Dato: 17. juli 1865
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

489. Til Henriette Collin.

Glorup den 17 Juli 1865.

Kjære Fru Collin!

Igaar morges forlod jeg Frijsenborg; det var mig ordenligt tungt at sige Levvel til de kjære Mennesker og den gamle Gaard, denne selv, om jeg lever at komme her igjen om to Somre, er da aldeles bygget om: »bedre, skjønnere, maaskee!« som der staaer i Øehlenschlægers Hjemvee, men det er ikke den samme, dog det Bedste, haaber jeg til Gud bliver; den herlige, elskværdige Familie. Da jeg havde faaet Deres Brev og læst hvad De skrev om Frøken Fibiger, talte jeg naturligviis strax til Grevinde[n] der­om. Dagen derpaa, da Greven var i Stuen, begyndte hun selv at tale der­om, beklagede saa meget at Ilia Fibiger ikke var ene, da vilde der lettere kunde gjøres Noget for hende, men nu var der 6 Børn, altsaa en heel Fa­milie. Hun talte med stor Deeltagelse, og det lod til at baade hun og Gre­ven vidste Beskeed om det Hæderlige og Gode ved Frøken Fibiger. Der kom imidlertid intet Resultat og Alt hvad jeg her skriver bliver mellem os. Da jeg igaar Morges sagde Lev vel, var mit sidste Ord til Grevinden: »tænk venlig paa den stakkels Ilia Fibiger!« og hun svarede: »De kan tro at jeg tænker paa hende!«–Jeg veed ikke om der skeer Noget, sendes hende Noget. Nu reiser Familien til et Bad i Syd-Frankerige og kommer ikke hjem før sidst i September, men efter den Tid skal jeg nok lade et Par Ord falde i Brev til Grevinden, om det behøves. Det var en tung Varme igaar at komme til Corsøer, jeg laae der, som i Dampbad. I Eftermiddag (Regning efter Solen og ikke efter Spisetid), Klokken to, kom jeg her til. Greven er alene, her er i Besøg den gamle Conferentsraad Benzon og Grev Siegfried Scheel. Jeg er igjen i de samme to Stuer jeg altid beboede under den gamle Greve og da paa Nøgle-Knippet vare betegnede med »Andersens Stuer«, nu er her pudset op. Haven selv er noget Mærkeligt, en stor­artet engelsk Park. Jeg er som paa et førsteligt Slot, men savner Frijsen­borg! det Slags Familieliv kunde jeg groe ind i og trives. Jeg har nu skrevet til Groserer Hyllested, fra Bordeaux, han er for Øieblikket i Kjøbenhavn og han har lovet mig i Løbet af nogle Uger at skaffe mig Beskeed fra Spa­nien om Madrid'ndash;Badajos Banen aabnes iaar, skeer det, da venter jeg i Kjøbenhavn til sidst i Januar og reiser da for at tilbringe Foraaret i Lissa­bon, dog ganske opgivet at reise i September har jeg ikke, og kommer der­for rimeligviis allerede de første Dage af August til Kjøbenhavn; desværre for mig er da De og Deres Mand borte; misforstaae ikke! jeg531 just under Dem at være paa Landet, men det havdejo været heldigere for mig, ifald jeg flyver afsted. Breve kan jeg jo daglig sende til Dronningens Tvergade, derfra komme de vel til Hellebek. Naar jeg strax i August kommer, vilde jeg gjerne hos Gottlieb Collin eller, Etatsraad Drevsen eller maaskee bedre hos Boye i Sparekassen, strax kunde hæve nogle Penge, thi jeg skal betale Fru Anholm ved min Hjemkomst fuld Leie for de to Maaneder jeg da har været borte og jeg vilde gjerne betale det strax samme Dag jeg kom, desuden skal jeg have Klæder!–Dog herom faaer jeg vel et Brev fra Deres Mand. Hils ham og forøg hans Portrætsamling med vedlagte Photograph[ie] af den Bissen-Bingske Buste. Jonas og Louise hører jeg aldrig om. Hils dem! Lev hjertelig vel!

Deres trofaste

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost