Dato: 3. april 1865
Fra: Jonna Stampe, f. Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Christinelund d. 3die April 1865.

Min kjæreste Andersen!

Hvis jeg havde været i Kjøbenhavn igaar, var jeg gaaet op til Dem og havde meldt mig hos Dem som en af Deres gamle og uforanderlige Venner. Men fjern fra Dem og saamange andre Kjære nøiedes jeg med det, som saa ofte er min kjære Beskjæftigelse: at leve mig ind i Minderne, og saaledes opfriskede jeg i mine Tanker alle de Minder, der knytte sig til Dem; Deres Venlighed mod mig som Barn, men dog især som ung Pige, Deres Godhed for og Tillid til mig som et ældre Menneske. Jeg troer dog, at skjøndt jeg ikke staaer i forreste Vennerække, saa har De dog i Aarenes Løb faaet en klar Erkjendelse af, at De altid kan stole paa mit Venskab og min Forstaaelse, og at jeg ikke vil slippe det venlige Forhold imellem os To før En af os forlade dette Liv. Det har derfor været mig saa kjært, at De har gjenoptaget den gode Skik De havde, da vi først bleve gifte, Henrik og jeg, den nemlig at besøge os engang hver Sommer. Disse Besøg kunne jo foretages under meer eller mindre heldige Betingelser, og saaledes er det mig ganske tydeligt, at der ikke hvilede nogen Iykkelig Stjerne over Deres sidste Besøg hos os. Henriks overvættes Travlhed forandrede saa aldeles Hjemmets Skikkelse, vi, som bleve hjemme til Maaltiderne, vare for Faa og for eensartede (lutter kvinder) til at Savnet ret kunde afhjælpes. (Jeg vil ikke nævne den bedrøvelige Misforstaaelse, som en Dag reiste sig imellem Dem og mig; den blev jo klaret og er jo fuldstændig tilgivet.) Men saadan bliver det ikke hvert Aar, iaar F.eks. dyrker Henrik ikke Raps, desuden har han en Avlskarl iaar. Jeg haaber derfor, at De tager os ind med i Deres Plan, naar De ordner Deres Sommerliv, og at De, naar De kommer, tager tiltakke med vort Hjem, hvor De er en kjær Gjæst.

Jeg har længtes meget efter at høre lidt fra Dem i Vinter, hvordan De har havt det og om De har levet stille eller i Selskabslivet, hvilke Venner De især har besøgt og hvilke De har samstemmet med. Jeg vilde egentlig ogsaa gjerne vide, om De staaer paa et inderligere Forhold med Jonas end tidligere. De har vel tidt besøgt den prægtige Fru Neergaard; hun er et udmærket Menneske, jeg havde saamegen Fornøjelse af et Besøg jeg gjorde hende, da jeg sidst var i Byen, hun var baade hjertelig imod mig, livlig, varm og dertil klog, jeg havde det saa deiligt den korte Tid, hils hende rigtig venligt fra mig og tak hende.

Nu dufter vel Deres Stue af Blomster fra Deres Veninder, som pleie at festligholde d. 2den April. Og Gudskeelov! at Solen skinner derpaa, hvor har man dog længtes efter Sol og Varme! gid de nu vilde komme her begge Dele. Jeg tænker De er bedrøvet over vort stakkels Land, hvem er ikke det? og saa de mange Afskyeligheder som denne IJlykkens og Fornedrelsens Tid har fremkaldt! Gud see dog i Naade til os og reise os atter.

Af Bladene har jeg seet, at "Da Spanierne var her" skal gaae paa Torsdag, og jeg er meget spændtpaa at erfare hvordan det tager sig ud og hvad Virkning det gjør, jeg fandt det meget stemningsfuldt, og med hiin umiddelbare Poesie-Kraft, der hæfter sig ved alt, hvad De rører ved, det være sig Straa og Blade, De danner til Blomsterkost, eller Menneskelivets baade høieste og jevneste Bevægelser, De bruger til Eventyr eller Skuespil. Jeg haaber En eller Anden fortæller mig derom, naar det er gaaet over Scenen. Naar De altsaa faaer Tid og Sind dertil, min kjære Andersen! saa skriver De et langt Brev til mig og fortæller mig om Dem selv og Deres Vinterliv. Jeg er som altid,

Deres uforandrede Jonna Stampe

Tekst fra: H.C. Andersens Hus