H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Edvard Collin 12. august 1865

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 12. august 1865
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

493. Til E. Collin.

Søllerød, (Holte Station) den 12 August 1865.

Kjære Ven!

For et Par Timer siden kom jeg her til og blev retjublende og hjerteligt modtaget; ja i Haven foran Døren var reist af Blomster og Grønt en stor Æreport med mit Navn og Indskriften: »Velkommen!«, en halv Snees Danebrog vaiede. Fra Klokken 12 inat havde Folkene arbeidet med at faae den istand, siig saa at jeg ikke er paaskjønnet. Til næste Løverdag bliver jeg her, men under denne Opholds Tid vilde jeg en Dag flyve ned til Hellebek og samme Eftermiddag igjen her tilbage. Jeg har bestemt Torsdagen den 14de; vil De da, som De venligst lovede, skaffe mig, (for 2 Rbdlr) en Vogn, Tour og Retour, mellem Hellebek og Helsingøer. Er det ikke Torsdag-Morgen en skyllende Regn, der tyder aldeles paa Regn hele Dagen, da kommer jeg med Morgentoget og haaber da at finde paa Helsingørs Banegaard den omtalte Vogn; fulgte Jonas med da havde jeg ham saalænge alene, men maaskee er han den Tid allerede taget ind til Byen.

Meget længes jeg efter at tale med dem Allesammen. De nye Eventyr bringer jeg med.

Min Afreise staaer endnu til den 1ste September, men om jeg kommer til Lissabon er et andet Spørgsmaal, da Cholera jo skal være i de spanske Havne, altsaa i Spanien og der kan jeg da ikke reise, er den der, da besøger den tilvisse ogsaa Lissabon, og det vilde jo være en Taabelighed af mig at reise der hen i det Tilfælde[.] Før vi naae den første September høre vi vel om Sygdommens Gang og i alle Tilfælde gaaer jeg da til Paris og bliver en Maaneds Tid, er der da endnu Cholera paa den spanske Halvø, saa maa jeg vende om og mine Venner see mig da igjen i October og jeg finder vel nok en Huusleilighed, men nu strax vil jeg gjøre Alt istand, som om der Intet var iveien for Portugals Besøget. Synes De ikke ogsaa at det er rigtigst?

Hils Theodor! jeg veed at han glæder sig særdeles til at høre mig læse de

nye Eventyr.

Deres

H. C. Andersen.

Deres Frue og Datter hjertelige, inderlige Hilsener.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost