Dato: 26. juli 1865
Fra: Edvard Collin   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

491. Fra E. Collin.

Onsdag d. 26de Julii 1865.

Varmen, som udvider alle Legemer, indsnærper min Evne til at skrive. –Tak for Brevet og Photographien. Denne Andersenske Bazar var en meget god Idee, næsten ligesaagod som den første; hvor høit jeg elsker denne, veed De.

Dette skriver jeg i Byen; jeg misunder Dem ikke, at De snart skal være i denne gode Stad, hvor De kan vente en varm Modtagelse; men jeg kan godt forstaae, at De ikke skyer dette Offer for at undgaae Tandbesværligheder. Ja, det er en Plage.–

Hermed de forlangte 50 R.–Jeg kommer atter til Byen Onsdag. 2den August. Vil De den Dag have flere Penge, kan der ligge Brev derom fra Dem adresseret til Hr. Casserer C. Boye i Kbhvns Sparekasse; saa faaer jeg det strax ved min Ankomst.–

Iovergaars var det saa slet med Augusta, at Gottlieb telegraferede efter Arthur. Idag var jeg hos hende, da var hun ved Bevidsthed og kjendte mig; men lige haabløst er det.

Hils Ingeborg og alle Christine-Lundenserne.

Deres

E. Collin.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost