Dato: 8. juni 1865
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

479. Til E. Collin.

Basnæs den 8de Juni 1865.

Kjære Ven!

»Da Herkules paa Veien stod–!« ja, det Vers kjender De vel nok af »Væringerne«, eller husker De det bedre fra det klassiske Stykke: »Kjærlighed paa Nicolaitaarn«?

»Da Herkules paa Veien stod, da var han slemt i Knibe–!«

Nu staaer jeg som Herkules; stod De der i mit Sted, og var H. C. Andersen, hvad vilde De da gjøre? Det gad jeg nok vide.

De sendte mig Brev forleden, det var fra O'Neil i Lissabon, det er ham der har stillet mig paa Korsveien, dersom det ikke er en høiere Magt!–Jeg var saa deiligt kommet i Ro herude, hvor jeg er ganske alene; her er slet Ingen uden Fru Scavenius og hendes Datter; jeg begyndte at leve ind i en ny lille Digtning, havde skrevet det Halve af et nyt Eventyr, men nu ligger det, og jeg staaer paa Skilleveien. »Blive hjemme eller reise til Lissa­bon«, det er Spørgsmaalet, det tager øieblikkelig min Tanke. Om Morgenen naar jeg ståaer op er jeg for Reisen, om Aftenen naar det graaner og Søen seer sort ud, siger det inden i mig, hvad Deres Fader eet af de sidste Aar sagde til mig: »Jeg kan ikke forstaae hvad det er der altid driver Dem afsted, hvorfor kan De dog ikke blive i Hjemmet!« – Et Svar kunde jeg jo nok give, men her er det ikke om dette Svar at gjøre. Havde Publicum venligere og billigere optaget mine Spaniere, end det, idetmindste den første Aften, var Tilfældet, da havde jeg vist nok groet fastere til Jordbunden, der løsnede sig lidt ved den Leilighed. Nok derom.

Her er ONeils seneste Brev, læs det igjennem og send mig det saa igjen, naar De næste Gang skriver mig til . – Havde det været i ganske unge Dage og Midlerne, som nu, var dertil, da var jeg strax flyvet afsted, men nu er jeg ældre, og Eftertanken stærkere. Jeg har en Forestilling om Besværligehederne, om mine egne Kræfter og over de Stemninger og Tilstande jeg hengiver mig til. Først kommer nu Spørgsmaalet om Udbyttet. Hjemme skriver jeg maaskee eet lille Lystspil, og et Par Smaahistorier, har det jevnt behageligt i det gamle Trit og skal jeg døe522 og begraves skeer det der hvor jeg helst vil blive. Reisen til Portugal og Opholdet der bringer idetmind­ste Skildringer af et Land der for os heroppe er lidet bekjendt og hvorfra, saa vidt jeg veed, ingen Reise Billeder haves, idetmindste paa Dansk. Det var Noget! – ONeil skriver at October er den bedste og smukkeste Tid i Portugal, men September, den Maaned jeg maatte ruse i, er just Bricernes Tid paa det atlantiske Hav. Det er en Reise paa fjerde Dag fra Bordeaux til Lissabon; den Fart har jeg Angst for, og den koster ikke mindre, (Søreisen), end 106 Rdlr Dansk, efter min Beregning kan, det »at reise«, ikke koste mere over Land, fra Bordeaux til Lissabon; Jernbane har jeg til Ma­drid og endnu en lille Stump, men da slipper den og begynder først igjen ved Badajoz paa Portugals Grændse. Det var nu at vide om hvor lang Tid Deligensen bruger fra Madrid dertil og det tænker jeg at man kunde faae at vide gjennem vort Gesandtskab; vidste jeg kun, om Falbe var i Madrid da skrev jeg til ham og hørte Vei-Længden og Prisen. Efter min Beregning, paa Kortet, er det vist en Reise paa en 48 Timer og disse frygter jeg for ikke at have Legeme til, da Spaniens Deligenser ere sande Pinsels Kasser. Men denne Vei var dog paa det Tørre og jeg havde da altid en Tilbagevei, dersom jeg ikke følte mig tilfreds ved Opholdet i Portugal. Kom jeg der, maatte det jo være først i October og da maatte jeg blive der Vinteren over, altsaa omtrent 4 Maaneder; det er en lang Tid, dersom man ikke følte sig vel i Familien eller fik Trang til at tage bort; til Søes gik det slet ikke, ud paa Vinteren, og da maatte Landeveien vælges. Hele Op­holdet ude beregner jeg til otte Maaneder! antager jeg nu at de fire blive frit i Huset hos ONeils maa jeg dog maanedlig til disse regne 50 Rdlr, det bliver 200 Rdlr, de fire andre Maaneder, hver 150, blive 600 Rdlr, (det er efter den forrige Reises Udgifter). Det at reise der hen og tilbage, beregner jeg til 500 Rdlr – hele Reisen, i 8 Maaneder, er saaledes ikke ringere end 1300 Rdlr; Bliver jeg hjemme giver jeg lidt over Halvdelen ud og kunde for Resten gjøre en lille Udflugt paa 6 Uger til Paris og tage f Ex een af Drevsens Sønner med. Det var ogsaa en Plan! Jeg har flere Gange ret levende sat mig ind i, at jeg nu allerede var afsted, at jeg var i Lissabon, og saa fast har det været, at jeg pludseligt har faaet en Længsel efter mine nærmeste Kjære; en Angest, at jeg nu aldrig skulde see dem mere523, en Vedhængen ved Hjemmet og dertil en gruelig Frygt for Sygdom i fremmet Land, aller meest paa Reisen fra Madrid til Lissabon. Jeg tæn­ker frem og jeg tænker tilbage og Herkules staaer paa Skilleveien. Hvad vilde De i mit Sted gjøre. Hvad siger De? Hvad siger Deres Kone? –

Skriv mig til derom og send mig O Neils Brev tilbage. Søndagmorgen forlader jeg Basnæs, efter Fredag-Aften kan det altsaa ikke nytte at Breve sendes mig her, vil De derfor lade disse gaae til Frijsenborg ved Aarhuus, hvor jeg, om Gud vil, er førstkommende Søndag. Hils Deres Kone, hils Louise og Jonas, samt Familien i Rosenvænget og alle fælles Kjære.

Deres hengivne

H. C. Andersen.

[I Margen: ] Siig mig om Eckardt er reist fra Byen.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin