Dato: 16. marts 1838
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

De er god og elskelig, at De saaledes skriver mig til og skriver et langt Brev, det er saa søsterligt smukt, jeg har saa godt deraf og takker Dem ret af Hjertet. I Dag mødte jeg tilfældigviis, den unge Bogøe15 , eller hvad det er han hedder, Studenten, som overvintrede i Odense og som De skrev mig til, skulde bringe mig Brev fra Tante Augusta, jeg spurgte ham om dette, men han havde intet, og forsikkrede at han havde netop spurgt hende om hun ikke vilde have et Epistel besørget. Vil De nu knibe hende i hendes fyldige Arme! vil De modsige hende i alle hendes æsthetiske Bemærkninger! vil De træde hende paa Foden, saa hun ømmer sig! Vil De faae Fru Guldbrand til at nægte sig hjemme ! bede Christian være doven, saa han bliver Skolens Fux & &, hun har fortjent Alt ! Jeg har skrevet Hr Søeborg16 til, et nydeligt Digt at han er en Engel, han har Ret i Alt, og har altid havdt det. Glem ikke at fortælle Tante Augusta det, for nu er jeg vred, intet kan undskylde hende, intet bringe Forsoning, uden et Brev paa en Balle-Papir. I Mai, tænker jeg De skal faae den nye Bog af mig17 , den kommer rimeligviis til at bære Navnet: Lykkens Kalosker, en rigtig Soldat; det har Zombien gjort, tre nye Digtninger af H. C. Andersen . Det første er et Eventyr og vistnok det meest satiriske jeg har skrevet, og noget af det Phantastiske i vor Litteratur. Det er et Par Kalosker, som have den Egenskab at man med dem kommer hvor hen man vil og i hvad Tidsalder, samt hvert høit udtalt Ønske bliver opfyldt, og dog bringer denne Lykke kun Ulykke; jeg arbeider endnu derpaa, ret Kapitellet er tilbage i Kong Hanses Tid, et andet foregaae i Maanen, et tredie paa Hospitalet, et fjerde inde i Hjertet paa Folk o s v. En rigtig Soldat, kjender De jo? "Zombien" er det Digt, Jomf. Ryge vandt saa stormende et Bifald ved. Navnet betegner Negernes Nisse. Man anseer det, for det meest gemytlige Digt jeg har skrevet. Til Sommerforestillingerne oversætter jeg Raimunds berømte Folkecomed[i]e: der Verschwender18 , dog det har De vel allerede læst i Bladene. To Oversættelser af "Kun en Spillemand", er anonceret i Tydskland jeg har lovet en Boghandler i Braunsaveig, som har skrevet derom, at give en udførligere Skizze af mit Liv, end den der staaer i Revu des deux mondes, den skal staae foran i Spillemanden19 . I denne Tid bliver jeg modeleret; der kommer en lille, Rigsdalers Buste af mig. Bare den kære Bedstemoder havde faaet den at see. Dersom den lykkes, bringer jeg Dem den i Sommer, den faaer vel Lov at staae paa Kakkelovnen? Endnu, midt i Marts Maaned, komme dagligt svenske Slæder, de fire Mile over Isen, paa Gaden seer man svenske Bønder og Studenter. I Sommer venter jeg slet ikke det teer op! egentligt skulde jeg være fortvivlet ved denne spidsbergske Vinter, men det hjælper jo ikke at jamre. Jeg finder derfor Vinteren interessant. Øehlenschlægers Oluf den Hellige har jeg seet20 . Første Act er meget fortræffelig, anden Act kjedelig, tredie ligesaa, men Slutningsscenen, hvor Thors Billedet knuses, har særdeles Efect. Fjerde Act har flere smukke Scener, især een mellem Fru Heiberg og den lille, fireaars gamle Axel Fredstrup21 , der siger sine Replikker godt; Slaget, som ender denne Act er et scenisk Mesterværk. 80 Mennesker slaaes paa det frygteligste. Femte Act er inderlig mat og handler om Jertegn ved Olufs Lig. Overskou siger en heel Deel i Dagen, men det skal De ikke troe, som et Evangelium; han holder af Øehlenschlæger og kan ikke skille Mennesket fra Digterværket. En ung Dandserinde, Jomf. Nielsen22 skal deputere i Paludan Müllers nye Drama Fyrste og Page23 , det er en net lille Pige, der er især mærkværdig for sin Uskyldighed og Blufærdighed. Jeg synes godt om hende og har hun Talent, som Fru Heiberg troer, da skal hun have den qvindelige Rolle i "Der Verschwender", som jeg oversætter, ellers bliver det Fru Heibergs. Af ældre Stykker vente vi: Lodoiska24 , Hemmeligheden25 og Sargino26 ; af nye: Fyrste og Page, Lynet27 , Valdemar Atterdag28 , Fornuftgiftermaalet No 229 , Sybilla Templet30 , Jødinden31 , Flugten til Sprogø32 og Puritanerne33 . I Musikforeningen bliver snart en stor, brillant Consert værd at høre. Jeg har skrevet en lille Sang for Børnene i Asylet, her er den:

1.

Hør Spurven derude,

Den sang ved Rude:

Kom ud I Smaa !

Kom ud dog af Skolen,

Klart skinner Solen,

Lege I maa !

Snart paa Foden, snart paa Knæet,

Ja paa Hovedet selv vi staae;

Vi med Spurven fløi fra Træet,

Havde vi bare Vinger paa.

2.

Hvor kan det dog være,

Ikke vi bære

Vingerne smaae ?

Men naar vi er fromme

Kan De vel komme?

Bare de maa !

Da vi flyve vil over Byen,

Flyve langt der i Verden ud,

Flyve høiere op end Skyen,

Op til Himmelen og Gud !

Fra Rantzau-Breitenburg hører jeg ikke et Ord, mit Besøg faaer han da heller ikke, skjøndt det sætter han vel ikke stoer Priis paa. Deres søsterlige velmeente Raad om Benzon34 , fik mig til at smile. Han spiller Kort med Prindsen og det gjør hundrede Andre spille han da med Kongen! det er vist en meget skikkelig Mand, men Indflydelse, være Een til at protegere en Kunstner, nei - Odense er 22 Mile fra Kjøbenhavn ! vær ikke vred paa mig for mit Smiil, det er ganske uskyldigt. Jette Wulff har bestemt ikke skrevet de omtalte tydske Noveller. Jette Hanck har derimod sendt Fru Læssøe en Novelle, som jeg ikke maa læse. I Dag er jeg, som De nok føler, ikke ret oplagt til at skrive Breve, men jeg skriver dog dette sammen for at kunne vente paa eet fra Dem. At Deres Tante skulde skrive tænker jeg nu ikke mere paa, hun har nok med Hensyn til mig opgivet den almindelige Høflighed, dog denne Replik skal ikke aftvinge hende et Brev, jeg har nogle af hendes ældre Epistler de læser jeg imellem og bilder mig da ind at jeg har Brev fra hende, men saa maa hun rigtignok finde sig i, at jeg synes hun gjentager sig selv. Hils Deres kjære Forældre. Gid at de kom lidt herover til Byen naar Vaaren opliver os! siig mange smukke Venligheder til de odenseiske Venner og bring Søstrene min bedste Hilsen.

Deres broderligt sindede H. C. Andersen Kjøbenhavn den 16 Marts 1838

Tekst fra: H.C. Andersens Hus