Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 21. maj 1865
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Scavenius, f. Moltke
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 21 Juni 1865

[fejldateret, må være 21. Maj i henhold til dagbogen]

Kjære Fru Scavenius!

Hjertelig Tak for Deres Naades venlige Brev! Jeg længes meget efter at komme til Basnæs og om Gud vil er jeg der paa Onsdag, omtrent ved Frokost Tid. Det er min Bestemmelse at gaae fra Kjøbenhavn Onsdag-Morgen den 24de Juni og er altsaa samme Formiddag i Slagelse hvorfra diligensen gaaer til Skjelskør, der tør jeg jo vente at finde en Vogn fra Basnæs. I fjor kunde jeg hverken nyde Foraar eller sommer paa Landet, det var altfor bitterlige dage, nu ere disse farne hen om ikke forsvundne, men Sindet løfter sig igjen og jeg haaber i denne sommer at blive en virksommere Poet end jeg var i det forrige Aar. Jeg føler ret Trang og Lyst til at arbejde og er næsten forvisset om at een eller anden ny Digtning springer frem igjen paa det smukke, hjemlige Basnæs. Derfra har jeg tænkt at flyve til Frijsenborg dog endnu har jeg ikke nogen fast bestemmelse. Vil deres Naade bringe Frøken Luzia min Hilsen. Det er deiligt at jeg i Helligdagene skal see den kjære Otto

Deres Naades taknemlig hengivne H.C. Andersen

Tekst fra: H.C. Andersens Hus