Brev med Hilsen og Tak for Deres Venskab og Deeltagelse for mig i mange Aar, som i dette sidste. Det var i 1824 jeg som Sko le discipel fra Slagelse, første Gang besøgte Dem og Deres Mand i Sorø; det er nu 40 Aar siden, ja man bliver gammel! endnu synes jeg at Alt i Stuerne er uforandret, jeg træder ind i den gamle kjære Tid, der med sit det Allerbedste var uforandret heelt, da vor kjære Ingemann endnu sad der; han er nu borte, men hele Omgivelsen, og De, hans kjæreste Deel, er der; jeg synes derfor, mens vi sidde sammen i Stuen og jeg seer hen til hans Plads ved Bordet, at han snart maa træde ind og samles med os. Han kommer ikke, men vi gaae til ham. Mange Tanker og Følelser gik stille igjennem mig ved dette sidste kjære Besøg. Gud glæde og styrke Dem! Vi have Alle levet et tungt bitterligt Aar, og mig har det særligt trykket da jeg ikke har følt mig istand til nogen Slags digterisk Virksomhed., Nu, om føie Timer, farer Aaret hen; naar De læser dette Skrevne er et nyt Aar begyndt, jeg har en forunderlig Tillid til at det Aar som begynder, vil blive lysere og bedre for os Alle.

Da jeg Løverdag Morgen kom ud paa Sorø-Banegaard, kom Heise og hans Kone for at sige mig god Dag, leg . troede ikke at de længer vare i Sorø; Heise fortalte mig at han havde componeret eet af mine Ungdoms Digte: Ørkenens Søn. Jeg glæder mig til ret snart at høre det. Først henimod Aften naaede jeg her til Basnæs; fattige Bønderbørn her rundt om fra, vare indbudte til Jule-Bespiisning og Juletræ; de fik Klæder og nogle Smaating, men Livlighed var der ikke. Efter at vi Ældre havde drukket Thee, tændtes for os et Juletræ, men heller ikke her var ret Juleglæde, i det mindste i mig, var den ikke. I forgaars var her Jagt; den 5 Januar vil Ungdommen spille Comedie, en Vaudeville kaldet: "Jomfruen". Først efter den Forestilling, kommer jeg herfra og til Kjøbenhavn, hvor nu "Ravnen", med Musik af Hartmann, indstuderes; der bliver Eet og Andet for mig at tage vare. Jeg haaber til Gud at Sind og Tanke skal fyldes med Liv til Digtning og maaskee jeg da i Foraaret flyver lidt ud. Hils Deres Sophie venligt fra mig, hun er en god Sjæl, der trofast slutter sig til Dem.

Deres inderlig hengivne

Tekst fra: H.C. Andersens Hus