Dato: 30. marts 1838
Fra: Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Fredag d: 30te Marts [1838]

Hvis Posten ikke vil være alt for seendrægtig, haaber jeg at disse Linier skulle gjæste Dem paa Deres Fødselsdag, ønske Dem en glad Dag i Nærheden af hvad der er Dem kjærest og et lysere Blik paa Fremtiden, end jeg tror De er i Besiddelse af ! De siger at De har godt af mine Breve, det har glædet mig inderligt, og hvis jeg torde tro det vilde jeg idag usynlig være tilstede, (om det lod sig gjøre) for at see om der virkelig viser sig en tilfreds Mine paa Deres Ansigt naar Postbudet bringer Dem den lille Pakke fra Deres fyenske Søster. – For at gjøre mig fortjent af Efterverdenen har jeg arbeidet en Tavle til Dem som De ikke maa forsmaae; men give Værd ved at optegne de flygtige Ideer paa den, der sikkert ofte paatrænger sig Dem, og som maaskee ellers vilde gaae tabt inden De faaer Pen og Skrivetøj samlet sammen. – Lov mig at De vil gjøre mig den Glæde at bruge den, og ikke gjemme den til Stads, dertil er den ikke smuk nok, og – gjør De mig den Sorg bliver jeg saa fortvivlet, at jeg til deres næste Geburtsdag strikker Dem 6 Par Uldsokker, og det er dog virkelig en altfor prosaisk Maade at hylde en Digter paa ! – Jeg lover mig ret meget af Deres nye Bog, deres Eventyr have altid interesseret mig særdeles; især: den lille Havfrue der efter Improvisatoren har tiltalt mig meest af alt hvad De har skrevet, der er en saa forunderlig Duft over disse Arbeider, jeg kan ikke sige hvad det er; men noget guddommeligt er det vist der maa fortrylle Alle. "Lykkens Galocher" er satirisk siger De, jeg holder meget af Satire, thi jeg holder meget af at lee, Sarcasmer derimod give mig en uhyggelig Følelse, og jeg faar altid Medlidenhed, ikke med dem de gaae ud over, men med Forfatteren der har skrevet dem, og dog er jeg ikke fri for undertiden selv at være lidt bitter; men denne Følelse gjør mig saa ulykkelig at jeg gjør alt for at forjage den. Tak fordi De vil sende mig Deres Bog, det er saa smukt af Dem, og jeg tæller alt Dagene til at den kan komme. Mon det dog ikke skulde være tænkeligt, at jeg engang kunde faae Deres Levned at læse, maaskee i den tydske Oversættelse af: "Spillemanden". Jeg vil glæde Louise og Grevinde B– med at denne Oversættelse kommer, de have begge længtes saa meget efter Deres ny Roman; men derude see de jo ikke en dansk Bog.

De kan tro jeg blev ikke mindre glad ved Deres sidste Brev end De ved mit, jeg var saa forknyt den Aften fordi jeg for et Par Dage siden havde faaet at vide, at Gusta i Sommer reent har stukket mig ud hos Fr. Lessøe, det har gjort mig ondt, meget ondt; kan De huske, at jeg engang ønskede, at jeg maatte faae Fr. Lessøe at see, uden at hun saae mig. De lo dengang af mig; men havde jeg ikke Ret - Jeg kan ikke bebreide Fr. Lessøe, at jeg ikke har svaret til det Billede hendes Indbildningskraft maaskee har dannet sig af mig, det er jo ikke hendes Skyld, at jeg ikke er elskværdigere, o, jeg var ogsaa ret keitet da hun var her i Sommer, jeg følte det nok; men kunde dog ikke være anderledes! – Jeg veed ikke hvorfor jeg har fortalt Dem hvad jeg her har skrevet, jeg fortryder det igrunden. – Lov mig at De aldrig om Talen nogensinde hos Fr. L– skulde falde paa Gusta eller mig vil yttre Dem om hvad jeg her har fortalt, det vilde være mig gyseligt imod. Giv mig Deres Haand derpaa! – Saa nu er jeg rolig! Jeg vil idetmindste ikke ved en utidig Klage, (og det gjennem en anden), forspilde min Ret til den Rest af Godhed og Interesse, som jeg dog endnu tror hun har for mig. – Det er jo herligt at De bliver modeleret! Ja det vilde have glædet Bedstemor meget at see Deres Buste ! Er det paa Cabinetskakkelovnen vis a vis for Kongen at De har tiltænkt den Plads? Ja, der er den jo rigtignok højt placeret, saa højt at vi smaae Mennesker slet ikke kunne see op til den. Det er venligt af Dem at De vil bringe os den til Sommer gid vi da Alle ret maa samles med Glæde, og Timerne ikke blive Dem for lange her; nu har De ikke Lykkesholm mere35 , og i det lille graae Huus bliver det Aar for Aar stillere og stillere eftersom Beboerne blive færre og ældre: "Les jours se suivent, mais ils ne se ressemblent pas"36! Dog til Sommer blive vi jo endeel samlede, saa maaskee de gamle Dage gaae igjen! – De siger at jeg har sendt Fr L– en Novelle37 , (et galant Navn hvormed De døber min ubetydelige Efteraarsskizze), som De ikke maa læse. "Hvem siger det?? " Andersen selv? Mit sletskrevne overstregede Manuscript vil neppe andre end en Søster have Taalmodighed til at dechiffrere, Caroline har læst det højt for Fr L– ; men jeg har bedet hende ikke at lade det komme ud af sine Hænder, da jeg maa skamme mig over at det ikke er penere og ordentligere behandlet, skulde det nogensinde faae en bedre Form, vil jeg ikke undvære Deres gunstige eller ugunstige Dom over det, der for Størstedelen vil bestemme dets Værd i mine Øjne, thi jeg tror, nej, jeg veed at De vil give mig Sandhed. – Endskjønt De efter Deres Yttringer ifior Sommer er meget strengt dømmende hvad de stakkels Forfatterinder angaae, er jeg alligevel saa indbildsk at tro, at De for Søsterens Skyld ikke hos dem Alle vil henregne det til Mangel paa Kvindelighed, naar de mangengang, deels nødes, deels ledes til at gjøre et Skridt Verden i Almindelighed fordømmer. Dog, jeg glemmer at jeg skriver et Geburtsdagsbrev der ikke bør være trættende for Modtageren.

Deres vakkre Asylsang har jeg tilladt mig at give mine smaae Elever en Afskrift af, de have lært den udenad og ere meget glade ved den. "Er den trykt?" spurgte de mig, da jeg sagde: nej, vilde de endelig vide hvor jeg da havde den fra, og følte sig meget smigrede paa mine Vegne da de hørte at jeg havde den fra Forfatteren: "Hvor det er deiligt stort lille Jfr." sagde Lica38 "at Digteren selv har sendt Dem den !" De kan ikke tro hvor disse Børn ere elskelige, og hvor deres friske Naturlighed er vederqvægende, jeg kunde næsten ønske at de aldrig blev ældre. – Hvad det angaaer at De endnu intet Brev har seet fra Tante A– maae De ikke lægge hendes gode Villie, men vel hendes Skjødesynd Langsomheden det til Last, hun har over i to Maaneder havt deres Spillemand oppe, som hun dog forlængst har læst, jeg har krævet den flere Gange, men hun har altid bedet mig bie nogle Dage fordi hun gjerne vilde have den ved Haanden naar hun skrev til Dem, for desbedre at kunne betegne de Steder hun yndede meest; dog vi komme aldrig til et Resultat ! De beder mig knibe hende i Armen, dertil har jeg for megen Respect for min Tante, modsige alle hendes æsthetiske Bemærkninger. Ja laan mig Deres Svada; træde hende paa Foden saa hun ammer sig, har jeg saa store Fødder?

Bi til jeg faar Deres Galocher, jeg haaber da det er Lykkens, at det ogsaa vil blive Deres, og at De med Forsigtighed vil udtale Deres Ønsker! Bede Christian være doven i Skolen, det behøves desværre ikke! Jeg har læst Deres Brev for Tante, tilbuden hende at tage hendes Balle Papir i min Pakke, endnu i Dag været hos hende for at minde hende derom, hun kan ikke blive færdig; men med næste Brevpost faar De ganske bestemt Brev. – Jeg siger med Jane Knudsen "Mæld ikke noget om hvad jeg her har sladdret for saa gaar jeg fra det!"

Jeg tilgiver Dem Deres Smil over min slette Politik det var vist velfortjent, gid jeg den 2' April kunde pynte Deres Portrait med det ! Det er saa underligt siger Moder at ses det i Virkeligheden saa bevægelige Ansigt hænge der saa roligt. "Det generer mig næsten naar jeg spiller galt siger Gusta thi det forekommer mig som om Andersen hørte det. Jeg har saa mange hjertelige Hilsener og Lykønskninger til Dem fra Alle her hjemme, der vil sikkert ingen af os glemme at mindes Dem paa Deres Fødselsdag – medmindre det skulde være

Deres Søster Jette. Her er intet Nyt !

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost