Dato: 13. juni 1865
Fra: Thora, f. Jacobsen Hartmann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

[Modtaget 13.6.1865]

Kjære Ven!

Da Dit fortræffelige Brev er til os begge, har jeg engang til en Forandring villet lade Thora begynde. Det skikker sig vel ikke at Mand og Kone sige hinanden Complimenter, men naar hun mener at det skulde være et Beviis paa Din gode Smag at Du længtes efter jeg skulde begynde, saa vil Du dog vist være enig med mig naar jeg med Rasmus Montanus siger at jeg altid vil "cedere hende"l i den Post at skrive livlige Breve. At skrive Conversationsbreve er Noget som fortrinsviis ligger for Fruentimmer; det gaaer for dem som en Kjæp i et Hjul, som naar de taler, ud af en Mund der, som een af vore ældre Digtere antyder, ikke er skabt til at rages; - dog alt naturligviis under Forudsætning af at den Mand de sammenlignes med ikke er en egenlig Digter. - Her er alt ved det Gamle, jeg sidder endnu i min Stue og seer ud til Søen af Smøien mellem Pakhuus og Pakhuus. Jeg længes efter at komme ud i det Grønne og vi tænke at rykke op paa Onsdag, skjønt Veiret er graat i graat, rød Maane med Ring om og alle Tegn paa Uro og Kulde med Tilbehør af Snue og Forkjølelse. - Hvad Thora siger at Saaby har fortalt mig om Carl har for saavidt moret mig, som jeg hører at Carl to Gange efter flere Maaneders Slid har havt Mod til at rive sin Figur ned, fordi den var bleven større i Formerne end at han kunde magte den, og nu for 3 Maaneder siden har begyndt forfra igjen. Det er en Paris, som nu i sin tredie Skikkelse tegner til at blive særdeles god. En saadan Udholdenhed synes mig tyder paa noget Godt. - Om Saul spørger Du? Hvad der forknytter mig noget derved er Mangel paa et større erotisk Element, som det er umuligt at anbringe. Gud veed om det efter Faust-Epochen vil lykkes at gjennemføre Noget uden at det Erotiske er stærkt i Forgrunden. Jeg vil nu gjøre det færdigt som jeg har i Skizze, for at see hvorledes det kommer til at tage sig ud i Partitur. - Jeg maa sige med Holberg "au, au, den Indgang var for lang", saa lang at Papiret glipper til Resten. Lev da vel for denne Gang trofaste Ven, og vær hilset fra os Alle.

Din I:P:E:Hartmann

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost