Dato: 18. juli 1865
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Scavenius, f. Moltke
Sprog: dansk.

Glorup den 18 Juli 1865.

Kjære Fru Scavenius!

Igaar kom jeg til Glorup og havde glædet mig saa meget til der at træffe sammen med Deres Naade og Frøken Luzia, men, som jeg hører, har de allerede været her; det havde jeg slet ikke beregnet; det forekommer mig, at Bestemmelsen var at de først vilde indtræffe midt i Juli. Jeg er ret kjed derover. Strax da jeg kom til Frijsenborg skrev jeg Deres Naade til; men forgjæves ventede jeg paa at faa Brev igjen. Selv Grevinde Frijs spurgte mig flere Gange, men hører De dog aldrig fra Fru Scavenius. Jeg frygtede tilsidst at De var syg.

Det er en lang Tid jeg har tilbragt paa Frijsenborg, men deilige, lykkelige Dage, hos de velsignede Mennesker. Først var jeg der 14 Dage og jeg vilde nu efter et Besøg i Hem Præstegaard, hvor Kammerherreinde Neergaards ældste Datter er gift med Pastor Kahrs, reise til Glorup, men da fik jeg Brev fra Engeland, fra en ung Hernhut Jakopsen, om hvem jeg vist har fortalt deres Naade hvorledes han i Tydskland selv havde lært sig Dansk og hvor mærkelig det danske Sind havde udviklet sig hos ham; han skrev at han nu havde faaet Ansættelse i Amerika, men før Henreisen besøgte han Christiansfeld hvor hans Forældre boede, og det var eet af hans høieste Ønsker at møde mig. Til Grevinden havde jeg tidligere talt om den unge Mand og da hun nu læste hans Brev kom hun og Greven, saa venligt og deeltagende, bad mig indbyde den unge mand til Frijsenborg at han der kunde være nogle Dage sammen med mig. Det var saa smukt og velvilligt. Jeg undte den unge Mand den Glæde og skrev strax og derfor vendte jeg igjen tilbage til Frijsenborg, blev her endnu hele 10 Dage, men jeg fik tilsidst Telegram fra hans Fader at endnu den 14 var han ikke indtruffet. Saa reiste jeg den 16de, Besøget i Hem var kun fire Dage; det er den nydeligste Præstegaard jeg har seet, storartet, elegant var der i alle Stuerne. Jeg paadrog mig imidlertid i denne høiliggende Egn, det var meget kolde, blæsende Dage, en svær Forkjølelse og det Slemmeste var, at jeg Dagen før min Afreise, oppe paa Kirkegaarden, ikke saae mig for, og stødte slemt mit Skinnebeen mod en Pæl i Græsset. Paa Frijsenborg maatte jeg derfor saa temmelig være i Rolighed, Lægen, Hr Cancellieraad Ditzel, saae daglig til mig og det er gaaet rask fremad til det Bedre, men jeg er dog endnu ikke ganske rask og Benet kunde være bedre. Jeg har skrevet til Madrid for at erfare hvorledes det staaer sig med Aabningen af Jernbanen mellem Madrid og Badajos (den potugisiske Grændse); dersom en større Strækning aabnes til Januar 1866, da venter jeg saalænge og reise da først for at tilbringe Foraaret i Lissabon, endnu er imidlertid Reise i September ikke aldeles opgivet. Otte til 10 Dage bliver jeg her paa Glorup og haaber at høre fra Deres Naade. Min hjertelige ærbødige Hilsen til Frøken Luzia! nu er min ven Otto vel kommet til Basnæs? hils ham! Mogens Frijs følger vel sine Forældre til et Bad i Sydfrankerige, nær Bordeaux, hvorhen de reise nogle Uger. Deres Naades taknemlige H.C. Andersen

Tekst fra: H.C. Andersens Hus