Dato: 31. maj 1865
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

478 Til E. Collin.

Basnæs ved Skjelskjør den 31 Mai 1865.

Kjære Ven!

Her har jeg underskrevet det vedlagte Brev, at Renterne kunne hæves i Terminerne. Tak for Deres Omsorg i denne Sag, som i Saameget. Valg­Forestillingen, som De skrev om, fandt da ogsaa Sted igaar i Skjelskjør; der stod Holstein-Holsteinborg og en Maler Olsen, som Modcandidater; mange Godseiere og rige Bønder var der nok som ikke vilde stemme for Holstein, sagde man; men han gik dog afmed Seiren og fik nok 702 Stemmer, medens Olsen kun fik 392. Saavidt jeg kan opfatte er nok, som De skriver, Holstein »ikke i Naade hos Aristokratiet«; der siges at han er saa usikker, vaklevorn; jeg er nu slet ikke inde i de Forhold og Stemninger og kan alttsaa kun sige hvad der siges af Andre, men det faaer jeg ud, at uag­tet Holstein er i Augustforeningen, vil han dog ikke lystre den og har der udtalt sig forskjellig fra det Program der er stillet, han er saaledes mod Bondevennerne og med hvor han ikke maatte være med!–De ender De­res Skrivelse med: »Var dette nu ikke et interessant Brev?« Og jeg svarer jo, men De vil ikke kunne give samme Svar om jeg her kom med lignende spørgsmaal, men det er fordi De vil høre af mig om Valgrøret! Hvad jeg vistnok kan give beskueligere og med mere Sandhed er Natur-Røret igaar; medens Valg-Herrerne samledes og talte paa Skjelskjør-Torv, var her den hele Dag og Natten med et orkanagtigt Veir; jeg har tilmorgen seet en Deel af dets sørgelige Følger; nede i Lunden, som udgjør en Deel af Haven, er en Mængde store Graner rykkede op med Rod519 eller Stammen knækket som var det en Svovlstik520. Kirsebærtræerne ere saaledes krammede af Vinden, at Grenene hænge visne og hele Jorden er bedækket521 med den afrevne udmodne Frugt; Kornet paa Marken skal ogsaa have lidt meget. Det er en underlig Mai, den begyndte med Sommer-Varme og ender med Efteraars Storme. Havet væltede sin Brænding op mod Feddet, saa at jeg fra mine Vinduer kunde see det sprøite favnhøit. Det glæder mig at De og Jonas i Pintsen tage ud til Hellebek, det er altid en Luftning! vil De hilse Deres Kone, eller ogsaa lade hende læse dette Brev, da hilser jeg hende selv. Gid jeg snart maa høre at det gaaer godt frem med Fru Augusta Col­lin!–Jeg skriver meget hver Dag, dog endnu kun Breve, jeg er i en usige­lig Brev-Gjæld fra forrige Aar; endelig har jeg'ndash;det kan De sige Deres Kone,–skrevet til den danske Tydsker i Engeland, nu kommer snarest Toueren til Manderstjernes.–Jeg læser i denne Tid Heines Werke; den sidste Udgave 20 Bind, (Hoffmann & Campe 1862) er utrolig billig, tænk, 2 Rdlr 3U det Hele, siger Fru Scavenius; men der ere meget faae Bind, finder jeg, der kunne læses for Damer; Heine er som et glimrende Fyrvær­keri, det slukkes og man staaer i den sorte Nat. Han er en vittig Sladderer; ugudelig og letfærdig og dog en virkelig Poet; hans, Bøger er Ellepiger i Flor og Silke, der mylrer af Utøi, saa man ikke kan lade dem frit løbe om i Stuen hos paaklædte Mennesker. Hils nu alle Kjære!

Deres trofaste

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost