Dato: 1. juni 1865
Fra: H.C. Andersen   Til: Hans Henrik (Henni) Koch
Sprog: dansk.

Basnæs ved Skjelskjør den 1ste Juni 1865.

Kjære Ven!

Hvor i Alverden mon vel dette Brev kommer dem for Øine! gid jeg var med der og saae alt det Nye og Eiendommeligste der viser sig; hvor mange rige Erindringer vil De dog hjembringe. Her gaae Alt omtrent ved det Gamle, kun at vi allerede i Mai har grønt varm Sommer, 22 til 24 Grader og derpaa fik vi pludselig Efteraars Storm, saa Træerne staae krammede og pidskede, mangle ganske deres Pintse-Festlighed. Igaar endte Theater-Saissonen, Øehlenschlægers Væringer, ligesom ogsaa første Act af hans tragedie: i Landet fundet og forsvundet" er blevet givet og har samlet en Deel Tilskuere. Frøken Lange tiltalte som Zoe. Nu er Scharff og Frøknerne Price med deres Broder reist op til Christiania for at dandse der og vore Forestilllinger har nede bleve sluttede med Mozarts Figaros Bryllup, hvor i den unge Hansen, som Greven skal særdeles have behaget; jeg hørte ham ikke; allerede 10 Dage har jeg været fra Kjøbenhavn, jeg er paa Basnæs hvor jeg endnu bliver otte Dage, flyver saa til Frijsenborg i Jylland, hvorhen Reisen vider gaae derover er jeg endnu ikke enig med mig selv, men jeg tænker paa at møde Eftersommeren i Paris, dersom jeg ikke gjør en større Reise, og bliver hle vinteren ude. /
Deres Moder har vistnok fortalt Dem at jeg for nogle Uger siden fik Brev fra Georg O Neil der indbød mig til Lissabon, men det er en besværlig vei derhen; jeg kan neppe holde den lange Deligensetour ud, lægger jeg Veien gjennem Spanien! Søreise fra Engeland eller Frankerige fører over den spanske Sø og den løfter mig for høit i Efteraaret; dog endnu har jeg ikke opgivet Reisen. Det som i vor Literatur saameget er blevet lagt meest Mærke til er en lille Fortælling eller rettere et Eventyr: Ungdomsbillede af Paludan Müller. Det er n gammel Spanier som ved Amerikas Opdagelse forlader sit Hjem, Kone og Børn for at finde den Kilde i Amerika, der skal give Menneskenes Legeme Ungdom igjen; han finder Kilden, bliver forynget, men ikke hans Sjæl og nu kommer alle de Konflikter der følger med om man pludselig blev ung igjen. Jeg vilde nu rigtignok have baaret mig anderledes ad end den gode Ridder der ender med at sidde som Eremit og vise Steendynger som Tegn paa hvert Aar der gaaer hen. Sproget bliver særdeles roest, men dette særdeles er vist lidt formeget; det er en ganske smuk lille Fortælling, der dog bedre havde klædt sig om de var kommet paa Vers. Paa Udstillingen havde vi et Par Stykker af Bloch, de første / vor unge Landsmand, der i de sidste Aar har beriget Udstillingen med de interessanteste Billeder, saaledes den unge Munk der saae efter de unge Elskende som red hen over Kampagnen, ligesom hans characteristiske Samson i Møllen. Denne Gang var det Prometheus, i det Øieblik Herkusles skyder Pilen ind i Ørnen der hakker den Fangnes Liner. Det er et storartet Billed og er nu gaaet til Grækenland hvor Kong Georg havde bestilt det. Folk vare henrykte og da Henrykkelsen blev Mode, var det tilsidst ikke mueligt for Trængselen, at naae hen til Billedet. De Herrer Professorer paa Akademiet var imidlertid meget kritiske og værst de som ikke kunne male sligt et Billed. Jeg ærgrede mig derover. Imidlertid blev Bloch dog optagen som Medlem af Akademiet. Jeg har i den sidste Tid været et Par Gange sammen med ham og synes særdeles godt om ham. Han reiser i September igen til Rom men er her i Foraaret; han vil male mit Portræt, sige han. Hans Prometeus blev meget morsomt travesteret i Pjerrot, netop da den berlingske Tidende fik Nathansen i stedet for Krebs. Man saae Hr. Sørensen lænket til Klippen og gamle Nathansen, splitternøgen, som Herkules (det lignede ypperligt Nathansen), kom og skjød Krebsen af Hr Sørensen. Men nu siger Papiret stop. Tænk venligt paa mig, som jeg tænker paa dem og siig mig engang om de ude i Verden træffer Venner af min Musa.

[Langs kanten:] Er De sammen ombord, med nogen Landsmand, da hils ham.

[Langs anden kant:] Deres gamle trofaste Ven H:C. Andersen.

Til
Hr. Henny Koch
Officer i den franske Marine

Efterskrift:
Da jeg seer her er lidt Plads endnu vil jeg udfylde den og tale endnu lidt med Dem. Før jeg forlod Kjøbenhavn var jeg ude hos Drevsens, sammen med den frotræffelige Fru Rosch fra Flensborg, som har viist sig saa trofast Dansk. Jeg hørte da, at Kongen vil give hende Dannebrogs Ridderordenen, det fornøiede mig meget. Grev Tramp der mistede sit Been ved Helgoland, er kommet hjem fra Pyrenæer badet jeg finder finder ham livlig og rask. Eckardt er uden Frue og uden Scharff reist til Paris, det er ogsaa en lille Begivenhed.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus