Dato: 28. maj 1865
Fra: H.C. Andersen   Til: Mathilde Ørsted
Sprog: dansk.

Basnæs ved Skjelskør den 28 Mai 1865.

Kjære Frøken Ørsted!

I Onsdags Morges før Klokken fem var jeg oppe, lidt før syv paa Banegaarden og da i Fart ud paa Landet, gjennem den grønne Skov, som jeg endnu ikke havde seet iaar; halv to naaede jeg Basnæs, hvor jeg fik mine vante Værelser med Udsigt til Stranden. Da jeg var her ifjor nød jeg slet ikke Foraarstiden; "Krigen derovre" laae med sit tunge Tryk saa nær, iaar er Sindet lettere om ikke saa bevægeligt som jeg nok ønskede, jeg fornemmer Trang og Lyst til at arbeide og haaber i Ugens Løb at en eller anden Digtning springer frem paa Papiret. Fru Scavenius /har i sit Bibliothek Heines samlede Skrifter, den nyeste Udgave; jeg læser i den og Noget af det Allerførste der kom mig for Øine var en Phrase jeg kjendte men ikke vidste ret før at finde. Mynster siger nemlig i sin Pjece mod "Aanden i Naturen", at det gaaer saa vidt i vor Tid, at en af de største Digtere tillader sig at sige: "hellere en ond Samvittighed end Tandpine!"

Deres Fader spugte mig om hvem der kunde have sagt Sligt; jeg vidste at det var Heine og sagde det, idet jeg blev oprørt paa Mynster, der jo godt maatte vide, hvem det var, han citerede, men var saa uærlig ikke at nævne Forfatteren, naturligviis indsaae han nok, at havde han sagt "Heine siger: da var hele Anklagen faldet bort; thi man kan ikke paa den Maade benytte en humoristisk Digter, mindst / stille Heine frem som en stor Digter, der skal vise sin Tids moralske Standpunkt. Det vidste nok Bispen men luur ham om han sagde det. Jeg var ogsaa meget vred derover. Nu har jeg fundet Stedet: det staaer hos Heine i: "Ueber die französische Bühne, Vertraute Briefe an August Lewald. Mai 1837«. I et meget humoristisk satirisk Stykke mod Lystspil-Digteren Raupach, hvem han fortæller om, han første Gang saae, idet han, (Heine) kom til Berlin for at faae en Tand trukket ud og antog for Tand-Bøddelen, saa Jerntangagtig saae han ud, da kommer det Udbrud: "Ach! der psychische Smerz ist leichter zu ertragen, als der physischen, und gewährt man mir Z.B. die Wahl zwischen einem bösen Gewissen und einem bösen Zahn, so wähle ich Ersteres! Ach, es ist Nichts grässlicher, als Zahnschmerz!«. -

See, nu er Bispen ogsaa Skyld i, at jeg kommer til at citere og nedskrive Tydsk; det har jeg ikke gjort i mange Tider, siden Kanonerne talte det.

Før De og Deres Moder tage fra Byen faaer jeg vel et lille Brev fra Dem, at jeg kan vide hvorhen mine Tanker maa søge for at finde Dem. jeg bliver her paa Basnæs ind over Pintsen og reiser da rimeligviis til Frisenborg. Jeg vedbliver at have en voldsom Hoste, især Morgen og Aften. Hvorledes gaaer det Deres Svoger Professor Scharling? Er der snart Tanke om at han og Familien kunne komme paa Landet? Hils dem Allesammen, ligesaa Deres Broder Nicolai og hans fortræffelige Kone. Bøgeskoven begynder allerede at lide af Varmen. Bladene gulne og Regn kommer der ikke. Hils Deres kjære, velsignede Moder og behold venlig i Erindring

Deres hengivne

H.C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilm 82, 81-83)